GamerGate var en løst organiseret online bevægelse motiveret af kvindehad og et backlash mod en progressiv udvikling i videospilsindustrien, som var mest aktiv fra 2014 til 2015.[1][2][3] Indledningsvis gjaldt bevægelsen rygtespredning om spiludvikleren Zoë Quinns privatliv.[4] Senere blev også kulturkritikeren Anita Sarkeesian, spiludvikleren Brianna Wu, samt et antal andre kvinder med tilknytning til computerspilbranchen, impliceret, hvorefter de, som resultat, modtog voldtægts- og dødstrusler og blev doxxet.[5][6]
GamerGate-bevægelsen var lederløs og uden officiel programerklæring. Tilhængere af GamerGate organiserede sig anonymt eller pseudo-anonymt på online fora såsom 4chan, 8chan, Internet Relay Chat og Reddit og gennem hashtagget #gamergate på Twitter.[7][8][9][10] Bevægelsens tilhængere hævdede, at deres mission var at sikre, at netpublikationer med fokus på videospil fulgte god presseskik.[11] Derudover stod de også i modstand til politisk korrekthed og hvad de opfattede som en feministisk infiltration af videospilsbranchen, som konsekvens af en sammensværgelse mellem feministiske kulturkritikere, videospilsudviklere og individuelle journalister.[12] Denne teori er senere blevet afskrevet som baseløs.[13] Flere kommentatorer mener, at bevægelsens fokus på presseetik blot fungerede som et dække for bevægelsens chikane mod Quinn og andre kvinder.[3][14][15]
Bevægelsen er blevet beskrevet som en kulturkamp omhandlende gamer-identiteten og diversitet i videospil.[kilde mangler] Mange tilhængere af GamerGate er modstandere af det, de opfatter som feminismens voksende indflydelse på gamerkultur. Derfor ses Gamergate ofte som et højreorienteret backlash imod en progressiv samfundsudvikling. Videospilsbranchens reaktion på bevægelsens chikanekampagner har været at holde fokus på at minimere skader og undgå lignende situationer fremover. Som følge af GamerGate er der opstået et øget fokus på måder at håndtere internetchikane på.[kilde mangler]
Zoë Quinn og Depression Quest
_(cropped).jpg)
Den uafhængige spiludvikler Zoë Quinn var den første, der blev ramt af GamerGate-bevægelsens chikane-kampagne. I 2013 udgav hun spillet Depression Quest, et tekstfokuseret spil der gengav følelsen af depression gennem en serie af fiktive scenarier, delvist baseret på Quinns egne erfaringer med lidelsen.[16] Spillet fik positive anmeldelser i medierne, men blev modtaget dårligt af visse gamere, der ikke brød sig om spillets afvigelse fra typiske computerspil, som vægter vold og en progressiv udvikling af spillerkarakterens evner. De var imod at "der skulle gå politik" i gamerkultur. Quinn blev udsat for en måneders lang chikane-kampange efter spillets udgivelse, deriblandt trusler om voldtægt og mord.[17][18] Quinn dokumenterede den chikane hun var udsat for og udtalte sig åbent om det i medierne, hvilket intensiverede chikanen. Blandt andet blev hendes adresse offentliggjort. Til sidst var hun nødsaget til at forlade sit hjem af frygt for sin sikkerhed.[16]
De kontroverser og begivenheder, der senere blev kendt som 'GamerGate' begyndte som et personangreb på Quinn i august 2014, udløst af et blogindlæg skrevet af Quinns ekskæreste, Eron Gjoni, med titlen “the Zoë post”, der var en lang og detaljeret beskrivelse af deres forhold og brud, som indeholdt kopier af parrets chats, emails og sms-beskeder. Blogindlægget hævdede, i strid med sandheden, at Quinn havde fået en positiv anmeldelse af Depression Quest på grund af en affære med videospilsanmelderen Nathan Grayson, som arbejdede for netpublikationen Kotaku.[19] Grayson havde aldrig anmeldt Quinns spil og den eneste artikel, hvori han nævnte hendes navn, var skrevet før Quinn og Graysons forhold begyndte.[15][20] Gjoni skrev senere en opdatering til sit oprindelige blogindlæg, hvor han indrømmede dette og skød skylden på en trykfejl.[kilde mangler] Ikke desto mindre blev der linket til blogindlægget fra internetformummet 4chan, hvilket førte til en ny bølge af angreb på Quinn.
