lovbestemt straf i England for mænd dømt for højforræderi From Wikipedia, the free encyclopedia
Hængning, opsprætning og partering eller at blive hængt, opsprættet og parteret[1] (engelsk: hanged, drawn and quartered) var en historisk henrettelsesmetode anvendt i England og Wales som straf for højforræderi eller falskmøntneri.
I datidens England pålagde man the Courts of Assize, en domstol oprettet af det britiske monarki, at idømme straffe for meget alvorlige forbrydelser mod kongehus og stat. I begyndelsen af det 18. århundrede blev dødsmetoden ikke længere anvendt, men erstattet af traditionel hængning. Straffen eksisterede herefter kun proforma og blev slettet helt i 1870. Dødsstraf for højforræderi og alle øvrige forbrydelser blev afskaffet i Storbritannien i 1998.[2]
Henrettelsesmetoden blev anvendt første gang under den engelske konge Henrik 3. af Englands regeringstid og sidste gang i 1867, dog kun som skrevet på papir og udelukkende med hængning som den tilbageværende del af straffen.[3]
Henrettelsen fandt ofte sted i samme by eller samme egn som den dødsdømte havde sin bopæl på og ikke på stedet for hans anholdelse eller for domstolens sæde. Efter domsfældelsen blev fangen i første omgang placeret og bundet fast på en kvæglåge som blev trukket afsted af én eller flere heste i retning af henrettelsesstedet.[4]
Fremme ved skafottet fik offeret en løkke om halsen og hængt op i galgen, men taget ned igen, før han kunne nå at dø. Derefter blev han skamferet levende: kønsorganerne blev afskåret, maven opsprættet og tarmene trukket langsomt ud af kroppen (engelsk: drawn)[4] foran de mange tilskuere på henrettelsespladsen og brændt på et bål, stadigvæk med offeret som vidne og ved fuld bevidsthed. Døden indtraf først ved den efterfølgende halshugning, eller ved at hjertet blevet flået ud af brystkassen for at blive brændt sammen med indvoldene. Torsoen på det lemlæstede lig blev nu hakket eller savet i fire dele (engelsk: quartered), og kropsdelene blev sammen med det afhuggede hoved spiddet på fem pæle og vist offentligt frem til advarsel for borgerne. Denne fremvisningsmetode blev afskaffet i 1843.
Ligesom andre typer henrettelser der involverer ekstrem tortur, havde denne dødsmåde især til formål at påvirke befolkningen til lydighed gennem afskrækkelse. Brugen af tortur og smerte, såvel som deres offentlige fremvisning, tjente også som en demonstration af magt[5]
Dødsmåden hængning, opsprætning og partering blev som nævnt påbegyndt af Englands konge Henrik 3. i 1200-tallet og hyppigt anvendt som straf for højforræderi indtil begyndelsen af 1700-tallet. Hundredvis forræderianklagede mødte døden på denne måde.[6]
Den tidligere Lord Chancellor og forfatter Sir Thomas Morus, der i sin embedsperiode tjente Henrik 3. kongelige stab, stod til at blive hængt, opsprættet og parteret pga. uenigheder med kongen og en anklage for højforræderi. Men kongen modererede senere straffen, og Morus henrettedes udelukkende ved halshugning, hvilket fandt sted i 1535.[12]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
