Remove ads
From Wikipedia, the free encyclopedia
Henrik (tysk: Heinrich; nederlandsk: Hendrik) (19. april 1876 – 3. juli 1934) var en tysk prins af Mecklenburg-Schwerin, der var prinsgemal af Nederlandene fra 1901 til 1934 som ægtefælle til Dronning Vilhelmine af Nederlandene.
Henrik af Mecklenburg-Schwerin | |
---|---|
Prinsgemal af Nederlandene | |
Periode | 7. februar 1901–3. juli 1934 |
Forgænger | Emma af Waldeck-Pyrmont |
Efterfølger | Bernhard af Lippe-Biesterfeld |
Ægtefælle | Vilhelmine, Dronning af Nederlandene (g. 1901) |
Børn | |
Fulde navn | tysk: Heinrich Wladimir Albrecht Ernst |
Hus | Huset Mecklenburg |
Far | Frederik Frans 2. af Mecklenburg-Schwerin |
Mor | Marie af Schwarzburg-Rudolstadt |
Født | 19. april 1876 Schwerin, Tyske Kejserrige |
Død | 3. juli 1934 (58 år) Haag, Nederlandene |
Hvilested | Delft, Nederlandene |
Religion | Calvinist |
Ridder af Elefantordenen 1912 |
Henrik blev født den 19. april 1876 i Schwerin i Mecklenburg som ellevte og yngste barn af Storhertug Frederik Frans 2. af Mecklenburg-Schwerin i hans tredje ægteskab med Marie af Schwarzburg-Rudolstadt. Han blev uddannet på Vitzthum Gymnasium i Dresden og foretog derefter flere rejser gennem Asien og Amerika. Han blev uddannet som officer på krigskolen i Metz og blev herefter løjtnant i Garde-Jäger-bataljonen i den preussiske hær.
Efter langtrukne forhandlinger blev han forlovet med Dronning Vilhelmine af Nederlandene. De blev gift den 7. februar 1901 i Haag. Dagen før ægteskabet fik han titel af Prins af Nederlandene og prædikat af Kongelig Højhed. Det arrangerede ægteskab blev ulykkeligt. Der blev kun født et overlevende barn i ægteskabet, datteren Juliana, der i 1948 efterfulgte sin mor som regerende dronning af Nederlandene.
Henrik blev udnævnt til kontreadmiral, generalmajor à la suite, viceadmiral og generalløjtnant. Selv om han var medlem af statsrådet, stod han til sin store utilfredshed udenfor politisk indflydelse.
Prins Henrik døde den 3. juli 1934 i Haag af et hjertetilfælde.
Vilhelmine fik 4 aborter (1901, 1906 og to gange i 1912) og en dødfødt søn i 1902, men kun ét overlevende barn[1]:
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.