Christianshavns Vold

Christianshavns Vold udgjorde i sin tid en del af Den Bastionære befæstnings volde. Voldanlægget, der ligger i en halvcirkel udenom Christianshavn og Holmen, skulle beskytte København mod eventuelle angreb fra Amager. Voldanlægget består af en jordvold med tolv bastioner og en voldgrav foran, Stadsgraven, der nu udgør en bred kanal, der adskiller Christianshavn fra Amager. På den anden side af Stadgraven var der et lavere system af udenværker kaldet Christianshavns Enveloppe, hvoraf kun den nordlige halvdel stadig eksisterer. Christianshavns Vold og Kastellet på den anden side af Inderhavnen er den eneste intakte del af den gamle befæstning.

Christianshavns Vold med Stadsgraven.

I dag er Christianshavns Vold et vigtigt grønt område for Christianshavns indbyggere. Den sydlige halvdel af volden er offentlig park, mens den nordlige del er en del af Fristaden Christiania, et selvetableret og delvist uafhængigt samfund, der har eksisteret siden begyndelsen af 1970'erne. Dele af Christiania ligger på den anden side af Stadsgraven og er forbundet med gangbroen Dyssebroen.

Historie

Amagerport 1884.

Christianshavns Vold omkring 1920.

I begyndelsen af 1600-tallet etablerede kong Christian 4. Christianshavn som en befæstet handelsby i et lavvandet marskområde nord for Amager som en del af sine bestræbelser på at modernisere og udvide København og dets befæstning. Christianshavn blev anlagt med lave jordvolde ud mod Amager. Voldanlægget bestod af fire og en halv bastion samt byporten Amagerport som al trafik til og fra Amager måtte passere.^[1]

I 1670'erne blev Vestervold forlænget ud til havnen og Christianshavns Vold omlagt og forlænget, så den kom til at passe med Vestervold. Kun de to nordligste bastioner, nuv. Løvens Bastion og Elefantens Bastion, forblev på deres oprindelige plads. Den nye Christianshavns Vold havde fem meget store bastioner, og hele anlægget blev omgivet af en voldgrav.

I 1682-1692 blev Christianshavns Vold forlænget mod nord for at beskytte indsejlingen til havnen og den nye flådebase, der senere blev til Holmen. Udvidelsen omfattede syv nye bastioner, der blev opkaldt efter medlemmer af kongefamilien.

I 1878-1882 anlagdes den sidste udvidelse af Christianshavns Vold, en vold langs med østsiden af den netop anlagte Refshaleøen.

Bastioner

Uddybende artikel: Københavns Bastioner

Magasinbygningen i Kalvebod Bastion.

Den tidligere smedje i Kalvebod Bastion.

"Kaninøen" (Ravelinøen) i Stadsgraven.

• Kalvebod Bastion
• Enhjørningens Bastion
• Panterens Bastion
• Elefantens Bastion
• Løvens Bastion
• Ulrichs Bastion
• Sophie Hedvigs Bastion
• Vilhelms Bastion
• Carls Bastion
• Frederiks Bastion
• Charlotte Amalies Bastion
• Quintus Bastion eller Christiani Quinti Bastion

Nutid

Vagthuset var bolig for portvagten og hans familie. I 1936 ved Torvegades udvidelse blev huset flyttet mod 14 m nord og volden afkortet tilsvarende.

Christianshavns Vold er i dag forholdsvis velbevaret, om end der hvor Amagerport tidligere stod (mellem Løvens og Elefantens Bastioner) gennemskåret af en udvidet Torvegade.

Vindmøllen på Løvens Bastion, Lille Mølle, der blev ombygget til et privat hjem i 1917, er omdannet til historisk museum.^[2]

Den nordligere del af voldanlægget fra Bådsmandsstræde til og med Frederiks Bastion er i dag en del af Fristaden Christiania. De to tidligere krudtmagasiner i Carls og Frederiks Bastioner bruges til koncerter og kunstudstillinger.^[3]

I den nordligste ende har Restaurant Noma syd for Refshalevej indrettet sig i det tidligere søminedepot og nord for Refshalevej er Charlotte Amalies Bastion (Charlottes Bastion) og Quintus Bastion (Kvintus Bastion) afhændet til civile erhverv.

Offentlig kunst og mindesmærker

På Løvens Bastion står der et mindesmærke for forfatteren Martin Andersen Nexø (1869-1954), der blev født i den nærliggende Sant Annæ Gade. Værket er en bronzetorso på en granitsokkel skabt af Knud Nellemose.

På Panterens Bastion står der et mindesmærke for Christian Holm, der var en de drivende kræfter bag bevarelsen af Christianshavns Vold.^[4]