Endometriose

kronisk sygdom typisk i bækkenet hos kvinder From Wikipedia, the free encyclopedia

Endometriose
Remove ads

Endometriose er en kronisk betændelsestilstand, hvor væv af samme type som slimhinden i livmoderen (endometrium) også sidder uden for livmoderen. Dette væv kan sidde i æggelederne, på æggestokkene, bughinden, tarme eller urinblæren og i meget sjældne tilfælde kan endometriose også findes andre steder i kroppen.[1] Endometriose findes typisk på bughinden som millimeter-store, mørke områder. På længere sigt dannes der arvæv, hvor de mørke områder har været, og så ses endometriosen som hvidlige indtrækninger på bughinden.

Thumb
Endometriose set under laparoskopi.

I mange tilfælde har kvinder med endometriose ingen symptomer. Man regner med, at 6-10 % af alle kvinder i den fødedygtige alder har endometriose. Blandt kvinder med problemer med at blive gravide, kan endometriose påvises hos 30- 50 %, mens disse tal er helt oppe på 30- 70 % hos kvinder med kroniske smerter i underlivet.[2]

I de værste tilfælde er stærkere smertestillende som tramadolhydrochlorid og morfin nødvendigt, eller der kan være brug for medicin til nervesmerter som gabapentin eller amitriptylin. I mildere tilfælde kan smerterne klares med paracetamol og Ibuprofen.

I Danmark er der to højtspecialiserede endometriose afdelinger. En på Aarhus Universitetshospital, Skejby[3], og en på Rigshospitalet[4]. Såfremt man har endometriose på tarm, rektovaginalt (mellem endetarm og skede) og/eller svær endometriose skal man henvises hertil, ifølge specialevejledning fra Sundhedsstyrelsen.

Remove ads

Symptomer

Der er ikke en konkret liste af symptomer, som skyldes endometriose. Mange andre sygdomme har samme symptomer som endometriose, og mange endometriosepatienter har andre diagnoser, der gør det svært at udpege, hvilke symptomer skyldes hvad. De symptomer, man oftest vil høre om, er stærke menstruationssmerter, smerter ved afføring, vandladning og samleje, samt kronisk træthed[5][6]. Der nævnes også tit besvær med at blive gravid, selvom mange kan føde uden interventioner og andre kan blive gravid med interventioner som IVF[7]. Da endometriose er en systemisk sygdom, i det hele kroppen er påvirket, burde man også gøres opmærksom på andre oplevede symptomer af selve patienter[8].

  • Stærke menstruationssmerter
  • Smerter ved afføring
  • Smerter ved vandladning
  • Smerter ved samleje
  • Kronisk træthed
Flere oplysninger Begreb, Definition ...
Remove ads

Referencer

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads