Eleonora af England, dronning af Kastilien

Eleanora of England (spansk: Leonor; ca. 1161^[1] – 31. oktober 1214^[2]), var dronning af Kastilien og Toledo^[3] som hustru til Alfons 8. af Kastilien.^[4][5] Hun var det sjette barn og anden datter af Kong Henrik 2. af England, og Eleanora af Aquitanien.^[6][7]

Eleonora af England
Dronning af Kastilien
Periode	september 1170 – 5. oktober 1214
Forgænger	Richeza af Polen
Efterfølger	Mafalda af Portugal
Ægtefælle	Alfons 8. af Kastilien
Børn	med Alfons: Berengaria Sancho Sancha Henrik Ferdinand Urraca Blanka Ferdinand Mafalda Eleonora Konstance Henrik 1. af Kastilien
Hus	Huset Plantagenet
Far	Henrik 2. af England
Mor	Eleonora af Aquitanien
Født	13. oktober 1161 Domfront, Normandiet
Død	31. oktober 1214 (53 år) Burgos, Kastilien
Hvilested	Klostret Santa María la Real de Las Huelgas, Burgos
Religion	Romersk-katolsk
v d r

Tidlige liv og familie

Eleanora blev født på slottet i Domfront, Normandiet c.1161,^[1] som den anden datter af Henrik 2., konge af England og hans hustru Eleanora, hertuginde af Aquitanien.Hendes halvsøskende var grevinde Marie og grevinde Alix, og hendes søskende var Henrik den Unge Konge, hertuginde Matilde, Kong Richard, hertug Godfred, Johanne, dronning af Sicilien og Kong Johan. Eleanora havde en ældre bror, Vilhelm (17. august 1153 - april 1156), den første søn af Henrik 2., og Eleanora af Aquitanien. Han døde af et anfald på Wallingford Castle og blev begravet i Reading Abbey ved fødderne af sin oldefar Henrik 1.

Dronning

Forlovelsen mellem Alfons 8. af Kastilien og Eleonora af England.

I 1170 blev Eleanora giftede sig med Kong Alfons 8. af Kastilien i Burgos.^[1] Hendes forældres formål med at arrangere ægteskabet var at sikre Aquitaniens Pyrenæiske grænse, mens Alfons søgte en allieret i hans kamp mod Sancho 6. af Navarra. I 1177 førte dette til, at Henrik tilså afgørelsen af grænsekonflikten.^[8]

Omkring år 1200 begyndte Alfons at gøre krav på hertugdømmet Gascogne som en del af Eleanoras medgift, men der er intet dokumenteret grundlag for dette krav. Det er meget usandsynligt, at Henrik 2. ville have skilt sig med en så betydelig del af sine domæner. Gascogne kan højest være blevet stillet som sikkerhed for fuld betaling af datterens medgift. Hendes mand gik så langt med dette krav til at invadere Gascogne i hendes navn i 1205. I 1206 gav hendes bror Johan hende en sikker passage til at besøge ham, måske for at prøve at åbne fredsforhandlinger. I 1208 opgav Alfons kravet.^[9] Årtier senere ville deres oldebarn Alfons 10. af Kastilien også gøre krav på hertugdømmet med den begrundelse, at hendes medgift aldrig var blevet fuldt ud betalt.

Af alle Eleanora af Aquitaniens døtre var hendes navnesøster den eneste, der af politiske omstændigheder var i stand til at udøve den samme indflydelse, som hendes mor havde udøvet.^[10] I hendes egen ægteskabstraktat og i sin datter Berengaria af Kastiliens første ægteskabstraktat fik Eleanora direkte kontrol over mange landeområder, byer og borge i hele riget.^[11] Hun var næsten lige så magtfuld som Alfons, som i sit testamente i 1204 angav, at hun skulle regere sammen med deres søn ved hans død, herunder tage ansvar for at betale hans gæld og effektuere hans vilje.^[12] Det var hende, der overtalte ham til at gifte deres datter Berengaria med Alfons 9. af León. Troubadourer og vismænd var regelmæssigt til stede ved Alfons 8.'s hof på grund af Eleanoras protektion.^[13]

