Egon Jakobsen (født 1948 i Bjergsted[1]) er en dansk politiker fra Kristendemokraterne. Han var næstformand for partiet i 2012 og blev derfor fungerende formand for Kristendemokraterne, da den daværende formand Per Ørum Jørgensen meldte sig ud af partiet 5. september 2012.[2][3] Han fortsatte som næstformand efter Stig Grenov blev valgt som ny formand på et landsmøde 27. oktober 2012.[4][5]
Jakobsen er født i 1948 i Bjergsted. Hans far var fodermester og skiftede tit job, så Jakobsen har boet i mange sjællandske byer som barn. Han stod i lære som købmand i Eskebjerg og læste senere til socialpædagog. Han arbejdede som pædagog flere steder indtil han i 1986 blev ansat i DSB. Jakobsen gik på efterløn i 2010. Han blev medlem af Kristeligt Folkeparti i 1973 og har blandt andet været folketingskandidat. Han blev gift i 1972 og har to børn.[1]
Referencer
Wikiwand in your browser!
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.