Remove ads
dronning af Danmark (ca. 1080-1086) og hertuginde af Apulien, Italien (1092-1115 From Wikipedia, the free encyclopedia
Edel af Flandern (født i 1066 - ca. april 1115) var dronning af Danmark (ca. 1080-1086) og hertuginde af Apulien, Italien (1092-1115 - de sidste fire år som regent). Hun kendes på andre sprog også som Adele eller Adela.
Edel af Flandern | |
---|---|
Dronning af Danmark | |
Gemalinde | 1080 – 1086 |
Ægtefælle | Knud den Hellige |
Børn | Med Knud:
Med Roger: |
Fulde navn | Adele af Flandern |
Hus | Karolingerne |
Far | Robert 1. (Friseren) af Flandern |
Mor | Gertrud af Sachsen |
Født | Ca. 1066 Flandern |
Død | april 1115 Apulien |
Edel var datter af Gertrud af Sachsen, regent af Holland (ca. 1030-1113) og Robert 1. (Friseren) af Flandern (ca. 1035-1093).
Edel var barn af Gertruds andet ægteskab til den ambitiøse Robert Friseren. Moderens første ægteskab var til Floris I af Holland som blev myrdet i 1061, og hun var derfor stærkt optaget af at holde på magten i Holland til hendes ældste søn Dirk V af Holland (1052-1091). I 1072 arrangerede forældrene et ægteskab for halvsøsteren Bertha af Holland (ca. 1055-1093) til Filip 1. af Frankrig således at hun blev dronning af Frankrig.[1] Dette var et led i politiske forhandlinger og familie alliancer på denne tid på samme måde som Adeles ægteskab.
Edel var karolinger, idet hun nedstammede fra Karl den Store via Karl den Skaldede, og capetinger via den franske konge Robert 2. den Fromme. Hun nedstammede også fra Alfred den Store. Hendes faster Matilda var gift med Vilhelm Erobreren og hendes halvsøster Bertha med Filip 1. af Frankrig. Hun var også i familie med de fleste af lederne af det første korstog: Robert 2. af Flandern var hendes bror, Robert Curthose af Normandiet hendes fætter, Steffen af Blois, gift med hendes kusine, Adela, og Bohemund var hendes svoger.
I ca. 1080 blev Edel gift med Knud den Hellige af Danmark for at danne en dansk–flamsk alliance mod Vilhelm Erobreren, som havde indtaget England i 1066.
Sammen fik parret tre børn, sønnen Karl og tvilling-døtrene Cæcilia og Ingegerd.
Efter mordet på Knud den Hellige i 1086, flygtede Edel tilbage til hjemlandet og forældrenes hof med sin søn og efterlod døtrene hos Knuds halvbror Erik Ejegod og svigerinde Bodil Thrugotsdatter. De tog dem formodentlig med til Sverige hvor de senere blev gift.
Da Knud blev helgenkåret, sendte hun smukke gaver til udsmykning af hans helgenskrin i Odense.
I 1092 blev der arrangeret et nyt ægteskab for hende, denne gang med Roger Borsa af Apulien og Calabrien. Med ham fik hun sønnerne Louis (døde som lille, ca. 1094), William 2. af Apulien (f. ca. 1095 eller 1097, død 1127, og Guiscard (døde som barn i 1108).
Da hendes anden ægtefælle døde i 1111, var sønnen umyndig, og hun fungerede som regent i hans sted til hun døde.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.