Eleanora interesserede sig især for at støtte religiøse institutioner. I 1179 tog hun ansvaret for at støtte og vedligeholde en helligdom dedikeret til Thomas Becket i katedralen i Toledo. Hun skabte og støttede også klostret Santa María la Real de Las Huelgas nær Burgos, der kom til at tjene som en tilflugtssted og grav for hendes familie i generationer, og dets tilknyttede hospital.^[14]

Da Alfons døde, var Eleanora efter sigende så ødelagt af sorg, at hun ikke var i stand til at lede begravelsen. Deres ældste datter Berengaria udførte i stedet denne opgave. Eleanora blev derefter syg og døde kun 26 dage efter sin mand og blev begravet i klostret Santa María la Real de Las Huelgas.^[15]

Børn

Navn	Fødsel	Død	Noter
Berengaria af Kastilien	Burgos, 1. januar/juni 1180	Las Huelgas i nærheden af Burgos, 8. november 1246	Gift første gang i Seligenstadt den 23. april 1188 med hertug Konrad 2. af Schwaben, men ægteskab (kun gennem kontrakt og aldrig højtideligholdt) blev senere annulleret. Gift i Valladolid mellem 1.-16. December 1197 med kong Alfons 9. af León som hans anden hustru.[16] Efter at deres ægteskab var blevet opløst på grund af en sammensværgelse i 1204, vendte hun tilbage til sit hjemland og blev regent for sin mindreårige bror Kong Henrik 1. Da hun blev dronning af Kastilien i sin egen ret efter Henrik 1.'s død i 1217, abdicerede Berengaria hurtigt til fordel for sin søn Ferdinand 3. af Kastilien, der ville genforene kongerigerne Kastilien og León.
Sancho	Burgos, 5. april 1181	26. juli 1181	Robert af Torigny registrerer fødslen "circa Pascha" i 1181 af " filium Sancius" til "Alienor filia regis Anglorum uxor Anfulsi regis de Castella".[17] ”Aldefonsus. . . Rex Castellæ et Toleti ... cum uxore mea Alienor Regina og cum filio meo Rege Sancio" donerede ejendom til biskoppen af Segovia ved rettighedsbrav dateret 31. maj 1181.[18] "Adefonsus. . . Rex Castellæ et Toleti ... cum uxore mea Alienor Regina og cum filio meo Rege Sancio "donerede ejendom til klostret i Rocamador ved rettighedsbrev dateret den 13. juli 1181.[19]
Sancha	20./28. marts 1182	3. februar 1184 / 16. oktober 1185	Kong Alfons 8. "cum uxore mea Alionor regina et cum filiabus meis Berengaria et Sancia Infantissis" byttede ejendom med tempelridderne ved rettighedsbrev dateret 26. januar 1183. [20]
Henrik	Før juli 1182	Før januar 1184	Et rettighedsbrev dateret til juli 1182 beskriver regnante el Rey D. Alfonso...con su mugier Doña Lionor, con su fijo D. Anric".[21] Dateringen af det dokument, hvor hans søster Sancha er nævnt antyder, at de måske har været tvillinger.
Ferdinand	Før januar 1184	Død ung, ca. 1184?	Et rettighedsbrev datere dateret til januar 1184 ("V Kal Feb Era 1222 ") beskriver "regnante rege Alfonso cum uxore sua regina Eleonor et filio suo Fernando".[22]
Urraca	1186 / 28. maj 1187	Coimbra, 3. november 1220	Gift i 1206 med Infante dom Alfons af Portugal, der efterfulgte sin far som konge Alfons 2. den 26. marts 1212.
Blanka	Palencia, 4. marts 1188	Paris, 27. november 1252	Gift den 23. maj 1200 med prins Ludvig af Frankrig, der efterfulgte sin far som kong Ludvig 8. den 14. juli 1223. Kronet som dronning i Saint-Denis med sin mand den 6. august 1223. Regent i Kongeriget Frankrig 1226–1234 (for hendes mindreårige søn) og i 1248–1252 (mens hendes søn var på korstog).
Ferdinand	Cuenca, 29. september 1189	Madrid, 14. oktober 1211	Arving til tronen siden sin fødsel. På hans vegne rejste Diego de Acebo og den fremtidige Dominicus til Danmark i 1203 for at sikre en brud.[23] Ferdinand vendte tilbage gennem San Vicente-bjergene fra et felttog mod muslimerne, da han fik feber og døde.[24]
Mafalda	Plasencia, 1191	Salamanca, 1211	Szabolcs de Vajay fortæller, at hun "døde på det tidspunkt, hvor hun blev forlovet med Infante Ferdiand af León" (uden at nævne den primære kilde, som denne information bygger på) og henviser til hendes begravelse i Salamanca-katedralen.[25] Forlovet i 1204 til Infante Ferdinand af Leon, den ældste søn af Alfons 9. af León og stedsøn til hendes ældste søster.
Eleonora	1200[26]	Las Huelgas, 1244	Gift den 6. februar 1221 med kong Jakob 1. af Aragonien. De blev skilt i april 1229 på grund af for nært slægtskab.
Konstance	ca. 1202[26]	Las Huelgas, 1243	Hun blev en nonne i cistercienserkloster Santa María la Real de Las Huelgas i 1217, og hun blev kendt som Fruen af Las Huelgas, en titel, der blev delt med senere kongelige familiemedlemmer, der sluttede sig til klostret.[26]
Henrik 1. af Kastilien	Valladolid, 14. april 1204	Palencia, 6. juni 1217	Den eneste overlevende søn, efterfulgte han sin far i 1214 i en alder af 10 under først af sin mors og senere sin ældste søsters regentskab. Han blev dræbt, da han blev ramt af en flise, der faldt fra et tag.

