Henrik Otbo

dansk økonom og rigsrevisor (1949-2015) From Wikipedia, the free encyclopedia

Henrik Otbo (født 14. november 1949 i København, død 1. februar 2015 i Luxembourg[1]) var en dansk økonom, der var rigsrevisor fra 1. november 1995 til og med 30. april 2012.

Hurtige fakta Født, Død ...
Henrik Otbo
Født14. november 1949
København, Danmark
Død1. februar 2015 (65 år)
Luxembourg
SøskendeKirsten Otbo
Uddannelse og virke
BeskæftigelseØkonom, embedsmand, basketballspiller
Nomineringer og priser
UdmærkelserRidder af 1. grad af Dannebrog (1997)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Luk

Otbo blev cand.polit. fra Københavns Universitet i 1976. Han begyndte sin karriere som fuldmægtig i Rigsrevisionen og kom i 1984 til Den Europæiske Revisionsret i Luxembourg, hvor han fra 1985 var kabinetschef. I 1988 vendte han tilbage til en stilling som fuldmægtig i Rigsrevisionen. Fra 1989 til 1995 var han kontorchef.

Som rigsrevisor har han flere gange gået i rette med regeringen. Det skete i 2006, da han udtalte kritik af fødevareminister Lars Barfoeds håndtering af skandalen med fordærvet kød og i 2010, da Rigsrevisionen ikke fik udleveret centrale dokumenter fra Sundhedsministeriet om overbetaling af privathospitaler.

Efter posten som rigsrevisor blev han dansk medlem af Den Europæiske Revisionsret.

Henrik Otbo boede i Farum og havde to børn og var bror til embedsmand Kirsten Otbo.

I sine unge dage spillede Otbo basketball og han vandt 2 danmarksmesterskaber med Basketballklubben Falcon, og han spillede 70 landskampe for det danske landshold.[2][3]

Referencer

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.