Frantz Gotthard Howitz

Frantz Gotthard Howitz (født 25. december 1789, død 3. april 1826) var en dansk læge.

Ikke at forveksle med dennes nevø, lægen Frantz Howitz 1828-1912

Frantz Gotthard Howitz
Født	25. december 1789 København, Danmark
Død	3. april 1826 (36 år) København, Danmark
Familie	Georg Howitz (brorsøn), Frantz Howitz (brorsøn)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Metropolitanskolen (til 1807), Københavns Universitet
Beskæftigelse	Læge, filosof
Arbejdsgiver	Københavns Universitet
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Københavns Universitets guldmedalje (1813)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Han lagde navn til den såkaldte Howitz-strid eller Howitzfejden i 1824-25 om, hvorvidt en anklaget kunne være tilregnelig i medicinsk forstand.

Howitz var søn af daværende stadsmægler, senere købmand og postekspeditør i Vestindien, Johann Heinrich Howitz (død i Lübeck) og Øllegård Christiane født Kreutzfeldt. Han blev født i København.

Uddannelse

Ved hans faders økonomiske ruin blev hans påbegyndte uddannelse vanskeliggjort, men hans begavelse og energi overvandt alle hindringer, og han dimitteredes fra Metropolitanskolen 1807; kort forinden og altså endnu som skolediscipel havde han deltaget i hovedstadens forsvar i studenternes rækker. Efter at være blevet indkaldt til Examen philosophicum eller Anden Eksamen det følgende år kastede han sig som kommunitetsstipendiat ^[1] og alumnus på Elers Kollegium over studiet af lægevidenskaben, og 1812 kunne han, skønt hæmmet af sygdom, underkaste sig den medicinske eksamen, hvorefter han fungerede som medicinsk kandidat ved Frederiks Hospital og samtidig som distriktslæge i København.

I 1813 fik han universitetets guldmedalje, 1814 erhvervede han sig licentiat-, 1815 doktorgraden i medicinen. Samme år fik han det Cappelske rejsestipendium samt anden understøttelse og foretog en tre-årig studierejse i selskab med den lovende, men tidlig afdøde lic. med. R. E. Bruun, til dels også med Joakim Frederik Schouw. Han gennemrejste hele Tyskland, Schweiz, Italien, Frankrig og England, dvælede i længere tid overalt, hvor han kunne høste lønnende udbytte for sin videnskab og sin hele udvikling, og vendte 1818 tilbage til København beriget med udstrakte kundskaber, nye tanker og impulser ligesom også væsentlig styrket i sit bestandig noget svagelige helbred.

I København ventede ham en fremskudt og betydningsfuld virksomhed, idet han efter Ole Hieronymus Mynsters død i 1819 blev udnævnt til professor ekstraordinarius i farmakologi og retsmedicin, samme år tillige til læge ved Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn. Hans fremragende evner kom i denne lærervirksomhed til frugtbar udfoldelse; ved sit klare og dygtige foredrag, sin levende videnskabelige interesse og sin velvilje blev han snart højt skattet af de studerende.

Også litterært var han meget virksom. En større afhandling i Bibliothek for Læger 1821 om de nye engelske feberhospitaler og disses fortrinlige hygiejniske indretning bar straks vigtig praktisk frugt, idet Johan Daniel Herholdt til dels derfra fik sine impulser til reformer på Frederiks Hospitals sygestuer. Ligeledes optrådte Howitz hyppigt og med fremragende stilistisk talent som en livlig, overlegen og skarp recensent, anmelder af andres arbejder, hvorved han også blev indviklet i polemik.

Den såkaldte Howitzfejde om afsindighed og tilregnelighed

En endnu langt mere omfattende og brydsom polemik, der tillige gjorde ham særlig bekendt i vide kredse for samtid og eftertid, lagde senere stærkt beslag på hans evner og kræfter.

Efter at han 1821 var blevet medlem af Sundhedskollegiet ^[2] der var blevet oprettet i 1803, og ved sin stilling som professor i retsmedicin var blevet ført særlig ind på undersøgelser af det vanskelige tilregnelighedsspørgsmål, gav han i 1822 en meddelelse herom i Det Medicinske Selskab og offentliggjorde 1824 i Anders Sandøe Ørsteds Juridisk Tidsskrift en større afhandling: «Om Afsindighed og Tilregnelse, et bidrag til psykologien og Retslæren», hvori han fører spørgsmålet over på det almindelige filosofiske område og med udgangspunkter fra Spinoza og Hume hævder en ren naturalistisk opfattelse; han afviser Kants frihedsteori og ser viljeslivet fysio-psykologisk betinget af de naturlige anlæg og således bestemt ved en naturnødvendighed, idet han dog samtidig søger at vise, at en sådan materialistisk determinisme vel kan forenes med en etisk betragtning.