Senere skildringer

Eleanora blev rost for hendes skønhed og kongelige karakter af digteren Ramón Vidal de Besalú efter hendes død.^[27] Hendes oldebarn Alfons 10. omtalte hende som "ædel og meget elsket".^[28]

Eleanora blev spillet af Ida Norden i den østrigske stumfilm Jødinden fra Toledo (Die Jüdin von Toledo).^[29]

Referencer

1. Vann 1993, s. 128.
2. Annales Compostellani
3. Fraser 2000.
4. Crónica Latina, Anales Toledanos
5. Cerda 2012.
6. José Manuel Cerda, The marriage of Alfonso VIII of Castile and Leonor Plantagenet: the first bond between Spain and England in the Middle Ages
7. Gillingham 2005.
8. Shadis 2010, s. 25-31.
9. Shadis 2010, s. 31-32.
10. Wheeler & Parsons 2002.
11. Shadis 2010, s. 27-30.
12. Shadis 2010, s. 38-39.
13. Mila y Fontanels 1966, s. 112.
14. Shadis 2010, s. 35-41.
15. Arco y Garay, Ricardo (1954): Sepulcros de la Casa Real de Castilla. Madrid: Instituto Jerónimo Zurita. Consejo Superior de Investigaciones Científicas, p. 248.
16. New International Encyclopedia, Vol.13, (Dodd, Mead and Company, 1915), 782.
17. Robert de Torigny, Vol. II, pp. 103–4.
18. Colmenares, D. de (1846): Historia de Segovia (Segovia), Tomo I, p. 268.
19. Berganza, F. de: Antiguedades de España (1721) Secunda parte, Appendice CLIII, p. 466.
20. Castan Lanaspa, G. (1984): San Nicolás del Real Camino, un Hospital de Leprosos Castellano-Leones en la Edad Media (Siglos XII-XIV), Publicaciones de la Institución Tello Téllez de Meneses, no. 2, p. 136.
21. Berganza, F. de: Antiguedades de España (1721) Secunda parte, Appendice CLVI, p. 468.
22. Florez, H. (1770): Memorias de las reynas cathólicas, 2nd edn. Tomo I, p. 409, quoting Archivo de Arlanza letra S. n. 428, and Nuñez Alfonso VIII, p. 140.
23. Vicaire, pp. 89–98.
24. Osma 1997, s. 55-56, vol.20.
25. Szabolcs de Vajay (1989): From Alfonso VII to Alfonso X, the first two centuries of the Burgundian dynasty in Castile and Leon – a prosopographical catalogue in social genealogy, 1100–1300, Studies in Genealogy and Family History in tribute to Charles Evans, edited Lindsay L Brook (Association for the Promotion of Scholarship in Genealogy Ltd, Occasional Publication no 2), pp. 379 and 406, note 72, quoting Arco y Garay (1954), p. 246.
26. Shadis 2010, s. 4.
27. Mila y Fontanels 1966, s. 126.
28. Shadis 2010, s. 48.
29. Eleonora af England, dronning af Kastilien på Internet Movie Database (engelsk)

