Floating Sofa Quartet er en nordisk folkemusikkvartet bestående af Clara Tesch, Mads Kjøller-Henningsen (Danmark), Leija Lautamaja (Finland), og Malte Zeberg (Sverige).

Hurtige fakta Genre, Aktive år ...
Floating Sofa Quartet
GenreFolkemusik
Aktive år2013 - nu
PladeselskabGo' Danish Folk Music
Associeret medTrolska Polska, Pøbel
MedlemmerClara Tesch
Leija Lautamaja
Mads Kjøller-Henningsen
Malte Zeberg
Eksterne henvisninger
floatingsofaquartet.com
Luk

Gruppen har udgivet tre albums og vundet én pris ved Danish Music Awards Folk.

Historie

Gruppen blev dannet i 2013 af Clara Tesch, Leija Lautamaja, Mads Kjøller-Henningsen og Malte Zeberg ved en årlig folkemusikfestival kaldet Nordtrad, der blev afholdt i Vilnius, Litauen. De fire medlemmer sad på bredden af floden Vilnia og spillede og så noget, som de først troede var en sofa, der flød forbi. Det viste sig dog at være et dødt svin, men oplevelsen gav navn til bandet.[1][2]

Floating Sofa Quartet har optrådt på en række musikfestivaller som Kaustinen Folk Music Festival (Finland), Førdefestivalen (Norge), Tønder Festival (Danmark), Korrö Folkmusikfestival (Sverige) og folkBALTICA (Tyskland).[1]

I 2015 blev gruppen nomineret til Talentprisen ved Danish Music Awards Folk.[3]

I 2016 udkom gruppens debutalbum The moon we watch is the same som året efter var nomineret til Årets Udgivelse ved Danish Music Awards Folk i 2017. Tesch var desuden nomineret som Årets Komponist ved samme lejlighed.[4] I 2016 fik de også Saugmann Bjerregaard-fondens (efter Ditlev Trappo Saugmann Bjerregaard) førstepræmie.[5] Albummet blev kaldt for en "overbevisende debut" på musiksiden Rootszone.[2]

I 2018 vandt de prisen Årets nye navn ved Folk- & världsmusikgalan.[6]

Deres andet album udkom i 2018 kaldet Neighbourhood, som bestod af traditionelle nordiske folkemelodier fra Danmark, Sverige og Finland. Rootszones anmelder kaldte den for en "Flot opfølger til kvartettens første plade og en instrumenthåndtering på niveau med ingen ringere end Dreamers' Circus!"[7] Albummet vandt prisen Årets Folk Udgivelse ved Danish Music Awards Folk i 2019.[8]

Medlemmer

Diskografi

  • The moon we watch is the same (2016)
  • Neighbourhood (2018)
  • Sofa Songs (2023)

Referencer

Eksterne henvisninger

Wikiwand in your browser!

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.

Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.