britisk-amerikansk skuespiller From Wikipedia, the free encyclopedia
Dame Elizabeth Rosemond Taylor (født 27. februar 1932, død 23. marts 2011) var en britisk/amerikansk skuespillerinde der regnes for at være en af de største kvindelige filmstjerner nogensinde. Hun vandt to oscars og opnåede ikonstatus som en af de smukkeste skuespillerinder gennem tiderne.
Personlig information | |
---|---|
Fulde navn | Elizabeth Rosemond Taylor |
Andre navn(e) | Liz Taylor |
Født | Elizabeth Rosemond Taylor 27. februar 1932 Hampstead Garden Suburb, London, England |
Død | 23. marts 2011 (79 år) Los Angeles, Californien, USA |
Dødsårsag | Kongestiv hjertesvigt |
Gravsted | Forest Lawn Memorial Park |
Nationalitet | - Amerikansk-britisk |
Religion | Kristendom, jødedom |
Politisk parti | Republikanske parti |
Ægtefælle | Conrad Hilton, Jr. (1950-1951, skilt) Michael Wilding (1952-1957, skilt) Mike Todd (1957-1958, hans død) Eddie Fisher (1959-1967, skilt) Richard Burton (1964-1974 og 1975-1976, skilt to gange) John Warner (1976-1982, skilt) Larry Fortensky (1991-1996, skilt)< |
Børn | To sønner (med Wilding) En datter (med Todd) En adoptivdatter (med Fisher) |
Uddannelsessted | Byron House School |
Beskæftigelse | Skuespiller |
Aktive år | 1942-2003 |
Roller | Cleopatra i Cleopatra, Martha i Hvem er bange for Virginia Woolf? |
Nomineringer og priser | |
Nomineringer | Oscar for bedste kvindelige hovedrolle (18. februar 1958, 23. februar 1959, 22. februar 1960, 27. februar 1961, 20. februar 1967) Tony Award for Best Actress in a Play (1981) med flere |
Udmærkelser | Golden Globe (1960) Hasty Pudding Woman of the Year (1977) Oscar for bedste kvindelige hovedrolle (17. april 1961, 10. april 1967) Dame Commander of the Order of the British Empire (31. december 1999) Kommandør for Kunst- og Litteratur med flere |
Oscars | |
Bedste kvindelige hovedrolle (1961) i Ikke for penge Bedste kvindelige hovedrolle (1967) i Hvem er bange for Virginia Woolf? Jean Hersholts humanitære pris (1993) | |
Golden Globe | |
Pris for konstant højt niveau (1957) Bedste kvindelige skuespiller, drama (1960) for Pludselig sidste sommer Henrietta-prisen (1974) Cecil B. DeMille-prisen (1985) | |
BAFTA-priser | |
Bedste britiske kvindelige skuespiller (1967) for Hvem er bange for Virginia Woolf? Academy Fellowship (1999) | |
Screen Actors Guild-priser | |
Pris for den samlede karriere (1998) | |
Signatur | |
Eksterne henvisninger | |
Elizabeth Taylors hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Elizabeth Taylor blev født i Hampstead, London, som det andet barn af Francis Lenn Taylor og Sara Viola Warmbrodt der var amerikanere bosat i England. Hendes ældre bror er Howard Taylor (født 1929). Hun var opkaldt efter sin farmor. Selvom hun ofte omtaltes som "Liz", var hun ikke glad for dette kælenavn.
Hun blev født med amerikansk statsborgerskab, men blev senere britisk statsborger, da hun giftede sig med Richard Burton. Begge hendes amerikanske forældre var oprindeligt fra Arkansas City, Kansas. Hendes far var kunsthandler og hendes mor var tidligere skuespiller med kunstnernavnet Sara Sothern. Sara opgav sin skuespillerkarriere da hun giftede sig med Francis Taylor i 1926 i New York. Familien tog tilbage til USA, da Storbritannien gik ind i 2. verdenskrig. Moderen tog først af sted med børnene, mens faderen blev i London for at afslutte sine forretninger. Derefter bosatte de sig i Los Angeles, Californien, hvor Elizabeths familie på moderens side (med efternavnet Warmbrodt) boede.
