Hertz

Frekvens måles i den afledte SI-enhed hertz (symbol Hz), der svarer til antallet af svingninger per sekund eller perioder per sekund, dvs. 1 Hz = 1 s^-1 = 1/s.

For alternative betydninger, se Hertz (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Hertz)

Radiomodtager fra 1962 hvor der står MHz på FM-båndets skala. På tyske radiomodtagere står der UKW for FM-båndet. Bemærk langbølgebåndet (LW), mellembølgebåndet (MW) og kortbølgebåndet (KW) har skalaer med angivelse i meter (bølgelængden). Klik på billedet for forstørrelse.

Enheden hertz er opkaldt efter den tyske fysiker Heinrich Rudolf Hertz.

Historisk

Klikker man på billedet og ser på FM-båndets skala, ses det at der yderst til højre i det gennemsigtige, står Mc for megacycles [underforstået per second].

Billede af kvartskrystal resonatorer (venstre til højre): ur (32768 Hz), ældre tv farveoscillator (4,433613 MHz), kortbølge  6,55 MHz (Bemærk: Påstemplet 6550,0 kc), 12,8 MHz referencekrystal, 27,095 MHz, 40,675 MHz.

Før 1923 blev frekvensen typisk ikke anvendt eller angivet for radiostationer, det skyldes at radiobølger i radiofoniens barndom, primært refererede til radiobølger ved deres bølgelængde i meter.^[1] Det er den historiske grund til at mange radiobånd stadig angives ved deres bølgelængdebånd. Eksempler; læs i: Kortbølgebånd og radioamatørbånd.

Mellem ca. 1923 til 1960 anbefales det at angive radiobølgers frekvens på dansk cyklusser per sekund^[2] - engelsk cycles per second forkortet til cps eller c/s; f.eks. forkortes kilocycles per second til kcps - og blev forkortet yderligere til kc - og Mc for megacycles [underforstået per second].^[3]

Fra 1960 angives frekvens i Hertz.^[3] Skal man stille ind på en radiostation, angives den ved sin bærebølges frekvens.

Se også

• Becquerel
• Frekvens
• Toneinterval