dansk operasanger (1912-1999) From Wikipedia, the free encyclopedia
Edith Johanne Oldrup-Björling f. Oldrup (født 18. juni 1912 i København, død 4. juni 1999 i Helsingborg) var en dansk operasanger (sopran).
Edith Oldrup | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Edith Johanne Oldrup Pedersen 18. juni 1912 København, Danmark |
Død | 4. juni 1999 (86 år) Helsingborg, Sverige |
Gravsted | Pålsjö kyrkogård |
Ægtefælle | Sigurd Björling (fra 1949) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Operasanger |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Edith Oldrup var datter af Charles Peter Ferdinand Oldrup Pedersen (1885-1946) og Hulda Marie Larsen (1885-1969).
Efter realeksamen fra den franske skole begyndte hun som 16-årig at tage sangundervisning hos Vilhelm Herold, og allerede som 20-årig blev hun optaget på Operaakademiet på Det kongelige Teater. Her debuterede hun i 1934 som Michaëla i Bizets opera Carmen. I de næste 15 år frem til 1949 var hun fastansat ved Det kongelige Teater og fra 1946 udnævnt til kammersanger. Hendes repertoire omfattede ca. 40 forskellige partier, men det var især i det lyriske rollefag og specielt i partier af W.A. Mozart, at hun kom til sin ret.
Oldrup var i besiddelse af en lys og let stemme, og hun var tillige en fin koloratursanger. Også hendes fortolkninger af danske sange og romancer af f.eks. C.E.F. Weyse og Carl Nielsen er værd at fremhæve. Hun lavede over 60 pladeindspilninger.
Den 28. maj 1949 blev hun gift med den svenske operasanger Sigurd Björling (1907-1983). Som følge heraf flyttede hun til Sverige, hvad der i nogen grad bremsede hendes karriere. Hun gæstesang nogle gange på Stockholms Opera og Drottningholms Slottsteater, og hun kom stadig på gæsteoptræden i Danmark.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.