From Wikipedia, the free encyclopedia
DM i ishockey for kvinder 2014-15 var turneringen om det 26. DM i ishockey for kvinder. Turneringen havde deltagelse af ni hold, der først spillede en indledende runde i to regionalt opdelte puljer, hvorfra de tre bedste hold fra hver landsdel gik videre til DM-kvalifikationen. De to bedste hold i DM-kvalifikationen spillede finale om DM-titlen i en serie bedst af tre kampe.
DM i ishockey for kvinder | |
---|---|
Sæson | 2014-15 |
Sæson nr. | 25 |
Mester | Hvidovre IK (3. DM-titel) |
Andenplads | Herlev IK |
Tredjeplads | Odense IK |
Kvalificeret til European Women's Champions Cup | Hvidovre IK |
Antal hold | 9 |
DM i ishockey for kvinder | |
Finaleserien blev vundet af Hvidovre Ishockey Klub med 2-0 i kampe over Herlev Hornets, og begge kampe blev vundet med cifrene 5-2. Julie Gregersen afgjorde næsten egenhændigt finalekampene, idet hun scorede seks af mestrenes 10 mål. Det var syvende år i træk at Herlev Hornets og Hvidovre IK delte guld- og sølvmedaljerne mellem sig, og det var tredje gang i løbet af de seneste fire sæsoner, at DM-titlen havnede hos Hvidovre IK. Bronzemedaljerne gik til Odense IK, som blev nr. 3 i DM-kvalifikationen, og dermed vandt fynboerne DM-medaljer for første gang siden sæsonen 2011-12.
Klubberne øst for Storebælt spillede om tre pladser i DM-kvalifikationen. Turneringen havde deltagelse af fem hold, der spillede en firedobbelt-turnering alle-mod-alle.
K: Spillede kampe, V3: Kampe vundet i ordinær spilletid (3 point), V2: Kampe vundet efter overtid/straffeslag (2 point), T1: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), |
Klubberne vest for Storebælt spillede om tre pladser i DM-kvalifikationen. Turneringen havde deltagelse af fire hold, der spillede en firedobbelt-turnering alle-mod-alle.
K: Spillede kampe, V3: Kampe vundet i ordinær spilletid (3 point), V2: Kampe vundet efter overtid/straffeslag (2 point), T1: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), |
DM-kvalifikationen havde deltagelse af de tre bedste hold fra øst og de tre bedste hold fra vest. De fem hold spillede en enkeltturnering alle-mod-alle, og kampene blev afviklet i perioden 6. - 8. marts 2015 i Scanel Hockey Arena i Frederikshavn. De to bedste hold, Herlev Hornets og Hvidovre IK gik videre til DM-finalerne, mens nr. 3, Odense IK vandt DM-bronzemedaljer.[1]
K: Spillede kampe, V3: Kampe vundet i ordinær spilletid (3 point), V2: Kampe vundet efter overtid/straffeslag (2 point), T1: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), |
De to bedst placerede hold i DM-kvalifikationen, Herlev Hornets og Hvidovre IK, spillede DM-finaler om fordelingen af guld- og sølvmedaljer i bedst af tre kampe, men Hvidovre IK vandt de to første kampe, begge med 5-2, og så blev der ikke brug for en tredje kamp.
|
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.