Remove ads
Cornelius Petersen (født 13. april 1806 i Davinde ved Odense, død 17. december 1876 i København) var en dansk gårdejer og politiker. Han sad i Den Grundlovgivende Rigsforsamling, i Folketinget fra 1854 til sin død i 1876 og i Rigsrådets Folketing fra 1864 til 1866.[1]
| Cornelius Petersen | |
|---|---|
 | |
| Medlem af Folketinget | |
| Embedsperiode 14. sep. 1854 – 17. dec. 1876 | |
| Valgkreds | Verninge (til 1862) Kerteminde (fra 1863) |
| Medlem af Rigsrådets Folketing | |
| Embedsperiode 1869–1872 | |
| Medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling | |
| Embedsperiode 1848–1849 | |
| Valgkreds | Højby |
| Personlige detaljer | |
| Født | 13. april 1806 Davinde, Danmark |
| Død | 17. december 1876 (70 år) København, Danmark |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
For alternative betydninger, se Cornelius Petersen. (Se også artikler, som begynder med Cornelius Petersen)
Petersen blev født i Davinde på Fyn i 1806. Hans forældre var gårdejer Peder Corneliussen (1761-1829) og hustru Karen Rasmusdatter (1771-1834). Han bestyrede sin fødegård efter farens død i 1829 og overtog ejerskabet af gården i 1832. Petersen blev gift 7. november 1829 med Dorothea Olsen (1809-1891).[2]
I 1831 blev valgt til Petersen fattigforstander og skoleforstander. Han var medlem af sogneforstanderskabet i Davinde Sogn fra 1842 til 1844 og igen fra 1851 til 1855. Fra 1851 til 1868 var han også medlem af Odense Amtsråd.[2]
Petersen tilhørte den fynske vækkelse og virkede som lægprædikant. I 1849 tilsluttede han sig i stedet grundtvigianismen.[2]
I 1848 blev Petersen valgt ved kåring i Højby-kredsen til Den Grundlovgivende Rigsforsamling hvor han politisk samarbejdede med Bondevennerne.[1]
Han stillede op i Nyborg-kredsen ved folketingsvalgene i februar og maj 1853, men tabte begge valg til Johan Nikolaj Gomard (med 529 stemmer til Petersen og 621 stemmer til Gomard i februar, og 434 stemmer til Petersen og 510 stemmer til Gomard i maj).[3]
I stedet blev Petersen valgt ved kåring til Folketinget 14. september 1854 ved et suppleringsvalg i Verninge-kredsen som blev afholdt fordi postmester Ove Thomsen havde nedlagt sit mandat.[4] Thomsen var i august 1854 som statsansat blevet tvunget af finansminister Sponneck til at forlade Folketinget fordi han var gået over til oppositionen.[5][6] Petersen blev genvalgt ved kåring ved de følgende folketingsvalg indtil 1869 hvor han vandt valget med 336 stemmer mod 74 stemmer til dyrlæge O.B. Thomsen fra Tommerup.[1][7] Ved det næste folketingsvalg i 1872 skiftede han til Kerteminde-kredsen som valgte ham ved afstemning mod forskellige modstandere ved alle folketingsvalg indtil hans død i 1876.[1][8][9]
Petersen tilhørte den nationalliberale gruppering i Folketinget fra 1854 til 1865. I 1865 forlod han de nationalliberale og blev en af dem som blev kaldt de syv vise Bønder. Petersen var med at stifte Mellempartiet i 1866.[1] Bruddet med de nationalliberale skyldtes uenighed om den omdannelse af Landstinget som blev gennemført med Grundloven af 1866.[2]
Petersen var medlem af Rigsrådets Folketing fra 1864 til 1866.[1]
Han blev Dannebrogsmand i 1861.[1]
Remove ads
Wikiwand in your browser!
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
Remove ads