I tiden efter Gjonis blogindlæg, blev Quinn og hendes familie udsat for omfattende, misogyn chikane.[21] Deltagerene i chikane-kampagnen mod Quinn samlede sig først om portmanteauet "Quinnspiracy” og senere #gamergate hashtagget, som blev opfundet af skuespilleren Adam Baldwin, hvis 190.000 følgere på Twitter gjorde deres for at udbrede hashtagget. Journalisten Milo Yiannopoulos var også med til at popularisere hashtagget gennem indlæg på den højreekstreme nyhedsside Breitbart News.[22] Koordineringen af chikane-kampagnen foregik via debatforummet Internet Relay Chat (IRC) og spredte sig hastigt på fora såsom 4chan og Reddit.[23][24]
På under fire måneder modtog og registrerede Quinn tusind gange flere trusler end før blogindlægget. Til en konference udtalte hun: ”Jeg plejede at tage til gamer-events og føle at jeg var kommet hjem (…) Nu tænker jeg bare, er der mon nogen af dem i lokalet som har sagt, at de havde lyst til at tæve mig ihjel?”[25] En anonym bruger på 4chan truede med ”at give hende en invaliderende skade, der aldrig ville hele fuldstændigt.” Kommentatorer både inden for og uden for spillebranchen tog afstand fra angrebene mod Quinn.[20] Hun blev udsat for doxing, hacking af sine konti på Tumblr, Dropbox, og Skype, trusler om voldtægt og dødstrusler.[21][20] For sin personlige sikkerheds skyld, måtte Quinn flygte fra sit hjem og bo hos forskellige venner.[26] Quinn ville senere beskrive chikane-kampagnen som en heksebrænding.[27]
Anita Sarkeesian og Tropes vs. Women in Video Games
I løbet af 2014 voksede kampagnen og indbefattede nu chikane mod den prominente, feministiske kulturkritiker Anita Sarkeesian, der tidligere havde været udsat for internetchikane som følge af en serie videoer, der analyserede sexistisk portrættering af kvinder i videospil, Tropes vs. Women in Video Games. Angriberne syntes hendes kritik var uretfærdig og uberettiget og at det ikke tilkom hende at blande sig i sager angående videospil. Efter at have udgivet en episode 24. august 2014, modtog Sarkeesian på ny dødstrusler og trusler om voldtægt og hendes adresse og andre personlige oplysninger blev offentliggjort, hvorefter hun måtte flygte fra sit hjem.[28] Ved XOXO-konferencen for kunst og teknologi i Portland, Oregon udtalte hun, om påstanden om, at kvinder udsat for GamerGate-chikane, selv skulle have opdigtet truslerne de modtog, at: ”noget af det mest radikale man kan gøre, er at tro på kvinder, der fortæller om deres erfaringer. (…) angriberne ser slet ikke sig selv som gerningsmænd, men som noble krigere.” [29]
Sarkeesian aflyste et planlagt foredrag på at Utah State University (USU) i oktober 2014, da skolen havde modtaget tre anonyme trusler, hvoraf en hævdede at være forbundet til GamerGate.[30] I den første af de tre trusselshenvendelser forlød det, at der ville være et angreb på tilskuerne til foredraget såvel som på ansatte og studerende i det nærliggende Women’s Center, i samme stil som i Montreal med henvisning til École Polytechnique-Massakren i 1989, der var et antifeministisk masseskyderi.[31] Truslerne ledte til mere medieopmærksomhed på GamerGate. I New York Times blev truslerne omtalt som: ”det mest giftige eksempel på en flere ugers lang kampagne for at diskreditere og intimidere kritikere af den mandsdominerede spilindustri og dens kultur.”[32] FBI efterforskede truslerne mod USU samt andre af GamerGate-relaterede trusler, men kunne ikke endegyldigt identificere afsenderne.[33]
Brianna Wu
I midten af oktober 2014 fik Brianna Wu, spiludvikler og medstifter af videospilsfirmaet Giant Spacecat, sin adresse og andre personlige oplysninger offentliggjort på 8chan, som hævn for at have latterliggjort GamerGate. Wu modtog dødstrusler og trusler om voldtægt på Twitter og andre platformer. Wu kontaktede politiet og hende og hendes mand måtte forlade deres hjem.[32][34] Hun udtalte, at hun ikke ville lade sig trues til tavshed. Wu lovede en dusør på 11.000 USD for oplysninger, der kunne føre til en domfældelse over de, der udsatte hende for chikane. Derudover dannede hun også en juridisk fond, der skulle hjælpe andre der blev udsat for internet-chikane.[35] Frem til april 2016 fortsatte Wu med at modtage så mange trusler, at hun hyrede fuldtidsansat personale til at registrere og dokumentere truslerne.[36]
Andre ofre af GamerGate-chikane
