From Wikipedia, the free encyclopedia
Det endocannabinoide system (ECS) er et biologisk signalsystem, der spiller en central rolle i nervesystemet under dets udvikling, og som påvirker nervefunktionen i det modne nervesystem.[1] Det består af endocannabinoider (fra græsk: endon, indvendig) og cannabinoidreceptorer, samt de enzymer, der er involveret i metabolismen af endocannabinoiderne.[1][2] Cannabinoidreceptorerne er samtidig mål for det aktive stof i cannabis, Δ(9)-tetrahydrocannabinol.
Cannabinoidreceptorer er receptorer, der er placeret i det centrale og perifere nervesystem.[3] De sidder i nervecellernes cellemembran, og aktiveres udefra når de binder cannabinoider.[4] Den mest almindelige er cannabinoid-receptor 1 (CB1),[5], men flere andre receptorer er også involveret i systemet, for eksempel CB2, GPR55,[6], TRP-kanaler og PPAR.[7][2]
Cannabinoider er stoffer, der kan binde til og aktivere cannabinoidreceptorer. Det første cannabinoid blev isoleret i 1964. Det var ikke et endocannabinoid, men den psykoaktive ingrediens i planten Cannabis sativa, Δ(9)-tetrahydrocannabinol (THC: C21H30O2), et såkaldt phytocannabinoid (fra græsk: phyton, plante). Næsten 30 år senere blev de endogene modstykker af THC, kollektivt betegnet som endocannabinoider, opdaget: Først anandamid (arakidonoylethanolamin) i 1992,[8] som blev navngivet efter det indiske ord for lyksalighed (fra sanskrit: ananda; lykke, glæde), og derefter 2-arakidonoyl-glycerol (2-AG) i 1995.[9][10]
Endocannabinoider, endogene cannabinoider, er lipider produceret i kroppen, som har en effekt på cannabinoidreceptorer.[11] De udøver kompleks styring over mange kropslige systemer, primært i inflammation eller immunitet, og som budbringere i centralnervesystemet.
Endocannabinoider sammen med deres tilknyttede receptorer er rigt til stede i hjernen, samt alle andre organer i kroppen. Endocannabinoider er alle eicosanoider, som er signalmolekyler fra oxidation af 20-carbon-fedtsyrer.
Anandamid og 2-arakidonyl-glycerol (2-AG) er de mest velundersøgte endocannabinoider.[11] 2-AG aktiverer både CB1- og receptoren med en stærk effekt, mens anandamid aktiverer CB1- og CB2-receptorerne med en svagere effekt.[11]
Phytocannabinoider er cannabinoider produceret af planter.[2] Den største mængde findes i cannabis, der udvindes fra Cannabis sativa, i hvilken tetrahydrocannabinol (THC) og cannabidiol (CBD) er de mest almindelige cannabinoider.[12] THC udøver sin hovedeffekt gennem sin binding til cannabinoidreceptorer.[13]
Det endocannabinoide system omfatter også de enzymer, der syntetiserer og nedbryder endocannabinoiderne. De omfatter blandt andet fedtsyreamid-hydrolase (FAAH), der nedbryder anandamid,[14] og monoacylglycerol lipase (MAGL) som nedbryder 2-arakidonoyl-glycerol (2-AG).[15]
Funktionen af det endocannabinoide system er ikke fuldt ud forstået og er genstand for forskning.[13][16]
Systemet har en funktion i blandt andet udvikling og modulering af centralnervesystemet.[1]
Systemet regulerer på celleniveau visse celler i immunsystemet.[2]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.