From Wikipedia, the free encyclopedia
Claude Elwood Shannon (født 30. april 1916, død 24. februar 2001) var en amerikansk matematiker.
Claude Shannon | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 30. april 1916 Petoskey, Michigan, USA |
Død | 24. februar 2001 (84 år) Medford, Massachusetts, USA |
Dødsårsag | Alzheimers sygdom |
Gravsted | Mount Auburn Cemetery |
Nationalitet | Amerikansk |
Bopæl | Gaylord |
Ægtefæller | Norma Barzman (1939-1941), Betty Shannon (fra 1949) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | University of Michigan (1932-1936), Massachusetts Institute of Technology (1936-1940), Gaylord High School (til 1932) |
Medlem af | Royal Society (1991), Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi (fra 1975), National Academy of Sciences (fra 1956), American Academy of Arts and Sciences (fra 1957), American Philosophical Society (fra 1983) med flere |
Beskæftigelse | Kryptograf, universitetsunderviser, matematiker, opfinder, genetiker, ingeniør, datalog |
Fagområde | Kybernetik, informationsteori, elektroteknik, sandsynlighedsregning, kryptografi |
Deltog i | Dartmouth Summer Research Project on Artificial Intelligence |
Arbejdsgiver | Bell Labs (1941-1958), Massachusetts Institute of Technology (1957-2020), Institute for Advanced Study (1940-1941) |
Kendte værker | Communication Theory of Secrecy Systems[1], Shannon multigraph[2], Shannon indeks, Inversionssatz von Shannon[3], Shannon capacity of a graph[4] med flere |
Påvirket af | Vannevar Bush, Ralph Hartley |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Harold Pender Award (1978), National Inventors Hall of Fame (2004), Foreign Member of the Royal Society (1991), Josiah Willard Gibbs Lectureship (1963), Harvey-prisen (1972) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Han har også haft stor betydning for udviklingen af teorien om sampling og digital kommunikation. Han bliver også kaldet "informationsteoriens fader".
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.