Frederick Banting

Sir Frederick Grant Banting (født 14. november 1891 i Alliston, Ontario, Canada, død 21. februar 1941 i Newfoundland) var en canadisk medicinsk forsker og læge, der tildeltes Nobelprisen sammen med John James Rickard Macleod for opdagelsen af insulin i 1923.

Frederick Banting
Personlig information
Født	14. november 1891 Alliston, Ontario, Canada
Død	21. februar 1941 (49 år) Musgrave Harbour, Newfoundland og Labrador, Canada
Dødsårsag	Flyulykke
Gravsted	Mount Pleasant Cemetery
Nationalitet	Canadisk
Ægtefæller	Henrietta Banting, Marion Robertson
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	University of Toronto, Temerty Faculty of Medicine, University of Toronto
Medlem af	Royal Society, Kongelige Belgiske Medicinakademi, Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina, Royal Society of Canada
Beskæftigelse	Forsker, farmakolog, læge
Fagområde	Farmakologi, fysiologi
Arbejdsgiver	University of Western Ontario, University of Toronto, Hospital for Sick Children
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Honorary Fellow of the Royal College of Surgeons (1930), Knight Commander of the Order of the British Empire (1935), F.N.G. Starr Award[1] (1936), Military Cross, National Inventors Hall of Fame (2004) med flere
Nobelpris	Nobelprisen i fysiologi eller medicin 1923
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Bantings fødselsdag fejres som Verdens Diabetes Dag.

Banting flyttede til Toronto i 1921, og begyndte at arbejde for professor John Macleod sammen med den studerende Charles Best. Han knyttede bugspytkirtlernes kanaler fra hunde på forsøgsdyr, så der opsamledes gådefulde "bugspytkirtelafsondringer", som kunne anvendes til behandling af hunde med sukkersyge. Sammen med James Collip udviklede de en metode, så det var muligt at anvende almindelige kalve og køers bugspytkirtler. Disse stoffer, der udskildtes fra "bugspytkirtelafsondringerne" blev kaldt for insulin.

Banting og Macleod fik Nobelprisen i 1923. Banting delte sin andel med Charles Best, da han anså, at han havde fortjent prisen i stedet for Macleod. Macleod delte på sin side prissummen med James Collip.

Udviklingsarbejdet med insulinen skete usædvanligt hurtigt; i løbet af nogle få måneder efter de oprindelige tanker kunne stoffet allerede masseproduceres. Den første sukkersygepatient, som behandledes med insulin var Leonard Thompson.

Allerede i 1923 grundlægges Nordisk Insulinlaboratorium af August Kongsted, August Krogh og Hans Christian Hagedorn.

Udgivne værker

• The Internal Secretion of the Pancreas, Pancreatic Extracts, Pancreatic Extracts in the Treatment of Diabetes Mellitus, The Effect of Panreatic Extract (Insulin) on Normal Rabbits, The Preparation of Pancreatic Extracts Containing Insulin (med Best, Macleod et al.). 1922
• The Value of Insulin in the Treatment of Diabetes Mellitus, Diabetes and Insulin, Insulin in Blood, Insulin. 1923
• Medical Research and the Discovery of Insulin. 1924
• Diabetes and Insulin. 1925
• Silicosis. 1935
• Early Work on Insulin. 1937