From Wikipedia, the free encyclopedia
Henry Charles Bukowski (født 16. august 1920, død 9. marts 1994) var en af efterkrigstidens mest indflydelsesrige forfattere i USA. Han skrev både lyrik og prosa og blev kendt for sin særlige, direkte skrivestil, der forener et råt billedsprog med en poetisk tone og befriende sort humor. Han betegnes ofte som kultforfatter og nævnes som inspirationskilde for en del nutidige forfattere.[1]
Charles Bukowski | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Heinrich Karl Bukowski 16. august 1920 Andernach, Rheinland-Pfalz, Tyskland |
Død | 9. marts 1994 (73 år) San Pedro, Californien, USA |
Dødsårsag | Leukæmi |
Gravsted | Green Hills Memorial Park |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Los Angeles High School, Los Angeles City College, Susan Miller Dorsey High School |
Beskæftigelse | Klummeskribent, selvbiograf, dagbogsskribent, journalist, manuskriptforfatter, skuespiller, forfatter, forfatter, digter, romanforfatter |
Kendte værker | Badkarsmusik, Faktotum, Post Office, Med det hele ..., Pulp med flere |
Bevægelse | Beatgenerationen, beskidt realisme, Antipoesi, transgressiv fiktion |
Påvirket af | James Thurber, Louis-Ferdinand Céline, Ezra Pound, Antonin Artaud, Henry Miller med flere |
Signatur | |
Eksterne henvisninger | |
Charles Bukowskis hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
I sine tekster, der er hudløst ærlige og indimellem nærmest frastødende, beskæftiger Bukowski sig især med den hvide underklasse - ofte med udgangspunkt i Los Angeles, hvor han selv var fra. Bukowskis opvækst var præget af en voldelig far og et barskt skolemiljø, og allerede i en tidlig alder søgte Bukowski tilflugt i alkoholen og litteraturen. Vold, alkohol, sex og desperation spiller en væsentlig rolle i forfatterskabet, der inkluderer de fem semibiografiske romaner Ekstrabudene (1971), Alt forefaldende arbejde (1975), Kvinder (1978), Med det hele … (1982) og Hollywood (1989), der betragtes som hans hovedværker. I de fem romaner følger man Bukowskis alterego Henry "Hank" Chinaski og hans forsøg på at kombinere rollerne som henholdsvis hårdt prøvet drukkenbolt og kæmpende og ludfattig digter.[2]
Alt forefaldende arbejde og Hollywood er blevet til filmatiseringer med henholdsvis Matt Dillon og Mickey Rourke i hovedrollen som Hank Chinaski.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.