I en alder af tre år, mens familien stadig boede i England, begyndte Elizabeth at gå til ballet. Da hun var 9 år gammel fik hun sin første filmrolle hos filmselskabet Universal Studios. De opgav dog hendes kontrakt, og hun kom i stedet til filmselskabet Metro-Goldwyn-Mayer (MGM). Hendes første film hos MGM var Lassie vender hjem (Lassie Come Home, 1943). Herefter fulgte et par andre film og var blandt andet lånt ud til 20th Century Fox. I 1944 gav hovedrollen i filmen National Velvet hende status som barnestjerne. I filmen spillede hun over for Mickey Rooney og havde rollen som Velvet Brown, en ung pige, der træner en hest for at vinde løbet Grand National. National Velvet var en kæmpe succes og indtjente mere end 4 millioner dollars i billetindtægter. Elizabeth underskrev derefter en langtidskontrakt med MGM.
Elizabeth Taylor blev nomineret til oscars for Det gyldne træ (Raintree County, 1957), hvor hun spillede overfor Montgomery Clift; Kat på et varmt bliktag (Cat on a Hot Tin Roof, 1958) overfor Paul Newman samt for Pludselig sidste sommer (Suddenly, Last Summer, 1959) overfor Clift, Katharine Hepburn og Mercedes McCambridge.
Ved oscaruddelingen i 1961 vandt hun endelig en oscar for bedste kvindelige hovedrolle for sin præstation i Ikke for penge (Butterfield 8, 1960), hvor hun spillede sammen med sin daværende mand Eddie Fisher. Seks år senere vandt hun ligeledes en oscar for hovedrollen i Hvem er bange for Virginia Woolf? (Who's Afraid of Virginia Woolf, 1966), hvor hendes medspiller var hendes daværende mand Richard Burton.
I 1963 blev hun den højest betalte filmstjerne, da hun fik 1 million dollars for titelrollen i den overdådige produktion af Cleopatra hos 20th Century Fox. Det var under indspilningerne til denne film, at hun for første gang arbejdede sammen med sin kommende mand, Richard Burton, der spillede Markus Antonius. Filmmagasiner, datidens sensationspresse, slog sig rigtig løs, da Taylor og Burton, der begge var gift med andre, indledte en affære under optagelserne.
I romantiske forviklinger, der fik sladderen til at gå verden over, byttede Taylor sin mand Eddie Fisher ud med Burton, kun kort tid efter, at Fisher havde forladt sin kone Debbie Reynolds til fordel for Taylor. Flere år senere omtalte Burton det som "la scandale". Episoden cementerede Taylors omdømme som en mørk, hypnotisk femme fatale (som blev fordømt af Vatikanet), hjalp Reynolds karriere som en blond "all-American sweetheart", og løftede Burton frem i forreste række blandt tidens filmstjerner. Det var tilsyneladende kun Taylors eks-mand, Eddie Fisher, der intet fik ud af kaskaden af gratis reklame.
Elizabeth Taylor var gift otte gange med syv forskellige mænd:
Elizabeth Taylor fik to sønner med Michael Wilding: Michael Howard Wilding (født 6. januar 1953) og Christopher Edward Wilding (født 27. februar 1955). Hun fik en datter med Mike Todd: Elizabeth Frances Todd, kaldet "Liza" (født 6. august 1957). Og i 1964 igangsatte hun og Eddie Fisher adoption af en datter, som Burton senere adopterede, Maria Burton (født 1. august 1961).
Da hun blev gift med Fisher konverterede Elizabeth Taylor til reformistisk jødedom (hun var født ind i Christian Science religionen), og derefter forblev hun jødisk og omtalte sig selv som sådan flere gange. I sin bog Elizabeth Takes Off skriver hun, "Det [konverteringen til jødedom] havde absolut intet at gøre med mit tidligere ægteskab med Mike [Todd] eller mit forestående ægteskab med Eddie Fisher, der begge var jøder. Det var noget jeg i lang tid gerne havde villet gøre." [1]
Hun havde flere roller på tv, heriblandt en tv-film med hendes mand Richard Burton med titlen Divorce His – Divorce Hers. I 1985 spillede hun en sladderklummeskribent Louella Parsons i Malice in Wonderland overfor Jane Alexander, der spillede Hedda Hopper. Hun medvirkede samme år i tv-miniserien Nord og Syd (North and South). I 2001 spillede hun overfor bl.a. Debbie Reynolds i These Old Broads. Hun medvirkede i en række andre tv-serier som General Hospital, All My Children og The Simpsons (en gang som sig selv og en gang som Maggies stemme).
Taylor spillede også teater og fik sine Broadway og West End debuter i 1982 med Lillian Hellmans The Little Foxes. Derefter var hun med i en opsætning af Noel Cowards Private Lives (1983), hvor hun spillede overfor sin eks-mand, Richard Burton.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.