Erik Heide
dansk billedhugger From Wikipedia, the free encyclopedia
dansk billedhugger From Wikipedia, the free encyclopedia
Erik Heide (født 4. juli 1934 i Øster Jølby, død 22. maj 2024 i Flade)[2] var en dansk billedhugger.
Erik Heide | |
---|---|
Født | 4. juli 1934 Øster Jølby, Danmark |
Død | 22. maj 2024 (89 år) Flade, Danmark |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi |
Elev af | Holger J. Jensen, Kræsten Iversen |
Hovedfag | Autodidakt billedhugger[1] |
Medlem af | Statens Kunstfonds Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum (1971-1974) |
Beskæftigelse | Billedhugger |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Han blev uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi fra 1951 til 1954, hvor han var elev af maleren Kræsten Iversen og på den grafiske skole i 1957 hvor han blev undervist af grafikeren Holger J. Jensen (en). Fra 1958 arbejdede han udelukkende som billedhugger, et område hvor han i øvrigt var autodidakt.
Erik Heide er især kendt for sine udsmykninger af 94 danske kirker. I en række nye kirker landet over har han har stået for en total udsmykning af kirkerummet med alterbord, prædikestol, døbefont og krucifiks. Han arbejdede fortrinsvis i grove materialer som træ, granit og støbejern.
I løbet af sit kunstneriske virke modtog han en række hædersbevisninger, blandt andet Kai Nielsens Mindelegat i 1966, Akademiets Guldmedalje i 1969, Carl Nielsens og Anne Marie Carl Nielsens Legats Hæderspris i 1972, Anckerske Legat i 1975, legat fra Astrid Noacks Legatfond 1976, legat fra Billedhugger Viggo Jarls Fond 1991 og Niels Larsen Stevns' Legat 1993. Fra 1985 modtog han desuden Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.[3]
Det blev også til en række tillidshverv i kunstlivet. Erik Heide var således medlem af Statens Kunstfonds Billedkunstneriske Udsmykningsudvalg 1971-1974, af Akademiet for de Skønne Kunster 1972-1996 og af bestyrelsen for Thorvaldsens Museum 1979-1996.[3]
Han var frem til sin død tilknyttet den igangværende opførelse af Femern Bælt-forbindelsen som æstetisk konsulent for Sund & Bælt.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.