Georg Forchhammer

dansk døveunderviser, fysiker, opfinder og forstander (1861-1938) From Wikipedia, the free encyclopedia

Georg Forchhammer

Johannes Georg Forchhammer (født 22. maj 1861 i Aalborg, død 23. juli 1938 i Ordrup) var en dansk døveunderviser.

Hurtige fakta Personlig information, Født ...
Georg Forchhammer
Thumb
Personlig information
Født22. maj 1861
Aalborg, Danmark
Død23. juli 1938 (77 år)
Ordrup, Danmark
GravstedTrinitatis Kirkegård
FarJohannes Forchhammer
SøskendeHolger Forchhammer,
Johannes Forchhammer,
Olaf Forchhammer,
Herluf Forchhammer,
Henni Forchhammer,
Viggo Forchhammer,
Ejnar Forchhammer,
Jørgen Forchhammer
BarnEiler Forchhammer
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedHerlufsholm (til 1879),
Københavns Universitet
BeskæftigelseFysiker, opfinder, lærebogsforfatter, underviser
ArbejdsgiverCarlsberg Laboratorium, Metropolitanskolen (1886-1891), Søværnets Officersskole (1888-1891)
Nomineringer og priser
UdmærkelserRidder af Dannebrog (1905),
Dannebrogordenens Hæderstegn (1926)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Luk

Han var søn af Johannes Forchhammer, blev student fra Herlufsholm 1879, cand. polyt. 1885, kortvarigt ansat på Gamle Carlsberg, var timelærer ved Metropolitanskolen 1886-91, lærer i fysik ved Søofficersskolen 1888-91 og fra 1891 forstander for den kongelige døvstummeskole i Nyborg. 1909 forflyttedes han til Det kongelige Døvstummeinstitut i Fredericia. Han tog sin afsked som forstander 1926. Forchhammer blev Ridder af Dannebrog 1905 og Dannebrogsmand 1926.[1]

Han opfandt fonoskopet og udgav sammen med fysiklæreren på Herlufsholm, overlærer Jul. Petersen et par lærebøger i mekanisk fysik og astronomi.[1][2]

Forchhammer blev doktor i filosofi i 1903 med afhandlingen Om nødvendigheden af sikre meddelelsesmidler i døvstummeundervisningen.[1][3] Afhandlingen introducerede blandt andet mundhånd-systemet, et tegnsystem der byggede på ordlyd i stedet for individuelle bogstaver.[3][4] Systemet blev anvendt i undervisningen af døve op igennem det 20. århundrede,[4] hvorfor det er meget udbredt blandt danske døve der voksede op i denne periode.

Ud over hans engagement i undervisningen af døve var Forchammer også involveret i afholdsbevægelsen og i ido-reformen af esperanto.[1]

Johannes Georg Forchhammer (1861-1938) var fader til forstander Eiler Forchhammer (1890-1980).

Referencer

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.