I en lignende naturalistisk retning argumenterede han i en samtidig lille populær afhandling i «Nyt Aftenblad» om «Spøgeri og Syner, betragtet som virkninger af legemlig Sygdom». Hans revolutionære betragtningsmåde af viljeslivet vakte ikke blot overordentlig opsigt og en udbredt misstemning, men fremkaldte også udførlige modskrifter, først og fremmest fra Ørsteds og J. P. Mynsters side, medens Frederik Christian Sibbern optrådte mere medierende. Howitz svarede sine modstandere i et stridsskrift: «Determinismen eller Hume mod Kant», hvis provokerende tone fremkaldte nye, skarpe protestafhandlinger fra Ørsted, Mynster og Peder Hjort, ligesom også et mere moderat indlæg fra Johan Ludvig Heiberg; en enkelt forfatter, litteraten Johannes Christian Lange, en nær barndomsven af Howitz, optrådte til forsvar for denne, og Howitz svarede selv på ny med et «Ultimatum angående determinismen og etatsråd Ørsteds fortsatte Bemærkninger om samme» (1825).

Trods Mynsters kritik: et pænt eftermæle

Howitzs heftigste modstander var Mynster, der omtaler sine for øvrigt oprindelig anonyme indlæg i sin levnedsskildring og endnu her, mange år efter Howitzs død, med uformindsket indignation betegner sin modstander som en i sin litterære færd meget overfladisk, ja endog letfærdig person, der kun havde bladet lidt i «Systéme de la nature» og i Spinozas skrifter – en dom, der dog ikke finder sin objektive begrundelse i de pågældende skrifters indhold.

Da Howitz kort efter stridens afslutning døde, 3. april 1826, idet hans svagelige legeme bukkede under for en snigende underlivs- og lungelidelse, udtales der også fra alle sider en dom om ham, der står i stærk modsætning til Mynsters, og han får det mest anerkendende eftermæle på prosa og på vers.
Selve Johan Ludvig Heiberg helligede sit skønne digt «Livet og Døden» (i «Nyt Aftenblad») til mindet om den for tidligt bortgangne og fremhæver ham som den, der altid ærligt og alvorligt stræbte efter klarhed.

1823 havde han ægtet Juliane Elisabeth Branner, datter af proprietær Johan Jacob Branner, ejer af Jonstrup. Nogle måneder før sin død udnævntes han til reserveaccouchør, fødselslæge ved Fødselsstiftelsen og læge ved Plejestiftelsen og flyttede ind i sin embedsbolig, netop som den dødelige sygdom begyndte.

Bibliothek for Læger VII, 134 ff.

Telegrafen V (1826), S. 519 ff.

Thomas Hansen Erslew: Forfatter-Lexicon

Smith og Bladt: Den danske Lægestand, 4. Udg.

P. Hansen: Illustreret dansk Litteraturhistorie. II, 632 f.

Se også

• Retspsykiatri – Rachel Hertz ("Synålejomfruen")
• Determinisme – Organismetanken

