Remove ads
dansk journalist, forfatter, studievært og tv-tilrettelægger (1947-2009) From Wikipedia, the free encyclopedia
Finn Dyrnesli f. Dyrnesli Nielsen (3. september 1947 i Næstved – 27. december 2009) var en dansk journalist, forfatter, studievært og tv-tilrettelægger.
Finn Dyrnesli | |
---|---|
Født | 3. september 1947 |
Død | 27. december 2009 (62 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Journalist |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Dyrnesli var student fra Grenaa Gymnasium og studerede efterfølgende statskundskab ved Aarhus Universitet. Efter nogle år skiftede han dog til journalistikken og blev optaget på Danmarks Journalisthøjskole, hvorfra han dimitterede i 1977.
Som nyuddannet blev han ansat ved DR's Østjyllands Radio og kom i 1980 til TV Avisens redaktion i Århus. I 1985 blev han tilknyttet Provinsenheden, hvor de følgende år var vært på programmer som Bytinget og Bydysten. Finn Dyrnesli stod desuden bag hjemmevideo-succesen Det' ren kagemand, som han i starten selv var vært for, men senere stod for tilrettelæggelsen af. Han var også involveret i flere andre af stationens underholdnings- og forbrugerprogrammer.
Han blev i 2002 afskediget som led i en større fyringsrunde i DR og gik freelance. I de senere år skrev han flere håndbøger om hus og have. Desuden var han en flittig revyforfatter, bl.a. har han skrevet til Århus Studenterrevy.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.