H.C. Hansen

Hans Christian Svane Hansen kendt som H.C. Hansen (8. november 1906 i Aarhus – 19. februar 1960 i København) var dansk statsminister fra 1. februar 1955 til sin død.

H.C. Hansen
31. statsminister i Danmark
Embedsperiode 1. februar 1955 – 19. februar 1960
Monark	Frederik 9.
Foregående	Hans Hedtoft
Efterfulgt af	Viggo Kampmann
Danmarks udenrigsminister
Embedsperiode 30. oktober 1953 – 8. oktober 1958
Del af	Regeringen Hans Hedtoft II, Regeringen H.C. Hansen I og II
Foregående	Ole Bjørn Kraft
Efterfulgt af	Jens Otto Krag
Personlige detaljer
Født	8. november 1906 Aarhus
Død	19. februar 1960 (53 år) København
Dødsårsag	Kræft
Politisk parti	Socialdemokratiet
Søskende	Robert Svane Hansen
Profession	Typograf
Regering	Regeringen H.C. Hansen I II
Udmærkelser	Æres-Bodil (1951)
Informationen kan være hentet fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Der er flere personer med dette navn, se Hans Christian Hansen.

Der er flere personer med dette navn, se Hans Hansen.

Baggrund

H.C. Hansen var født i en arbejderfamilie i Aarhus og blev udlært som typograf. Han tilsluttede sig tidligt Socialdemokratiet og var fra 1933 til 1937 formand for DSU.

Politisk karriere

Han blev valgt til Folketinget i 1936 og sad der til sin død. Han arbejdede nært sammen med den senere statsminister Hans Hedtoft og afløste denne som partisekretær i 1939. Den tyske besættelsesmagt tvang ham væk fra denne post. Han sad i det illegale kontaktudvalg mellem politikere og Frihedsrådet.

I perioden 1943-1946 hævdes H.C. Hansen at have fungeret som agent for USA med henblik på at informere om bl.a. danske handelsaftaler med Sovjetunionen samt om danskeres samarbejde med tyskerne under krigen.^[1]

I befrielsesregeringen i 1945 blev han finansminister, en post han fik igen under Hedtofts regering fra 1947 til 1950.

I 1953 blev han udenrigsminister, og da statsminister Hedtoft døde i januar 1955, var det naturligt, at H.C. Hansen overtog regeringschefansvaret, men han bevarede posten som udenrigsminister indtil 1958. Han blev ramt af en kræftsygdom og døde i 1960.

H.C. Hansen var med til at føre Danmark ind i Atlantpagten, senere kaldet NATO, i 1949 og var en stærk tilhænger af samarbejdet med USA og de vesteuropæiske demokratier. Under forhandlingerne om Vesttysklands optagelse i NATO i 1955 lykkedes det H.C. Hansen med København-Bonn-erklæringerne at sikre rettighederne for det danske mindretal i Sydslesvig.

I efteråret 1957 var H.C Hansen med til at indføre atomvåben på dansk grund, da han besvarede den amerikanske ambassadørs henvendelse om "ammunition af en særlig karakter" på Grønland. Grønland var på daværende tidspunkt et dansk amt, og samme år havde H.C. Hansens valgplakater haft påskriften "H.C. Hansen siger nej til atomvåben i Danmark".^[2]

Han var stærkt antikommunistisk indstillet og lod sig ikke kue af de store demonstrationer i 1956, da et mæglingsforslag blev ophøjet til lov. Han var resultatsøgende, og det var under hans regering, at folkepensionen blev indført i 1957. En ny skolelov blev også til under hans statsministertid.

Andet

H. C. Hansen var et lyrisk menneske, der helt siden de unge dage skrev digte og sange, som han selv gerne var med til at foredrage, ligesom han oversatte flere skønlitterære bøger til dansk.^[3]

H.C. Hansen ligger begravet på Vestre Kirkegård.^[4]

Ph.d. Peer Henrik Hansen fra Roskilde Universitet (RUC) fremlagde 4. juni 2008, i forbindelse med sit Ph.d.-forsvar, omfattende oplysninger, der påviser at H.C. Hansen under og lige efter 2. verdenskrig samarbejdede med den amerikanske efterretningstjeneste. Om han var en egentlig agent, eller hvilken status han havde, er ikke klarlagt.

Referencer

1. Troels Jensen (4. juni 2008). "Tidligere statsminister var spion for USA". DR Nyheder.
2. Erik Valeur og Andre (2002). Magtens bog. Aschehoug. Magtens Galleri, Arne Gaardmand
3. H.C. Hansen (1906-1960), danskforfatterleksikon.dk, hentet 14. april 2019
4. H.C. Hansen på gravsted.dk