universitet i Danmark der uddanner ingeniører From Wikipedia, the free encyclopedia
Den Polytekniske Læreanstalt (i daglig tale Danmarks Tekniske Universitet eller DTU; engelsk: Technical University of Denmark) er en selvejende statslig uddannelses- og forskningsinstitution til uddannelse af civilingeniører og diplomingeniører samt forskning i ingeniørvidenskab. Desuden udbydes et flerstrenget efteruddannelsesprogram.
Danmarks Tekniske Universitet | |
---|---|
Grundlagt | 1829 |
Land | Danmark |
Sted | Lundtofte, Ballerup, København, Risø, Sisimiut |
Studerende | 12.048 |
Ansatte | 5.881 (heraf ca. 2.200 forskere)[1] |
Budget | DKK 5,2 mia. (2017)[2] |
Adm. direktør/ Rektor | Anders Overgaard Bjarklev[3] |
Ledertype | Universitetsdirektør |
Leder | Claus Nielsen |
Formand | Per Falholt |
Motto | ka' I se det? |
Websted | www.dtu.dk |
DTU har ca. 12.000 studerende og ca. 5.900 ansatte.[1]
Den 27. januar 1829 medvirkede bl.a. fysikeren H.C. Ørsted til oprettelsen af Den Polytekniske Læreanstalt, under Københavns Universitet. Kun to uddannelser som cand. polyt. blev udbudt i starten, nemlig anvendt naturvidenskab (i dag kemiretningen) og mekanik (i dag produktion og konstruktion/maskin).
Til 1889 havde læreanstalten lokaler i Studiestræde 35, herefter i J.D. Herholdts kompleks i Sølvgade ved Botanisk Have i København som i 1930 blev udvidet med et anlæg i Øster Voldgade ved arkitekt C.O. Gjerløv-Knudsen. Pladsen blev for trang, så i 1962-1974 flyttede institutionen til Lundtoftesletten ved Lyngby.
Navnet Danmarks Tekniske Højskole (DTH) blev første gang officielt benyttet i 1933 og ændret i 1994 til Den Polytekniske Læreanstalt Danmarks Tekniske Universitet som i daglig tale forkortes til Danmarks Tekniske Universitet eller initialerne DTU.
I 1957 oprettede læreanstalten Danmarks Ingeniørakademi (DIA), da uddannelseskapacitet til civilingeniør var for lav, og introducerede dermed akademiingeniøruddannelsen, som blev til diplomingeniøruddannelsen.
I 1995 blev DTH/DTU fusioneret med Danmarks Ingeniørakademi og Helsingør Teknikum og i 1997 udvidet med Ingeniørhøjskolen Sydsjælland i Haslev.
Den 1. januar 2007 blev DTU fusioneret med fem sektorforskningsinstutioner [4]:
I 2015 oplevede DTU er stigning i antallet af ansøgninger til diplomingeniørstudiet på 172 procent.[5] I 2021 meddelte DTU, at DTU[6] og RUC vil oprette campus[7] på Lolland.[8]
I januar 2024 meddelte DTU, at kunstig intelligens er velkommen i undervisningen.[9]
Universitets nuværende rektor er Anders Overgaard Bjarklev. Philip John Binning er dekan for kandidat- og Ph.d.-uddannelserne, mens Lars D. Christoffersen er bachelordekan.[10]
På Times Higher Education Supplement (THES) rangliste udgivet i 2019 over verdens universiteter kom DTU ind som nummer 163 efter Aarhus Universitet (nr. 123) og Københavns Universitet (nr. 116).[11] I 2008 satte Times Higher Education DTU på 20. pladsen over verdens førende ingeniørvidenskabelige institutioner baseret på citeringsimpakt, svarende til en tredjeplads i Europa efter Max Planck-selskabet og ETH Zürich.[12] På Leiden Ranking 2010 er DTU placeret som nummer syv på top 100-listen over de højest rangerede europæiske universiteter målt på den såkaldte crown indicator.[13]
I 2023 har EngiRank DTU som nr. 1 i 27 EU-lande.
Siden 2006 har DTU haft et samarbejde med Technische Universität München (TUM)[14], EPFL i Lausanne og TU/e i Eindhoven[15] under navnet EuroTech Universities. I 2018 blev samarbejdet udvidet med Technion i Haifa og Ecole Polytechnique i Paris.[16]
DTU's campus er opdelt i fire kvadranter, som i et koordinatsystem, og dækker et areal på ca. 1 km². Dette system er opdelt af en række kvadrantveje. Nils Koppels, Asmussens, Henrik Dams og Knuth-Wintherfeldts Allé i nord-sydgående retning og Anker Engelundsvej der går øst-vest. De fire kvadranter er tildelt en af de fire hovedretninger inden for ingeniørkunsten; Bygning, Kemi, Elektronik og Maskin. Senere er der kommet flere underretninger til, såsom IT, der er en udspringer af elektronikretningen, eller Design & Innovation som udspringer af Maskin-retningen.
