From Wikipedia, the free encyclopedia
Computus (latin for "beregning") har siden den tidlige middelalder været anvendt som benævnelse for fastlæggelsen af påsken i kirkeåret.
Den grundlæggende regel blev fastlagt ved kirkemødet i Nikæa og siger, at påsken falder på den første søndag efter den første fuldmåne efter den 21. marts (normalt forårsjævndøgnet). Modsat jøderne valgte man her at indføre en teoretisk, "kirkelig måne" og bruge den som grundlag for fastlæggelsen af påsken.
Der findes en lang række forskellige formler og metoder til at finde ud af, hvilken dato påskesøndag falder på i et givet år. En af de enkleste (for den historiske julianske kalender - ikke for den gregorianske kalender, som bruges i dag) blev præsenteret i 1991 af Jean Meeus:
a, 4-resten, hænger sammen med skudårsrytmen.
b, 7-resten, hænger sammen med ugens længde og med søndagsbogstavet.
c, 19-resten, hænger sammen med gyldentallet, som er årets placering i månecirklen.
Fuldmånen i vestlige lande kan indtræffe på en lørdag, hvor det allerede er søndag i østlige lande; derved bliver der en uges forskel på påskesøndagen. I Vesten, som følger gregoriansk kalender, anvendes den cykliske beregning. I den ortodokse kirke regner man stadig efter juliansk kalender, og dermed falder den ortodokse påske senere end den gregorianske.
Påskesøndag kan falde på 35 forskellige datoer, hvoraf 22. marts er den tidligste og 25. april den seneste. Ikke siden 1818 er påskesøndagen faldet på den tidligste dato, og det sker ikke igen før i 2285. Påskesøndag faldt i 2008 på 23. marts; næste gang det sker, vil være i 2160. Sidst, påskesøndag faldt på den senest mulige dato, var i 1943; det sker ikke igen før i 2038. [1]
Gennemgående forskydes datoen for påskesøndag årligt otte dage bagud, til den hopper frem igen. Datocyklusen gentages med 5.700.000 års mellemrum. [2] Den hyppigste dato for påskesøndag er 19. april. I løbet af en cyklus falder påskesøndag på denne dato 220.400 gange, dvs 3,9% af alle gange. I den nuværende periode mellem årstallene 1583 og 3000 vil påskesøndag imidlertid hyppigst falde på 16. april.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.