From Wikipedia, the free encyclopedia
Elizabeth 1. (Elizabeth Tudor; født 7. september 1533, død 24. marts 1603[1]) var regerende dronning af England fra 1558 til 1603.
Elizabeth 1. | |
---|---|
Dronning af England og Irland | |
Kroning | 15. januar 1559 |
Regerede | 17. november 1558 – 24. marts 1603 |
Forgænger | Maria 1. |
Efterfølger | Jakob 1. |
Hus | Huset Tudor |
Far | Henrik 8. af England |
Mor | Anne Boleyn |
Født | 7. september 1533 Palace of Placentia, Greenwich, England |
Død | 24. marts 1603 (69 år) Richmond Palace, Surrey, England |
Hvilested | Westminster Abbey, London, England |
Signatur | |
Religion | Anglikansk |
Hun var datter af Henrik 8. og hans anden hustru, Anne Boleyn. Inden Elizabeth fyldte tre år, havde Henrik 8 ladet hendes moder halshugge i Tower of London. Kongens næste hustru, Jane Seymour, fødte kongen den længe ønskede søn, Edward, som fulgte Henrik 8. på tronen efter faderens død som Edward 6. Den unge Edward led af tuberkulose og døde i 1553. Maria 1. af England, datter af Henrik 8. og hans første hustru, Katharina af Aragonien, fulgte broderen på tronen. Hun blev kendt som Bloody Mary.
I januar 1554 udbrød et oprør ledet af Sir Thomas Wyatt den yngre. Hovedårsgaen til oprøret var den voksende utilfredshed med Maria 1.s forlovelse med den spanske kong Filip 2. Elizabeth blev stillet for retten og sat i fængsel i Tower i London, fordi der var mistanke om hendes indblanding i oprøret[2].
Elizabeth sad i flere år fængslet i Tower i London, på befaling af sin søster Maria 1. Maria så Elizabeth som en trussel, fordi Elizabeth ikke var katolik men mere støttede den protestantiske retning som sin mor. Maria endte med at løslade Elizabeth; hun kunne ikke halshugge sin egen søster, selv om flere af Marias rådgivere anbefalede hende at gøre det. Ved Marias død blev Elizabeth dronning af England den 17. november 1558.
Elizabeths første udfordring var truslen fra hendes kusine, den skotske og katolske dronning Marie Stuart, som havde et stærkt og legitimt krav på den engelske trone. Da Marie Stuart måtte flygte fra Skotland, blev hun anbragt i husarrest i England. Her blev hun kontaktet af en oprørsk adelsmand, der ville hjælpe hende med at undslippe, så hun kunne lede et oprør mod Elizabeth. Imidlertid blev de breve, der blev udvekslet, læst af Elizabeths chefspion, Francis Walsingham, og på grundlag heraf blev Marie dømt til døden. Elizabeth underskrev dødsdommen, og Marie Stuart blev henrettet den 8. februar 1587. Marie Stuart havde et tæt samarbejde med den spanske konge, som ønskede hende indsat på den engelske trone for at få en allieret i England, og ikke mindst for at få en katolsk regent som i Spanien.
Efter at have slået den "uovervindelige" spanske armada blev England den protestantiske højborg. England begyndte nu at etablere sig som en sømagt med dristige kaptajner som John Hawkins, Francis Drake og Walter Raleigh. Tiden bragte også en renæssance for litteraturen med navne som William Shakespeare, Christopher Marlowe og Spenser. Elizabeth 1. efterlod et rigt land ved sin død, og hendes regeringstid kaldes den elizabethanske tidsalder eller guldalderen.
Hun var statsoverhoved i 44 år 4 måneder og 1 uge/127 dage.
8. Edmund Tudor | |||||||||
4. Henrik 7. af England | |||||||||
9. Margaret Beaufort | |||||||||
2. Henrik 8. af England | |||||||||
10. Edvard 4. af England | |||||||||
5. Elizabeth af York | |||||||||
11. Elizabeth Woodville | |||||||||
Elizabeth 1. af England | |||||||||
12. William Boleyn | |||||||||
6. Thomas Boleyn | |||||||||
13. Margaret Butler | |||||||||
3. Anne Boleyn | |||||||||
14. Thomas Howard | |||||||||
7. Elizabeth Boleyn | |||||||||
15. Elizabeth Tilney | |||||||||
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.