From Wikipedia, the free encyclopedia
Convair 990 Coronado er et narrow body fire-motoret passagerfly, der blev fremstillet af General Dynamics' division Convair fra 1961 til 1963. Flyet blev udviklet som en forlænget version af den tidligere Convair 880 efter ønske fra flyselskabet American Airlines. Convair 990 blev forlænget med tre meter, hvilket forøgede antallet af passagerer fra 88-110 i 880'eren til mellem 96 og 121 i den forlængede 990'er. Antallet af passagerer var fortsat mindre end i konkurrenternes fly, hvor Boeing 707 kunne medbringe 110-189 og Douglas DC-8 105-173. Convair 990A havde dog en marginalt hurtigere cruisehastighed, da Convair angav, at flyet kunne flyve 40–56 km/h hurtigere end konkurrenterne.
Convair 990 Coronado | |
---|---|
Type | Narrow body passagerfly |
Producent | Convair |
Jomfruflyvning | 24. januar, 1961 |
Introduceret | 7. januar 1962 |
Udgået | september 1987 |
Status | Udgået |
Primær bruger | American Airlines Spantax |
Produceret | 1961-1963 |
Antal produceret | 37 |
Udviklet fra | Convair 880 |
Flyet blev ikke en succes, og American Airlines reducerede den afgivne ordre, og da Boeing introducerede Boeing 727 i 1963, blev flyet kort efter taget ud af produktion efter kun 37 eksemplarer var bygget.
Udviklingen af 990'eren blev sat i værk efter, at Convairs kunde American Airlines ønskede forbedrede specifikationer til Convairs eksisterende Convair 880. Med de nye specifikationer skulle det være muligt at flyve fra New York til Los Angeles i ét stræk i modvind. American Airlines ønskede også plads til flere passagerer end i 880'eren, der var et af de mindste passagerfly fra første generation af passagerfly med jetmotorer. Første flyvning med den nye 990'er fandt sted den 24. januar 1961.[1]
Det nye fly fik ændret udformning af vingerne og større tankkapacitet. Motorerne blev også opgraderet til den nye General Electric CJ-805-23s, der havde jetfan ved motorernes udstødning og ikke ved indsugningen som anvendt af Pratt & Whitney JT3D, der blev anvendt af 990'erens konkurrenter. GE's CJ-895 motor var baseret på den militære J79, der ligesom CJ805 udledte megen motorrøg.
Ligesom 880'eren fik 990'eren en forhøjning langs toppen af skroget til brug for flyets to ADF-antenner og en VHF-antenne.[2]
Convair 990 opfyldte ikke de ønskede specifikationer, der var blevet lovet American Airlines, hvorfor flyselskabet annullerede den afgivne ordre. Der blev fremstillet en forbedret variant, 990A, med forbedrede aeodynamiske egenskaber m.v.,[3][4] men på trods heraf lykkedes det ikke at få flyet til at leve op til sin egenskab om at flyve non-stop kyst til kyst mellem JFK og LAX. American Airlines bestilte dog et begrænset antal antal af den forbedrede 990A, men flyet levede ikke op til forventningerne og American Airlines' flyveplan indebar ikke væsentlige ændringer i den planlagte flyvetid mellem flyvninger med Boeings 707 og med 990A. American Airlines begyndte at udfase deres 990A'ere allerede i 1967.
Flyet forbrændte meget brændstof. I 1963 blev det rapporteret, at 990A forbrændte 6.242 kg/t ved Mach 0,84 (895 km/t) ved 35.000 fods højde (10.650 m) med en vægt på 90,7 tons.[5] En moderne Boeing 757 med 220 passagerer bruger til sammenligning 3,178 kg/t.
Swissair købte otte 990A'ere i begyndelsen af 1962 og indsatte dem på langdistanceruterne til Sydamerika, Vestafrika, Mellemøsten og Fjernøsten og på europæiske ruter med mange passagerer. Flyene blev trukket ud af tjeneste i 1975. Scandinavian Airlines anvendte også 990'ere på langdistanceflyvninger til Tokyo og andre destinationer i Fjernøsten. Det brasilianske flyselskab købte også enkelte 990'ere.
Markedet for 990'erne blev presset af fremkomsten af konkurrenterne Boeing 720 og 720B (begge videreudviklinger af Boeing 707) og særlig af den nye Boeing 727. Svigtende ordrer betød, at Convair måtte indstille produktionen allerede i 1963, hvor der alene var fremstillet 37 Convair 990'ere. Fiaskoen med de skuffende salgstal for flyet (og de ligeledes skuffende salgstal for 880'eren) medførte, at General Dynamics i 1962 måtte notere et tab på astronomiske 425 millioner $, hvilket var det hidtil største tab et amerikansk selskab nogensinde havde realiseret indtil da.[6][7] Convair indstillede herefter produktionen af passagerfly. Virksomheden fortsatte dog med at fremstille flyskrog til McDonnell Douglas til flyene DC-10, KC-10 og MD-11.
Da de større flyselskaber udfasede deres 990'ere, blev flyene overtaget af en række mindre flyselskaber. Spanske Spantax havde en stor flåde indtil midten af 1980'erne ligesom Denver Ports of Call også anvendte flyene frem til dette tidspunkt. Alaska Airlines købte i 1967 Convair 990 PP-VJE fra Varig, og fløj med flyet frem til 1975.
*Oprindelig benytter af flyene.
Specifikationer for Convair 990A er ifølge Macdonald Aircraft Handbook:[17]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.