Remove ads
gammel sædegård mellem Næstved og Slagelse From Wikipedia, the free encyclopedia
Fuglebjerggaard er en gammel sædegård, som nævnes første gang i 1390. Gården ligger i Fuglebjerg Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Næstved Kommune. Hovedbygningen er opført i 1857
Fuglebjerggaard er i dag på 36 hektar
Den ældste beskrivelse af Fuglebjerggårds bygninger går tilbage til 1755. På det tidspunkt bestod herregården af tre ældre, teglhængte fløje i bindingsværk samt en ladegård. Herregårdens hovedfløj lå mod syd og var indrettet til beboelse. De to mindre sidefløje var derimod indrettet med køkken, bryggers, spisekammer og lignende. Ingen af de nævnte bygninger er dog bevaret. Den nuværende hovedbygning er opført i 1857 ved Henning Wolff i ét stokværk med høj kælder og højt gennemgående midtparti i 2 stokværk med en del renæssanceforsiringer. Samtlige avlsbygninger er af nyere dato.
Fuglebjerggård har været i slægten de Neergaards eje i over 200 år. Bygningssættet og 36 ha blev i 2005 solgt til Andreas Hastrup, der samtidig ejer land- og skovbrugsejendomme i udlandet.
Fuglebjerggård blev som et af Henning Wolffs overlevende hovedværker indstillet til fredning af Det særlige Bygningssyn i 2006.[1]. Ejeren Andreas Hastrup var igennem hele forløbet velvilligt indstillet over for en eventuel fredning, under forudsætning af at Kulturarvstyrelsen godkendte den planlagte/gennemførte helt nødvendige renovering af hovedbygningen, der bragte boligen nærmere det oprindelige udseende. Som et led i restaureringen (samt tilpasning af boligen til nutidigt brug), ønskede ejer at opstille to ens "lette" nye sorte ståltrapper ud fra de mod syd symetrisk placeret eksisterende døre mod parken.
Grundet dette ønske fra ejers side, blev fredningen ikke gennemført af Kulturarvsstyrelsen, der valgte ikke at følge Bygningssynets indstilling.[2]
Ejendommen blev i 2020 overtaget af familien Dinesen, der hovedsagelig benytter ejendommen til privat bolig. Hele ejendommen er i god forfatning, velvedligeholdt med respekt for det oprindelige udseende. Der er ikke offentlig adgang til ejendommen.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.