Dansk Metal

dansk fagforening From Wikipedia, the free encyclopedia

Dansk Metal

Dansk Metalarbejderforbund eller i daglig tale blot Dansk Metal er et fagforbund, der er medlem af FH og CO-industri. Dansk Metal er fagforening for mennesker, der arbejder med mekanik, teknik, elektronik og informationsteknologi.[1]

For alternative betydninger, se Metal (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Metal)
Hurtige fakta Virksomhedsinformation, Selskabsform ...
Dansk Metal
Thumb
Virksomhedsinformation
SelskabsformForening
BrancheFagforening
Grundlagt1. april 1964
HovedsædeKøbenhavn, Danmark
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside
CVR-nummer31407117
OpenCorporatesdk/31407117
Information med symbolet hentes fra Wikidata.
Luk

Ifølge hjemmesiden danskmetal.dk har Dansk Metal 105.000 medlemmer (uden årstal);[2] heraf er størstedelen beskæftiget på det private arbejdsmarked, mens ca. 6.000 af medlemmerne er ansat i den offentlige sektor.[3]

Forbundets overenskomster er kendetegnende ved minimallønsområdet, som sikrer en mindsteløn som suppleres af resultater af lokale forhandlinger; dette står i modsætning til normallønsområdet, som gælder fx transportarbejdere.[4]

Dansk Metal driver konferencecentret[5] Metalskolen Jørlunde,[6][7] hvor tillidsrepræsentanter gennemgår kurser og anden oplæring. Foreningen ejer også en mindre det af Sampension.[8]

Historie

Dansk Metal blev stiftet som Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund i 1888.[9] Det Centrale Virksomhedsregister registrerede fagforeningen med startdatoen 1. april 1964.[10] I 1972 ændrede fagforbundet navn til Dansk Metalarbejderforbund.[3]

I 1988 blev dokumentarfilmen Greb om tiden - Metal 100 år produceret til at fortælle om fagforbundets historie.[11]

Dansk Metal[12] blev i 1990'erne kendt for at sponsere[13] Danmarks dame-håndboldhold,[14] Danmarks jernhårde ladies,[15] hvis træner var Ulrik Wilbek.[16][17]

Tidligere var Dansk Metal medlem af LO,[9] men blev i 2019[18] medlem[19] af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Siden år 2000 har fusioner været tæt på

I 2001 var Dansk Metal og Dansk El-Forbund tæt på at fusionere.[20] I 2016[21] afviste NNF fusion[22] med Dansk Metal. I 2021 aftalte Dansk Metal og Dansk Pilotforening at fusionere.[23]

Medlemstal

I 2012 havde Dansk Metal 116.000 medlemmer ifølge Altomteknik.dk[3]

I 2018 havde Dansk Metal 100.000 medlemmer ifølge Mandag Morgen.[24]

I 2021 har fagforbundet 108.000 medlemmer ifølge Nordicwork.com[25]

Rækken af formænd

  1. Valdemar Olsen (1888 - 1890)
  2. Ferdinand Hurop (1890 - 1892)
  3. H. P. Hansen (1892 - 1898)
  4. Jacob Anton Hansen (1899 - 1926)[26]
  5. Johannes Kjærbøl (1926 - 1935)
  6. Peter Anders Andersen (1935 - 1944)
  7. Hans Rasmussen, Den stærke Smed, (1944 - 1972)[27]
  8. Paulus Andersen (1972 - 1978)
  9. Georg Poulsen (1978 - 1991)[28]
  10. Max Bæhring (1991 - 2003)[29]
  11. Thorkild E. Jensen (2003 - 2012)[30]
  12. Claus Jensen (2012 - )[31]

Referencer

Eksterne henvisninger

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.