From Wikipedia, the free encyclopedia
Cubas flag består af tre blå striber på en hvid bund og en rød trekant med en hvid stjerne. Flaget er i størrelsesforholdet 1:2.
De blå striber symboliserer landets tre oprindelige provinser, mens de hvide striber står for den revolutionære sags renhed. Den røde triangel står for frihed, lighed og broderskab, mens farven skal repræsentere de blodige slag, som er blevet udkæmpet for nationens selvstændighed. Den hvide stjerne symboliserer national selvstændighed.
Flaget blev officielt godkendt 20. maj 1902, men har rødder tilbage til 1849. Flaget blev skabt under et møde af eksil-cubanere i New York i juni 1849, som et symbol for uafhængighedskampen mod kolonimagten Spanien. General Narcisio Lòpez regnes som ophavsmand til flaget, mens Emilia Teurbe Tolón skal have syet det første virkelige flag. Dette første eksemplar af flaget fandt senere vej til Cuba og blev et mønster for det uafhængige Cubas flag. Flaget er siden forblevet uændret under skiftende politiske regimer.
Cubas flag har stået model for udformningen af Puerto Ricos flag hvor blåt og rødt har byttet plads.
Cubas flag benyttes uforandret i funktionerne som nationalflag, koffardiflag, statsflag og orlogsflag. Søforsvarets gøs er vandret delt med blå nederst og det øvre felt delt lodret i lige store røde og hvide felter. En hvid stjerne findes i det røde felt.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.