Enharmonisk

Enharmonisk kaldes i den moderne musik enhver toneforbindelse, der beror på, at to meget nær ved hinanden liggende toner i den ligesvævende temperatur slås sammen til én, der således efter omstændighederne kan optræde under begges navn; cis og des for eksempel repræsenteres på klaveret ved samme tangent og er således indbyrdes enharmoniske toner; overgangen fra den ene til den anden, der for eksempel kan ske ved en pludselig modulation fra A-dur til Des-dur, kaldes enharmonisk forveksling eller enharmonisk omtydning. En sådan ombytning kan altså betyde et virkeligt omsving i opfattelsen af tonaliteten, men benyttes også ofte for at opnå en lettelse ved læsningen (når man for eksempel forbigående anvender en skrivemåde med krydser, ♯, i stedet for med b'er, ♭. Enharmonisk skala er c cis des d dis es osv.

I den græske musik forekom ved siden af den diatoniske og kromatiske tonefølge den såkaldte enharmoniske tonefølge, i hvilken tetrakorden^[1] bestod af to fjerdedels tonetrin og en stor terts, for eksempel e fes f a—h ces c e.

De tolv halvtoner i den opadgående, kromatiske c-dur-skala er enharmonisk omtydet i anden linje:

Herunder de forskellige betegnelse for de tolv toner med stamtonerne fremhævet:

His C Deses

Hisis Cis Des

Cisis D Eses

Dis Es Feses

Disis E Fes

Eis F Geses

Eisis Fis Ges

Fisis G Ases (Asas)

Gis As

Gisis A Heses (!)

Ais B (!) Ceses

Aisis H Ces

Kilder

• Opslag af operarepetitør S. Levysohn i Salmonsen Arkiveret 23. november 2015 hos Wayback Machine (Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bd. 7, s. 323) samt illustrationer fra den tyske artikel

Eksterne henvisninger

• Opslag Arkiveret 15. oktober 2017 hos Wayback Machine hos Den Store Danske
• "Chromatik und Enharmonik" Arkiveret 28. september 2007 hos Wayback Machine af Max Weber 1921 (tysk) i Die rationalen und soziologischen Grundlagen der Musik, fra Textlog.de
• En svensk artikel har følgende eksempel: "cis des", som skulle læses: cis er enharmonisk lig med des.

Note

1. Tetrakord: en række af fire på hinanden følgende toner, grundlaget for grækernes tonesystem (Salmonsen bd. 23, s. 293 Arkiveret 24. februar 2015 hos Wayback Machine og bd. 10, s. 224 Arkiveret 19. april 2012 hos Wayback Machine)

Spire Denne musikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.