Remove ads
dansk dramatiker From Wikipedia, the free encyclopedia
Christian Lollike (født 20. april 1973) er en dansk dramatiker og teaterinstruktør. Han har arbejdet som instruktør på Aarhus Teater fra 2005 frem til 2011. I dag er han leder på Sort/Hvid (tidligere Café Teatret) i København. Christian Lollike tager ofte udgangspunkt i aktuelle politiske begivenheder i sit arbejde.
Christian Lollike | |
---|---|
Født | 20. april 1973 (51 år) København |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Dramatiker, instruktør, forfatter |
Kendte værker | Manifest 2083 |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Danske Dramatikeres Hæderspris (2013), Otto Gelsted-prisen (2017), Teaterpokalen (2016), Reumertprisen for årets dramatiker (2009), Allen-legatet (2003) |
Eksterne henvisninger | |
Christian Lollikes hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Lollike gik på dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater 1998-2001.
I 2005 blev han ansat som dramatiker og instruktør på Aarhus Teater fra 2005. Her var han bl.a. med til skabe teaterforestillingen Nathan (uden titel), der blev skrevet til opførelse i Aarhus Domkirke. I juli 2011 tiltrådte han stillingen som kunstnerisk leder på Café Teatret i København.
Han har også skrevet stykket Det normale liv der er blevet opført i bl.a. Tyskland, Wien og Sverige, og forestillingerne Underværket eller The Re-Mohammed-tv show og Kosmisk Frygt eller den dag Brad Pitt blev paranoid, der er blevet opførst i Frankrig og Quebec, Canada.
Lollike blev meget omtalt med stykket Manifest 2083, der er baseret direkte på Anders Behring Breiviks manifest i forbindelse med terrorangrebene i Oslo og massakren på Utøya d. 22. juli 2011.
Lollikes nytolkning af klassikeren Erasmus Montanus af Ludvig Holberg blev opført i Aarhus Teater fra d. 10. februar 2017 til d. 11. marts 2017 og blev genopsat på Østre Gasværk Teater i København fra 18. januar - 9. februar 2018.[1]
Madame Nielsen lavede sammen med Lollike i 2018 stykket “Black Madonna", som vakte stor debat og blev kritiseret for at bruge racistiske stereotyper.
Christian Lollike er adskillige gange blevet nomineret til priser, hvoraf han har vundet flere af dem, bl.a. en Reumert i 2009 som Årets Dramatiker for Kosmisk Frygt og tre Reumertpriser i 2013: Årets Dramatiker for Skakten, Manifest 2083 og Kagefabrikken, Juryens Særpris for Manifest 2083 og Årets Forestilling for Skakten. I 2016 modtog Christian Lollike Teaterpokalen for sit arbejde med Living Dead.[2]
Lollikes bearbejdelse af Erasmus Montanus til Aarhus Teater blev en stor kunstnerisk succes. Berlingske kårede den til årets bedste teaterforestilling.[3] Derudover vandt forestillinger hele 3 priser til Årets Reumert.[4] Heriblandt Årets Teaterforestilling 2017[5], Årets Mandlige Hovedrolle 2017 til Andreas Jebro[6] og Årets Scenedesign 2017[7].
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.