dansk kunstmaler og skoleleder (1904-1968) From Wikipedia, the free encyclopedia
Gudrun Lorenzen (Gudrun Elisabeth Lorenzen, født 20. november 1904 i Odense, død 30. juli 1968 i København) var en dansk maler. Forældrene var politibetjent Emil Lorenzen og Marthine Madsen.[1]
| Gudrun Lorenzen | |
|---|---|
| Født | Gudrun Elisabeth Lorenzen 20. november 1904 Odense, Danmark |
| Død | 30. juli 1968 (63 år) København, Danmark |
| Gravsted | Fredens Kirkegård |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Odense Tekniske Skole, Det Kongelige Danske Kunstakademi (1925-1933) |
| Elev af | Ejnar Nielsen, Aksel Jørgensen |
| Beskæftigelse | Kunstmaler |
| Arbejdsgiver | Kunstnernes Statsunderstøttede Croquisskole (1954-1968) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | De Neuhausenske Præmier (1939, 1957) |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Gudrun Lorenzen udfoldede sit liv på to områder i kunstens verden: hovedsageligt som maler og dernæst som deltager i det organisatoriske liv i kunstens verden, herunder ikke mindst som leder af Kunstnernes Statsunderstøttede Croquisskole i en årrække.[2]
Hun indledte sin uddannelse med forberedelsesklassen i Teknisk Skole i Odense og blev i september 1925 optaget på Kunstakademiet i København, hvor hun gik på malerskolerne hos Aksel Jørgensen og Ejnar Nielsen indtil 1930. Herefter gik hun tre år på frescoskolen på Kunstakademiet, indtil 1933. Allerede fra 1932 blev hun assistent på arbejdet med lægning af stiftmosaikker hos Ejnar Nielsen ved hans store udsmykning af portrummet under Det Kgl. Teaters Nye Scene (Stærekassen). Arbejdet varede ved til 1939. Undervejs udarbejdede hun et prøvefelt i mosaik af Ejnar Nielsens dekoration sammen med Poul Larsson og Arne Meyer. Titlen var Landet og Dramaet, og værket tilhører Vejen Kunstmuseum.[1]
Gudrun Lorenzen arbejdede i sine malerier med motiver som landskaber, både hjemlige og italienske, og desuden med figurkompositioner. Landskaberne gengav oplevelserne af det sete, hvor hun i figurbillederne søgte at skabe en monumentalitet og helhed af farve, form og rum.[1] Udstillingerne af hendes værker gav positiv omtale, som for eksempel i Berlingske Tidende, som 2. december 1938 skrev følgende om hendes udstilling i Bingers Kunsthandel: Gudrun Lorenzens Farve er meget dybt stemt, men den er personlig, den har Tone og Poesi. Trods Dunkelheden flyder Kompositionen ikke ud. Malerinden har Hold på baade Flader og Farve. [3]
I 1943 udstillede hun i Arnbaks Kunsthandel. Også her lød positive ord, fra Nationaltidende 16. april 1943 citeres: Det lykkedes hende med en egen varm Farvefylde i den anselige Komposition af de tre Mænd ved Bordet [red.: "Kristus i Emmaus"], som Akademiet belønnede med den fine Hertzogske Præmie for to Aar siden. Der er en lyttende Stilhed i dette Billede og en fast Beherskelse af de tre svære Ting: Farve, Form og Rum, som gør, at man ikke gaar det ligegyldigt fordi, og at man uvilkaarligt husker det. En monumental Helhed naar hun ogsaa i Portrættet af Malerinden Gertrud Boberg med sin Blokfløjte og i den brune Dame med den blaa Hund. Her ligger Farven lettere og mere dagfrisk, og her ser man tillige en intellektuel Afklaring af Problemerne i et Billede, saaledes som hun for sit Vedkommende stiller dem op.[3]
Gudrun Lorenzen havde som leder af Croquisskolen en årrække bolig i Nyhavn 18, hvor hun uden for skolens åbningstid kunne undervise egne elever, udstille og ikke mindst: arbejde med sine malerier. På en af hendes seneste udstillinger hos kunsthandleren Henning Larsen i Bredgade, København, viste hun foruden billeder fra Italien malerier fra hjemmet i Nyhavn. Især eet billede blev bemærket af anmeldere. Berlingske Tidende bragte artiklen Undervejs - Gudrun Lorentzens udstilling hos Henning Larsen 1. december 1967, og her hed det: I den gryende morgen fik husene langs kanalen, som hun oplevede dem fra sine vinduer, en ejendommelig malerisk helhedsvirkning. Med bredt anlagte farveflader skabte hun abstraktioner over virkelighedsmotivet, således at billedet spontant gav udtryk for den stemning, der bevægede hende.[3]
Sideløbende med sit arbejde med kunst deltog Gudrun Lorenzen i høj grad i organisatorisk arbejde. Hun var medlem af bestyrelserne for Charlottenborgs Forårsudstilling, Charlottenborgs Efterårsudstilling og censurkomitéen for Charlottenborgs Forårsudstilling[1]. Hun var medlem af Akademiet 1959-1965.[4]
En stor organisatorisk indsats gjorde Gudrun Lorenzen som leder af Kunstnernes Statsunderstøttede Croquisskole. Her blev hun ansat som leder i 1954, en post hun besad til sin død i 1968. Croquisskolen havde adresse i Nyhavn 18 i København, og lederen havde en mindre bolig i ejendommen.[2]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.