DTU Diplom er placeret i Ballerup hvor størstedelen af diplomingeniøruddannelserne er placeret.
Universitetets kerneydelser dvs. uddannelse, forskning, innovation og myndighedsbetjening varetages af institutterne inden for hver deres faglige felt. DTU har (januar 2008) 22 institutter. Den 1. januar 2008 gennemførte DTU en omdøbning af alle institutter for at fremstå som et samlet universitet efter fusionen i 2007.
Blandt de ca. 5.000 medarbejdere er mere end halvdelen forskere, herunder knap 1.100 ph.d.-studerende. På uddannelserne går godt 9.000 bachelor- og kandidatstuderende. Der optages ca. 1.050 internationale studerende om året på engelsksprogede uddannelser. Desuden udbydes et flerstrenget efteruddannelsesprogram.
Følgende kandidatuddannelser bliver udbudt:[18]
Navn[19] | Tiltrædelse | Fratrædelse |
---|---|---|
Hans Christian Ørsted | 27. januar 1829 | 13. marts 1851 |
Johan Georg Forchhammer | 13. marts 1851 | 14. december 1865 |
Christian Gotfried Hummel | 14. december 1865 | 21. august 1872 |
Carl Valentin Holten | 5. september 1872 | 31. juli 1883 |
Julius Thomsen | 1. august 1883 | 31. januar 1902 |
Gustav Adolph Hagemann | 1. februar 1902 | 31. januar 1912 |
Harald Immanuel Hannover | 1. februar 1912 | 31. januar 1922 |
Peder Oluf Pedersen | 1. februar 1922 | 31. oktober 1941 |
Anker Engelund | 1. november 1941 | 31. maj 1959 |
Eggert Knuth-Winterfeldt | 1. juni 1959 | 31. januar 1975 |
Flemming Woldbye | 1. februar 1975 | 30. april 1977 |
Peter Lawætz | 1. maj 1977 | 30. april 1986 |
Hans Peter Jensen | 1. maj 1986 | 30. oktober 2001 |
Lars Pallesen | 1. november 2001 | 31. oktober 2011 |
Anders Overgaard Bjarklev | 1. november 2011 | (nuværende) |
Blandt æresdoktorerne er:
Æresdoktorgraden blev indført 1921 og er tildelt omkring 76 gennem læreanstaltens historie.[22]
Alumni fra Danmarks Tekniske Universitet er en lang række forskere og erhvervsfolk., heriblandt Haldor Topsøe, der har grundlagt kemivirksomheden af samme navn, dennes søn Henrik Topsøe, arkitekterne P.V. Jensen Klint, Eva og Nils Koppel, kemikeren Julius Thomsen kendt for opdagelsen af Thomsen-Berthelot-princippet, folketingspolitikeren Christian Poll og Johan Thomas Lundbye
Henrik Dam modtog nobelprisen i medicin i 1943 for sin opdagelse af K vitamin. Han var uddannet på Polyteknisk Læreanstalt i 1920, og blev ansat som professor i biokemi i 1941.[23][24] I 2022 blev nobelprisen i kemi givet til Morten Meldal, der er uddannet kemiingeniør fra DTU[25] "for udviklingen af klikkemi og bioortogonal kemi".[26][27]
Henrik Pontoppidan modtog nobelprisen i litteratur i 1917. Pontoppidan tog adgangseksamen til Polyteknisk Læreanstalt i 1874, og han nåede at tage første del af ingeniøreksamen i 1877. Han begyndte også anden del af studier i 1879, men droppede ud for at blive forfatter.[28][29][30]
Derudover har en række ansatte eller andre med tilknytning til universitetet været nomineret til nobelpriser adskillige gange. Tre personer har været nomineret til nobelprisen i fysik; P.O. Pedersen (nomineret 16 gange), Valdemar Poulsen (nomineret 21 gang ) og Martin Knudsen (nomineret 13 gang). To personer har været nomineret til nobelprisen i kemi: S.P.L. Sørensen (nomineret 19 gange) og Johannes Brønsted (nomineret fire gange).[25]
Buslinjerne 180 181 190 150S 300S 15E 30E 40E standser ved DTU.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.