Christiaan Huygens (født 14. april 1629, død 8. juli 1695) var en nederlandsk opfinder, matematiker og astronom, der opdagede Saturns største måne Titan. Han var søn af Constantin Huygens.
Christiaan Huygens | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 14. april 1629 Haag, Holland |
Død | 8. juli 1695 (66 år) Haag, Holland |
Gravsted | Grote of Sint-Jacobskerk[1] |
Nationalitet | Nederlandsk |
Far | Constantijn Huygens |
Mor | Suzanna van Baerle |
Søskende | Suzanna Huygens, Philips Huygens, Lodewijk Huygens, Constantijn Huygens jr. |
Familie | Christiaan Huygens (bedstefar) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | université d'Angers (til 1655), Universiteit Leiden (1645-1647), Orange College of Breda[2] (1647-1649) |
Medlem af | Royal Society (fra 1663), Académie des sciences (fra 1666) |
Beskæftigelse | Astronom, musikolog, musikteoretiker, fysiker, matematiker, teoretisk fysiker, opfinder, instrumentbygger, entomolog |
Fagområde | Astronomi, matematik, mekanik, fysik |
Arbejdsgiver | Académie des sciences (1666-1681) |
Arbejdssted | Paris |
Elever | Denis Papin, Gottfried Wilhelm Leibniz |
Kendte værker | Cosmotheoros[3], Horologium Oscillatorium, Treatise on Light[4], De Saturni Luna Observatio Nova[5], Systema Saturnium[6] med flere |
Påvirket af | Galileo Galilei |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Fellow of the Royal Society |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Huygens mente, at lyset udbredes som bølger, i modsætning til Isaac Newton, der mente, at lys var en partikelstrøm. Huygens formulerede en simpel model for bølgers udbredelse, som bærer hans navn; Huygens princip:
- Ethvert punkt på en bølgefront (planbølge) kan opfattes som udgangspunkt for nye elementarbølger (ringbølger), der atter overlejrer og danner en ny bølgefront.
Rumsonden Huygens, der d. 14. januar 2005 gik ned gennem Titans atmosfære efter en syv år lang rejse til Saturn-systemet, er opkaldt efter ham ligesom asteroiden 2801 Huygens.
Eksterne henvisninger
Wikiwand in your browser!
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.