GamerGate-tilhængere udsatte andre for tilsvarende chikane, doxing og dødstrusler. De der forsvarede ofrene blev latterliggjort og omtalt som ”white knights” eller ”social justice warriors”. Denne måde at karakterisere kritikernes af GamerGate på, havde, ifølge forfatterne Heron, Belford og Goker til formål at neutralisere enhver kritik af bevælgesen ved at betvivle enhver kritikers motiver.[37] Kort efter at GamerGate hashtagget blev lanceret, fik spiludvikler Phil Fish sine personlige oplysninger og adgangskoder hacket og offentliggjort som hævn for at have forsvaret Quinn. Blandt de offentliggjorte oplysninger, var også fortrolige dokumenter om Fishs virksomhed Polytron. Fish kaldte situationen uacceptabel, satte firmaet til salg og forlod spilindustrien. ”Det er ikke det værd”, udtalte han.[38]
Chikane relateret til Gamergate fortsatte i månederne efter. To kritikere blev udsat for forsøg på ”swatting” – falske opkald til et alarmberedskab med formålet at få et SWAT-team af betjente til at møde op på adressen. The Guardian rapporterede, at begge tilfælde af swatting blev organiseret via ”baphomet”, som er et forum på 8chan.[39] Efter den indledende strøm af trusler, som fik Wu til at træffe beslutningen om at flygte fra sit hjem, kunne Wu dokumentere at modtage yderligere 45 dødstrusler frem til april 2015. Marc Andreessen som er investor i Silicon Valley udlovede en belønning på 10.000 USD for oplysninger der kunne føre til retsforfølgelse af de der sendte truslerne. Wu’s studio Giant Spacecat trak sig fra Expo Hall of PAX East 2015, angiveligt af sikkerhedsmæssige årsager.
Skuespiller og gamer Felicia Day skrev et blogindlæg om sin bekymring over GamerGate og frygten for repressalier, hvis hun skrev kritisk om det. Omgående blev hendes adresse og telefonnummer offentliggjort på nettet og hun begyndte at modtage chikanerende breve og telefonopkald.[40] Skuespilleren Wil Wheaton og tidligere NFL-spiller Chris Kluwe skrev også kritisk om Gamergate. Efterfølgende undrede komiker Stephen Colbert sig i et indlæg af The Colbert Report over, hvorfor Kluwe modtog ingen trusler fra Gamergatere og bemærkede, at bevægelsens ofre nærmest uden undtagelse var kvinder.[41]
Nogle der har identificeret sig som tilhængere af GamerGate, hævder også at være blevet chikaneret. Youtuberen Steven "Boogie2988" Williams bemærkede, at han havde modtaget en kommentar på en af hans videoer, hvori hans adresse blev nævnt sammen med en dødstrussel mod hans hustru.[kilde mangler] I et interview på BBC Three, udtalte GamerGate-tilhængeren John Bain – med alias TotalBiscuit på YouTube, at han har modtaget dødstrusler fra anonyme, der var uenige med ham om GamerGate.[42] Journalisten Mike Diver udtalte til nyhedsmediet VICE, at trusler mod tilhængere af GamerGate var blevet overset i mediedækningen.[kilde mangler] Forud for et planlagt møde for GamerGate tilhængere i Washington D.C. kom der en bombetrussel på Twitter og bygningen måtte evakueres.[43]
GamerGate-bevægelsens chikane blev mestendels organiseret via anonyme internetforummer såsom 4chan, 8chan, og Reddit, herunder Reddit-underforummet, KotakuInAction. Nyhedssiden Ars Technica rapporterede, at det, ud fra en række 4chan logfiler, fremgik, at der var blevet benyttet falske Twitterprofiler til at udbrede #gamergate hashtagget.[23] Andre har konkluderet, at IRC-forummet blev brugt tidligt i bevægelsen til at koordinere en chikane-kampagne mod Zoë Quinn, som blev fremmet ved hjælp af astroturfing i et forsøg på at sprede anklagerne mod hende til et bredere publikum.[37]
Forskeren Torill Elvira Mortensen skrev i Games and Culture tidsskriftet, at GamerGates struktur – det at den var opbygget som en sværm af anonyme aktører – satte enhver kritiker af GamerGate i potentiel fare, alt imens gamergaters ikke individuelt kunne holdes ansvarlige for chikanen.[44]
- a.↑ dansk: hvide riddere – nedsættende begreb for mænd, hvis forsvar af kvinder tænkes at være motiveret af seksuel lyst.
- b.↑ dansk: krigere for social retfærdighed – nedsættende begreb for indivder med progressive, venstreorienterede værdier.
- c.↑ I astroturfing-kampanger fabrikeres der en falsk græsrodsbevægelse i forsøg på at give et indtryk af, at en sag modtager bred opbakning.
Wikiwand in your browser!
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
