From Wikipedia, the free encyclopedia
Falsterpiben er et stykke af en fløjte fra middelalderen, som blev i 1985 fundet under udgravningen af et mindre skibsværft nær Nørre Snekkebjerg og Stubbekøbing ved Fribrødre Å på Falster. Den er dateret til den sidste halvdel af det 1000-tallet, og sammen med Lundpiben er den de ældste spor af rørbladsinstrumenter i Skandinavien.[1]
Falsterpiben var flækket på langs, og blev fundet i to dele, men hele stykket var bevaret. I alt var piben 18 cm lang og fremstillet i hyld, med i alt fem fingerhuller. I begge ender af træstykket var der mærker, som indikerede at der har siddet noget fast på den og det er muligt, at piben har været en del af en sækkepibe.[1]
Piben har desuden ligheder med tilsvarende fundet især i Lund i Skåne og Jorvik (York) i England[2], samt den russiske Schaléjka/Zhaleika.
Moderne reenactere har fremstillet adskillige udgaver af Falsterpiben. Bl.a. en version med et stykke kohorn i begge ender eller som en del af en sækkepibe.[1][2]
En middelaldermusikgruppe, der blev dannet i 1997 på Middelaldercentret, har taget navn efter instrumentet.[3][4] En anden musikgruppe med tilknytning til museet benytter en rekonstruktion af Falsterpiben i deres formidling.[5]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.