Folkeafstemningen på Færøerne 1946

Den 14. september 1946 blev der afholdt en folkeafstemning på Færøerne.

Afstemningens resultat fordelt på øerne; rød for løsrivelse fra Danmark, blå for forbliven i Rigsfælleskabet

Under Anden Verdenskrig havde forbindelsen til Danmark været afbrudt, og Færøerne kunne stort set regere sig selv, under hensyntagen til den britiske besættelsesmagt. Selvstændighedstilhængerne blev styrket, og efter krigen krævede de fuld uafhængighed. I 1946 var der forhandlinger om en ny ordning mellem Færøerne og Danmark, men de færøske politikere var for uenige til at konsensus kunne opnås. Sidste møde mellem det færøske udvalg og den danske regering blev holdt 25. marts 1946. Den 9. maj vedtog det færøske lagting at holde en folkeafstemning.

Folkeafstemningen gjaldt fuld løsrivelse fra rigsfællesskabet med Danmark. Afstemningen var imidlertid ikke en ja/nej-afstemning, men gjaldt valget mellem to forslag:

• I. Ønsker De den danske Regerings Forslag sat i Kraft
  Ynskja tygum danska stjórnaruppskotið sett í gildi?
• II. Ønsker De Færøerne løsrevet fra Danmark?
  Ynskja tygum loysing Danmarkar og Føroya millum?

Den danske regerings forslag indebar at Færøerne skulle forblive i det danske rige, men med hjemmestyre i indre anliggender, medbestemmelse i fiskeri- og udenrigssager, anerkendelse af det færøske sprog, flag og en færøsk nationalitet, og muligheden for at Færøerne i fremtiden kunne løsrive sig.^[1]

Partierne Folkeflokken og Selvstyrepartiet ønskede et tredje forslag på stemmesedlene, nemlig vidtgående hjemmestyre. Da det ikke blev vedtaget, foreslog nogle politikere i stedet at vælgerne skulle gøre stemmesedlen ugyldig ved at skrive ordet "nei" ud for både forslag 1 og 2.

48,7 % stemte for løsrivelse, men de udgjorde ikke et klart flertal på grund af de 4,1 % ugyldige stemmer. Lagtingets formand Thorstein Petersen udråbte herefter den færøske løsrivelse, men stod temmelig alene blandt lagtingets politikere. De fleste politikere i lagtinget samt det danske folketing og danske regering opfattede ikke resultatet som klart, og kong Christian 10. opløste Lagtinget og udskrev nyvalg. Ved valget sejrede unionstilhængerne med et lille flertal.

I 1948 trådte Hjemmestyre i kraft, som gav Færøerne en friere stilling i det danske rige med udstrakt hjemmestyre, hvilket senere er udbygget med Selvstyreloven af 2005.

Afstemningsresultatet

	Fortsat union med Danmark		Løsrivelse fra Danmark		Ugyldige stemmer		Tilsammen	Stemmeret	Valgdeltagelse
Norðoyar	398	28,1%	954	67,3%	65	4,6%	1.417	2.220	63,8%
Eysturoy	1.372	54,4%	1.051	41,6%	101	4,0%	2.524	3.854	65,5%
Norðurstreymoy	544	45,2%	621	51,6%	38	3,2%	1.203	1.679	71,6%
Vágar	434	40,0%	616	56,7%	36	3,3%	1.086	1.485	73,1%
Suðurstreymoy	673	31,7%	1.309	61,7%	138	6,5%	2.120	3.323	63,8%
Sandoy	286	36,5%	465	59,4%	32	4,1%	783	1.053	74,4%
Suðuroy	1.783	71,6%	640	25,7%	68	2,7%	2.491	3.602	69,2%
Tilsammen	5.490	47,2%	5.656	48,7%	478	4,1%	11.624	17.216	67,5%

Kilder

1. Fólkaatkvøðan 1946, snar.fo Arkiveret 1. september 2018 hos Wayback Machine (det danske regeringsforslag, på dansk)

• Annfinnur í Skála: Stjórnarskipanarmálið 1946. Føroya Skúlabókagrunnur, Tórshavn 1992.
• Løgtingið 150. Hátíðarrit 3.. Løgtingið, Tórshavn 2003.
• Jørgen Steining: Rigsdagen og Færøerne i Bomholt, Julius; Fabricius, Knud; Hjelholt, Holger; Mackeprang, M.; Møller, Andreas (red.). Den danske rigsdag 1849-1949 bind VI. J. H. Schultz Forlag, København 1953.
• Jørgen-Frantz Jacobsen: Færøerne : Natur og folk Arkiveret 1. september 2018 hos Wayback Machine, Lindhardt og Ringhof, 2016