From Wikipedia, the free encyclopedia
Diprotodontia er en stor orden af pungdyr med omkring 130 arter fra Australien, Ny Guinea og andre øer i Sydøstasien og Oceanien. Gruppen indbefatter blandt andet kænguruer, koala og vombat. I underkæben findes to store fortænder.[1] De fleste arter er planteædere. På dansk anvendes derfor undertiden navnet planteæderpungdyr om ordenen.
Planteæderpungdyr | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Dyr |
Række | Rygstrengsdyr |
Klasse | Pattedyr |
Underklasse | Pungdyr |
Orden | Diprotodontia Owen, 1866 |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Arterne i ordenen adskiller sig fra andre pungdyr ved tænderne og ved fodens knogler. Det videnskabelige navn Diprotodontia betyder "to fortænder" (græsk: διπρωτός diprotos, "to foran" og οδοντος odontos "tænder"). Det sigter til, at to store fortænder er dominerende i underkæben. I underkæben kan desuden findes yderligere et par mindre fortænder.[1] I overkæben har de oftest 6 fortænder (med undtagelse af familien vombatter). Den anden og tredje tå på baglemmerne er sædvanligvis sammenvoksede.[1]
Af de nulevende arter findes de mindste i familien fjerhalepungmus (Acrobatidae) med en vægt mindre end 15 gram. Den største art, rød kæmpekænguru, kan veje op til 90 kg.[1] Uddøde medlemmer af ordenen som slægten Diprotodon nåede endda en vægt på 2.800 kg.[2]
I familierne klatrepungdyr, snohalepungegern og dværgflyvepungegern findes arter med flyvehud.
Ordenen opdeles i følge Wilson & Reeder (2005) i tre underordener med i alt 11 familier.[3]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.