Georg E. Hansen

dansk fotograf (1833-1891) From Wikipedia, the free encyclopedia

Georg E. Hansen

Georg Emil Hansen (12. maj 1833 i Næstved21. december 1891Frederiksberg) var en fotograf, der var en af fotografiets pionerer i Danmark i anden halvdel af 1800-tallet.

Hurtige fakta Personlig information, Født ...
Georg E. Hansen
Thumb
Selvportræt af Georg E. Hansen
Personlig information
Født12. maj 1833
Næstved, Danmark
Død21. december 1891 (58 år)
Frederiksberg, Danmark
FarCarl Christian Hansen
SøskendeN.C. Hansen
Uddannelse og virke
BeskæftigelseFotograf
ArbejdsstedKøbenhavn
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Luk
Thumb
"Konigl. Hof-Photograph [...] Prince of Wales [...] Cour de Russie [...] Roi des Hellènes" og – Brun!

Livshistorie

Hans bror N.C. Hansen var portrætmaler og fotograf og begge indgik fra 1867 i firmaet Hansen, Schou & Weller i kompagniskab med Albert Schou og Clemens Weller.

Thumb
Georg E. Hansen: Den fremtidige Kong Christian IX med familie (1862)
Thumb
Georg E. Hansen: H.C. Andersen (1862)

Georg E. Hansen var fra Næstved og lærte kunsten at lave daguerreotypier fra sin fader, foregangsmanden C.C. Hansen, der var begyndt på denne teknik i 1849. I 1854 hjalp han faderen med at etablere et atelier i haven bag Thotts PalæKongens Nytorv. Han havde desuden hjembragt nyt udstyr fra Tyskland.[1][2]

I 1856 åbnede han sig eget fotografiske atelier, der i begyndelsen lå i Bredgade 22, senere nr. 61 i samme gade og senere i Østergade 54.[2]

Senere blev Hansen kgl. hoffotograf og tog i den egenskab portrætter af kongehusene i Danmark, Storbritannien, Rusland og Grækenland. Særligt visitkort var en succes hos de kongelige, og det anslås, at han solgte omtrent 37.000 portrætkopier af prinsesse Alexandra af Danmark, da hun giftede sig med den fremtidige Edvard 7. af Storbritannien i 1863.[3] Han vandt præmier på verdensudstillingen i London (1862) og en udstilling i Berlin (1865).[4]

H.C. Andersen havde stor interesse for fotografi, og der findes mange optagelser af digteren.

Flere gange poserede han for Georg E. Hansen i tidsrummet 1860 til 1874. I et dagsbogsnotat for 19. juli 1862 skriver Andersen: "Gik til Hansen som photographerede mig; fik 24 Portrætter".[5]

Litteratur

Se også

  • Fotografiets historie i Danmark

Referencer

Eksterne henvisninger

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.