Litteratur

• Henriksen, Aage (Red.), Erik A. Nielsen og Knud Wentzel. (1975). Ideologihistorie [Bind] 1 : "Organismetænkningen i dansk litteratur 1770-1870". Forlag: Tabula/Fremad. 142 sider. DK5=81.6. ISBN 87-557-0622-3.   (Afsnit: "Howitz-fejden", side 105)
• Hultberg, Michael (1991) "Howitzfejden – eller da etableret danske intelligentsia knuste det naturvidenskabelige gennembrud", Historiespeciale ved RUC, 122 sider. (Michael Hultberg's speciale er en omkalfatrende videnskabsfilosofisk fremstilling og gennemgang af samtlige stridens positoner og sideløbende sekundære indlæg til striden. Specialet er essentielt en særdeles skarp argumentationsanalyse, der bl.a. gør op med samtidens og eftertidens (se f.eks. O. Thomsen, Carl Henrik Koch, mfl.) opfattelse af Anders Sandøe Ørsted som argumentatorisk overlegen. Således fremgår det af analysen, at Ørsted ender ud i decideret filosofisk inkonsekvens og at Frantz Gotthard Howitz med argumenter baseret på og udledt af empiri må opfattes som stridens vinder. Specialet indledes med en kritik af eftertidens (meget sparsomme) litteratur striden angående. Ifølge Hultberg lider denne litteratur under væsentlig ensidighed og manglende initiativ til at gå i dybden med stridens positioner og argumenter. For den hidtil mest omfattende fremstilling af "Howitz-fejden" henvises til dette historiespeciale af Michael Hultberg)
• Knudsen, Lene Dahl: (1993). Modsigelser "skal bringe Sandheden frem". Howitz-fejden om menneskesyn, virkelighedsopfattelse og tilværelsesforståelse på overgangen til den moderne verden.   (Speciale. 'Lånemulighed uvis') Specialebank Historisk Institut 2 Arkiveret 28. september 2007 hos Wayback Machine
• Koch, Carl Henrik (2004). Den danske idealisme : 1800-1880. Bind 5 i serien "Den danske filosofis historie". Gyldendal. 595 sider. DK5=10.96. ISBN 87-00-76302-0 (Kapitel 5: "A.S. Ørsted og striden om viljens frihed" handler om Howitzfejden og indlæggene fra Ørsted, Mynster, Sibbern, Peder Hjort og J.L. Heiberg)
• Michelsen, Knud (1989). Synålejomfruen og lægevidenskabens menneskeopfattelse. 1. udgave, 1. oplag. – [Kbh.] : Munksgaard, 1989. – 199 sider : 22 cm DK5=61.642. ISBN 87-16-10407-2.   (Af indholdet: ... ; Howitzfejden ; ...)
• Tamm, Ditlev (udg.) (1980). Anders Sandøe Ørsted, 1778-1978. Foredrag i anledning af 200 året for Anders Sandøe Ørsteds fødsel; mit deutscher Zusammenfassung. Nr. 36 i serien Skrifter fra Det retsvidenskabelige Institut ved Københavns Universitet. København: Juristforbundet. DK5=99.4 Ørsted, Anders Sandøe. ISBN 87-574-2980-4 (Af indholdet: Carl Henrik Koch: "Ørsted og striden om viljens frihed" omhandler Howitzfejden)
• Thomsen, Oluf (1924). F.G. Howitz (1789-1826) og hans Strid om "Villiens Frihed". København: Levin & Munksgaard. 108 sider (Har ifølge Koch 2004 side 179 den mest udførlige beskrivelse af diskussionen mellem Howitz og Ørsted)
• Waaben, Knud (1997). Retspsykiatri og strafferet i historiens lys. København: Janssen-Cilag. 164 sider. DK5=61.42. ISBN 87-986662-0-7.   (Af indholdet: ... ; "F.G. Howitz og A.S. Ørsted" ; ...)

Eksterne henvisninger

• Frantz Gotthard Howitz på gravsted.dk
• Der refereres også længe efter til Howitz inden for retspsykiatri: "... Hovedforskjellen synes at ligge deri, at Juristerne lagde en alt for skarp Grændse for Afsindighed og vare uvillige til med Lægerne at erkjende Mellemgrader og Overganger mellom Afsindighed og normal menneskelig Fornuftighed. ..." Hva er rettspsykiatri? (norsk) (Webside ikke længere tilgængelig)
• Det Medicinske Selskab i København Arkiveret 7. oktober 2007 hos Wayback Machine : "... Det Medicinske Selskab i København er det ældste, uafbrudt fungerende lægevidenskabelige selskab i verden. Selskabet blev officielt stiftet den 11. oktober 1772 "...for at erindre Arveprins Frederiks fødselsdag", men allerede den 9. september samme år mødtes de seks doctores medicinae Abildgaard, Callisen, Junge, Saxtorph, Schønheyder og Johann Clemens Tode i sidstnævntes hjem og på dennes initiativ for at drøfte oprettelsen af selskabet. ..."
• Det kongelige medicinsk-kirurgiske Sundhedskollegium Arkiveret 19. oktober 2006 hos Wayback Machine der var blevet oprettet ved reskript af 13. maj 1803 til afløsning af Collegium medicum fra 1740
• Denne artikel bygger på medicinalhistoriker. Jul. Petersens Biografi Arkiveret 27. august 2010 hos Wayback Machine i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, tillige omfattende Norge for tidsrummet 1537-1814, Udgivet af Carl Frederik Bricka , 19 bd, Gyldendal, 1887-1905

Kilder

• Howitz, Frantz Gotthard i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 8, 1894), forfattet af Jul. Petersen

Noter

1. kommunitetsstipendium: ... om danske forhold kun med hensyn til de med undervisningsanstalter forbundne stiftelser til understøttelse (bespisning) af trængende disciple. (Kilde: ODS)
2. Det kongelige medicinsk-kirurgiske Sundhedskollegium Arkiveret 19. oktober 2006 hos Wayback Machine der var blevet oprettet ved reskript af 13. maj 1803 til afløsning af Collegium medicum fra 1740

Artiklen om Frantz Gotthard Howitz kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.