Helvetiere

Helvetierne (latin: Helvētiī , Gallisk: *Heluētī) var en keltisk^[1] stamme eller en sammenslutning af stammer,^[2] der boede på størstedelen af det schweiziske plateau, da de i det 1. århundrede f.Kr. kom i kontakt med den Romerske Republik. I henhold til Julius Cæsar blev helvetierne opdelt i fire undergrupper eller pagi. Af disse nævner Cæsar kun verbigerne og tigurinerne,^[3] mens Poseidonios nævner tigurinerne og tougenerne (Τωυγενοί).^[4] De spiller en fremtrædende rolle i Cæsars Commentarii de Bello Gallico, hvor deres mislykkede migrationsforsøg til det sydvestlige Gallien (58 f.Kr.) tjente som en katalysator for Cæsars erobring af Gallien.

Kort over Gallien med stammer i det 1. århundrede f.Kr., hvor helvetierne er indkredset i cirklen.

Helvetierne blev underlagt rommerne i 52 f.Kr. Under Augustus blev keltiske byer (oppida), såsom f.eks. Vindonissa og Basilea genanvendt som garnisoner. I 68 e.Kr. blev et oprør blandt helvetierne nedkæmpet af Aulus Caecina Alienus. Det schweiziske plateau blev indledningsvis indlemmet i den romerske provins Gallia Belgica (i 22 f.Kr.) og senere ind i Germania Superior (i 83 e.Kr.). Ligesom resten af Gallien blev helvetierne i høj grad romaniseret i løbet af det 2. århundrede. I slutningen af det 3. århundrede svandt romersk kontrol over regionen, og det schweiziske plateau blev udsat for invasioner fra alemannere. Alemannere og burgunderne etablerede permanente bosættelser på det schweiziske plateau i det 5. og 6. århundrede, hvilket resulterede i de tidlige middelalderlige områder Alemannia (Schwaben) og Øvre Bourgogne. Helvetierne blev i vid udstrækning assimileret af deres nye herskere og bidrog dermed til dannelsen af det moderne schweiziske folk.

Referencer

1. Freeman, Philip (2008). Julius Caesar. Simon and Schuster. s. 110. ISBN 978-0-7432-8953-5. Gaulish Helvetii.
2. Freeman, Philip. John T. Koch (red.). Celtic Culture: A Historical Encyclopedia. Vol. I. ABC-CLIO. s. 901. ISBN 1-85109-440-7.
3. Bell.Gall. 1.27 and 1.12, respectively
4. Strabo 4.1.8, 7.2.2.