dansk billedhugger (1899-1973) From Wikipedia, the free encyclopedia
Henrik Starcke (16. april 1899 i København – 5. juni 1973 på Frederiksberg, begravet på Karlstrup Kirkegård) var en dansk billedhugger, gift med maleren Dagmar Starcke. Han var søn af professor Carl Nicolai Starcke og bror til politikeren Viggo Starcke.[1]
Henrik Starcke | |
---|---|
Født | 16. april 1899 København, Danmark |
Død | 5. juni 1973 (74 år) Frederiksberg, Danmark |
Nationalitet | Dansk |
Far | Carl Nicolai Starcke |
Søskende | Viggo Starcke |
Ægtefælle | Dagmar Starcke (1925-1973) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi (1920-1924) |
Elev af | Ejnar Nielsen |
Beskæftigelse | Billedhugger |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Oscar Carlsons Præmie (1935), Eckersberg Medaillen (1940), Thorvaldsen Medaillen (1960) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Henrik Starcke var oprindeligt uddannet som maler på Kunstakademiet hos professor Ejnar Nielsen i 1920-1924; men det var som billedhugger, han fandt sin udtryksform. Fra 1929 arbejdede han udelukkende med skulptur, ofte inspireret at sine oplevelser af tidligere tiders enkelt formgivne kunst på mange studierejser og udlandsophold. Skulpturen To tyrekalve (granit,1935-36) viser hans fortrolighed med den arkaiske billedhuggerkunsts stramme geometriske udtryk[1].
Ved udgravningerne af Pompeji og Ostia i Italien fandt man ved ruinerne af datidens villaer mosaikker med afbildninger af store frygtindgydende vogterhunde. Inskriptionen var kort og godt Cave Canem, hvilket betyder Pas på Hunden! Henrik Starckes skulptur Cave Canem bygger videre på titlen, med en humoristisk monumental fremstilling af en vogterhund, opbygget i jern og cement med indmurede flintesten. Skulpturen blev i 1970 skænket til Nørresundby Kulturudvalg med placering på brolandingen ved Limfjorden i Nørresundby. Her fik den symbolsk betydning som vogter af Nørresundby mod Aalborg Storkommune. Skulpturen flyttedes på grund af trafikomlægning i 1995 til Lindholm Strandpark[2].
Henrik Starckes materialevalg var i øvrigt overvejende granit, bronze og træ, men ind imellem utraditionelt og overraskende som eksempelvis polycrome stentøjsskår, flinteskærver og rustne søm, hvilket underbyggede deres fantasifuldhed og humor.
Motiverne spændte fra menneskeskikkelser, fugle- og dyreskulpturer til emner fra bibelske fortællinger.[1]
Den Frie Udstilling havde optaget Henrik Starcke som medlem 1934, og i de efterfølgende år gjorde han sig gældende med sit egenartede billedsprog blandt udstillingens øvrige billedhuggere, i høj grad med sine relieffer[3].
Til udsmykning af formynderskabsrådets sal i FNs nye hovedkvarter på Manhattan i New York udskrev Akademirådet efter henvendelse fra undervisningsministeriet en bunden idékonkurrence om udsmykningen blandt fire danske billedhuggere: Mogens Bøggild, Kai Louis Jensen, Henrik Starcke og Erik Thommesen. Efter afholdelsen af konkurrencen vedtoges i samråd med arkitekten Finn Juhl, som designede indretningen af salen 1951-52, at overdrage arbejdet med udsmykningen til Henrik Starcke ud fra det indsendte konkurrenceprojekt med en bemalet teaktræskulptur af en kvinde med en blå fugl[4].
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.