Enharmonisk

Enharmonisk kaldes i den moderne musik enhver toneforbindelse, der beror på, at to meget nær ved hinanden liggende toner i den ligesvævende temperatur slås sammen til én, der således efter omstændighederne kan optræde under begges navn; cis og des for eksempel repræsenteres på klaveret ved samme tangent og er således indbyrdes enharmoniske toner; overgangen fra den ene til den anden, der for eksempel kan ske ved en pludselig modulation fra A-dur til Des-dur, kaldes enharmonisk forveksling eller enharmonisk omtydning. En sådan ombytning kan altså betyde et virkeligt omsving i opfattelsen af tonaliteten, men benyttes også ofte for at opnå en lettelse ved læsningen (når man for eksempel forbigående anvender en skrivemåde med krydser, ♯, i stedet for med b'er, ♭. Enharmonisk skala er c cis des d dis es osv.

I den græske musik forekom ved siden af den diatoniske og kromatiske tonefølge den såkaldte enharmoniske tonefølge, i hvilken tetrakorden^[1] bestod af to fjerdedels tonetrin og en stor terts, for eksempel e fes f a—h ces c e.

De tolv halvtoner i den opadgående, kromatiske c-dur-skala er enharmonisk omtydet i anden linje:

Herunder de forskellige betegnelse for de tolv toner med stamtonerne fremhævet:

His C Deses

Hisis Cis Des

Cisis D Eses

Dis Es Feses

Disis E Fes

Eis F Geses

Eisis Fis Ges

Fisis G Ases (Asas)

Gis As

Gisis A Heses (!)

Ais B (!) Ceses

Aisis H Ces

Kilder

• Opslag af operarepetitør S. Levysohn i Salmonsen Arkiveret 23. november 2015 hos Wayback Machine (Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bd. 7, s. 323) samt illustrationer fra den tyske artikel