Kilder

• Cerda, José Manuel (2011), La dot gasconne d'Aliénor d'Angleterre. Entre royaume de Castille, royaume de France et royaume d'Angleterre, Cahiers de civilization médiévale, ISSN 0007-9731, Vol. 54, Nº 215, 2011.
• Cerda, José Manuel (2012). "Leonor Plantagenet y la consolidación castellana en el reinado de Alfonso VIII". Anuario de Estudios Medievales . 42.2 . ISSN   0066-5061 .
• Cerda, José Manuel (2016), "Matrimonio y patrimonio. La carta de arras de Leonor Plantagenet, reina consorte de Castilla ", Anuario de Estudios Medievales, bind 46.
• Cerda, José Manuel (2016), Leonor Plantagenet and the cult of Thomas Becket i Castilla, The Cult of St. Thomas Becket in the Plantagenet World, red. P. Webster og MP Gelin, Boydell Press.
• Cerda, José Manuel (2013), "The marriage of Alfonso VIII of Castilla and Leonor Plantagenet: the first bond between Spain and England in the Middle Ages", Les stratégies matrimoniales dans l'aristocratie (xe-xiiie siècles), ed. Martin Aurell.
• Cerda, José Manuel (2018), "Diplomacia, mecenazgo e identidad dinástica. La consorte Leonor y el influjo de la cultura Plantagenet en la Castilla de Alfonso VIII ", Los modelos anglonormandos en la cultura letrada de Castilla, red. Amaia Arizaleta og Francisco Bautista (Toulouse).
• Cerda, José Manuel (2019), "Un documento inédito y desconocido de la cancillería de la reina Leonor Plantagenet", En la España Medieval, vol. 42.
• Fraser, Antonia (2000). The Middle Ages, A Royal History of England. University of California Press. ISBN 0-520-22799-9.
• Gillingham, John (2005). "Events and Opinions: Norman and English Views of Aquitaine, c.1152–c.1204". In Bull, Marcus; Léglu, Catherine (eds.). The World of Eleanor of Aquitaine: Literature and Society in Southern France between the Eleventh and the Twelth.Century. Woodbridge: Boydell Press. ISBN 1-84383-114-7 
• Mila y Fontanels, Manuel (1966). "De los trovadores en España". In Martinez, C.; Manrique, F. R. (eds.). Obras de Manuel Mila og Fontanels . 2 . CSIC, Barcelona.
• Osma, Juan (1997). "Chronica latina regum Castellae". In Brea, Luis Charlo (ed.). Chronica Hispana Saeculi XIII . Turnhout: Brepols.
• Rada Jiménez, Rodrigo. Historia de los hechos de España .
• Shadis, Miriam (2010). Berenguela of Castile (1180–1246) and Political Women in the High Middle Ages. Palgrave Macmillan. ISBN 978-0-312-23473-7.
• Vann, Theresa M., red. (1993). Queens, Regents and Potentates. Vol. Vol. I. Boydell Press. {{cite book}}: |bind= har ekstra tekst (hjælp)
• Wheeler, Bonnie; Parsons, John Carmi (2002). Eleanor of Aquitaine: Lord and Lady. Palgrave Macmillan. ISBN 0-230-60236-3.