Greg Graffin
From Wikipedia, the free encyclopedia
From Wikipedia, the free encyclopedia
Gregory Walter Graffin (født 6. november 1964) er amerikansk sanger, musiker, universitetsprofessor og forfatter. Han er først og fremmest kendt som sanger og sangskriver i det amerikanske punk rock-band Bad Religion, hvilket han var med til at grundlægge i 1979. Han har udover sit engagement i Bad Religion udgivet to solo-albummer, som genremæssigt har haft udgangspunkt i amerikansk folkemusik og singer-songwriter-traditionen.[2]
Greg Graffin | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Gregory Walter Graffin 6. november 1964 (60 år) Madison, Wisconsin, USA |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | University of California, Los Angeles, Cornell University, El Camino Real High School |
Medlem af | Bad Religion |
Beskæftigelse | Sanger, zoolog, forfatter, singer-songwriter, guitarist |
Arbejdsgiver | University of California, Los Angeles, Cornell University |
Kendte værker | Anarchy Evolution: Faith, Science, and Bad Religion in a World Without God[1] |
Genre | Punk-rock, folk, melodisk hardcore |
Eksterne henvisninger | |
Greg Graffins hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
På baggrund af hvad der svarer til en bachelorgrad i antropologi og senere en kandidatgrad i geologi, blev Graffin i 2004 doktor i zoologi ved Cornell University, New York. Hans Ph.d. "Monism, Atheism and the Naturalist Worldview: Perspectives from Evolutionary Biology" er senere blevet udgivet som bog under titlen "Evolution and Religion: Questioning the Beliefs of the World’s Eminent Evolutionists"[3].
Endvidere har han medvirket i bogen "Is Belief in God Good, Bad or Irrelevant? A Professor and Punk Rocker Discuss Science, Religion, Naturalism & Christianity", hvilken kan betragtes som en samtale-bog baseret på mail-udveksling mellem den naturlistiske Graffin og den kristne Preston Jones, som er professor i historie ved John Brown University.
I 2010 udkom den delvist selvbiografiske Anarchy Evolution[4], i hvilken Graffin drager paralleller mellem sine personlige erindringer, den californiske punk-scenes udvikling i 1980'erne og det naturalistiske verdenssyn.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.