Cerveteri

Cerveteri er en italiensk by og kommune i provinsen Viterbo i regionen Lazio, som var en etruskisk storby^[2], kendt i dag især for den store etruskiske nekropolis Banditaccia, som blev optaget på UNESCO verdensarvsliste i 2004 sammen med Tarquinias etruskiske gravsteder. Storbyen Cisra/Caere var en del af den Etruskiske Liga og var på sit højdepunkt i år 600 fvt. beboet af mellem 25000-40000 indbyggere.^{[3][4][5][6][7]}. Byen er i dag desuden DOC vinsområde, kendt som Cerveteri DOC.^[8]

Cerveteri
Overblik
Land	Italien
Region	Lazio
provins	Rom
Postnr.	00052
Telefonkode	0699
Nummerplade­bogstav(er)	ROMA
UN/LOCODE	ITCI4
Demografi
Indbyggere	37.855 (2023)[1]
- Areal	134 km²
- Befolknings­tæthed	282 pr. km²
Andet
Tidszone	UTC+1 (normaltid) UTC+2 (sommertid)
Højde m.o.h.	81 m
Hjemmeside	www.comune.cerveteri.rm.it
Oversigtskort
Cerveteri Cerveteris beliggenhed i Italien 42°00′27″N 12°06′18″Ø

UNESCO Verdensarvsområde Cerveteri, Etruscan Necropolis of Banditaccia
Grav fra Banditaccia
Land	Italien
Type	Kultur
Sted	Provinsen Viterbo, Lazio
Kriterium	i, iii, iv
Reference	1158
Region	UNESCO's Verdensarvsliste (Europa)
Indskrevet	2004 (28. Session)
Oversigtskort
Cerveteri 42°00′00″N 12°06′00″Ø
v d r

Bynavn

Sarcofago degli Sposi (Villa Giulia)

Byens etruskiske navn var Cisra eller Caisra , de antikke romere kaldte byen Caere, de antikke grækere kendte den Agylla (Άγυλλα) og fønikerne kendte den som Kyšryʼ. Det italienske navn Cervetari stammer fra Caere Vetus, som den gamle bydel blev kaldt i det 13. århundrede for at skelne den fra den nyere bydel Caere Novum, som i dag udgør den moderne, beboede by Caere.

Ærkologiske fund

Den antikke, etruskiske by var større end den moderne by i dag. Der var mindst 6 templer i byen, hvoraf to er udgravede i dag (et af disse templer var tilegnet gudinden Hera). Nekropolis og oldtidsbyens rester er så store, at de kun er delvist udgravede i dag og udgravningerne fortsætter. Nekropolis Banditaccia dækker cirka 400 hektar, hvoraf 10 ha kan blive set af besøgende, og indeholder cirka 1000 grave, hvoraf de store familiegrave af typen tumulus, og små simple grave. Et af de mest berømte grave er den store krypt, kaldt for Reliefernes Krypt (Tomba dei Rilievi), tilhørende den etruskiske familie Matuna, hvor væggene er dækket af bemalede relieffer af hverdagsredskaber.^[9][10]

Et af de mest kendte fund fra Cerveteri er den etruskiske sarkofag af terrakotta ler fra år 600 fvt, udformet som et halvt liggende, halvt siddende ægtepar, kaldt for Ægteparrets Sarkofag (Sarcofago degli Sposi eller Sarcophagus of the Spouses).

Kildehenvisninger

1. demo.istat.it (fra Wikidata).
2. Quilici, L.; S. Quilici Gigli, DARMC; J. Becker, R.; Talbert; T. Elliott; S. Gillies. "Places: 422859 (Caere)". Pleiades.
3. Pounds, N.J.G. (1976). An Historical Geography of Europe 450 B.C.-A.D. 1330. Cambridge University Press. ISBN 9780521291262.
4. Museo nazionale di Villa Giulia; Moretti, A.M.S.; Italy. Soprintendenza archeologica per l'Etruria meridionale (2001). The Villa Giulia National Etruscan Museum: Short Guide. L'Erma di Bretschneider. ISBN 9788882650124.
5. Jean MacIntosh Turfa (26. juni 2013). The Etruscan World. Routledge. s. 1774–. ISBN 1-134-05530-7.
6. Normal J. G. Pounds (16. december 1976). An Historical Geography of Europe 450 B.C.-A.D. 1330. CUP Archive. s. 54–. ISBN 978-0-521-29126-2.
7. John Morris Roberts (1993). A Short History of the World. Oxford University Press. s. 110–. ISBN 978-0-19-511504-8.
8. P. Saunders Wine Label Language pg 137 Firefly Books 2004 ISBN 1-55297-720-X
9. Fred Kleiner (8. januar 2009). Gardner's Art through the Ages: The Western Perspective. Cengage Learning. s. 181–. ISBN 0-495-57360-4.
10. Horst Blanck; Giuseppe Proietti; Italy. Soprintendenza archeologica per l'Etruria meridionale (1986). La Tomba dei Rilievi di Cerveteri. De Luca.

Eksterne henvisninger

• Etruscan Necropolises of Cerveteri and Tarquinia på whc.unesco.org