Remove ads
lille by sydøst for Hadsund From Wikipedia, the free encyclopedia
Dalbyover er en by i Østjylland med 242 indbyggere (2024)[1], beliggende 4 km syd for Havndal, 14 km sydøst for Hadsund og 22 km nordøst for Randers. Byen hører til Randers Kommune og ligger i Region Midtjylland.
Dalbyover | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Midtjylland | ||||
Kommune | Randers Kommune | ||||
Sogn | Dalbyover Sogn | ||||
Postnr. | 8970 Havndal | ||||
Demografi | |||||
Dalbyover by | 242[1] (2024) | ||||
Kommunen | 99.974[1] (2024) | ||||
- Areal | 800,14 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.randers.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
Dalbyover hører til Dalbyover Sogn. Dalbyover Kirke ligger i byens vestlige ende, som er den gamle landsby. I kirkens våbenhus står Dalbyover-stenen, en runesten som blev fundet i kirkegårdsdiget i 1882.
Byen har Dalbyover Kro.
Stavemåden var Dalbyövre på målebordsbladet fra 1800-tallet og Dalbyovre på det fra 1900-tallet.
Dalbyover fik station på Randers-Hadsund Jernbane (1883-1969). Stationen blev anlagt på bar mark ½ km sydøst for landsbyen. Stationen var krydsningsstation med to perronspor og et læssespor, hvorfra der gik et kort stikspor.
I 1901 beskrives Dalbyover således: "Dalbyover med Kirke og Lægebolig; Dalbyover Stationsby med Købmandshdl., Gæstgiveri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst.;"[2] Stationsbyen har også haft et mejeri, men det er revet ned. Landsbyen og stationsbyen voksede senere sammen langs Kronborgvej, hvor der blev bygget byhuse på begge sider.
Stationsbygningen er bevaret på Gl. Stationsvej 6. 1 km af banens tracé er bevaret som markvej fra Elmelundsvej forbi vandværket, over Møgelvangsvej og langs Bavnehøjvej. 75 m syd for Møgelvangsvej blev Dalbyneder trinbræt oprettet i 1930, men i 1964-65 blev det flyttet hen til vejen.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.