Carl August Johannes Neergaard (21. juni 1851Rantzausgave30. januar 1901) var en dansk godsejer, kammerjunker og politiker.

Hurtige fakta Personlig information, Født ...
Carl Neergaard
Thumb
Personlig information
Født21. juni 1851 Rediger på Wikidata
Død30. januar 1901 (49 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseAgronom Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Luk

Han var søn af godsejer Peder Sigvard Neergaard, blev student 1870 fra Horsens lærde Skole, tog filosofikum året efter og blev uddannet cand.agro. 1875. Han ejede Nakskov Ladegård fra 1877-90 og godset Løvenholm på 74 tønder hartkorn fra 1887 til sin død. Han var hofjægermester og blev kammerjunker 1883 og Ridder af Dannebrog 1894. Neergaard var i en periode formand for Rougsø-Sønderhald Herreders Landboforening, for Foreningen af jydske Landboforeningers mejeriudvalg og for repræsentantskabet for Grenaa Handels- og Landbrugsbank samt medlem af repræsentantskabet for Landbygningernes alm. Brandforsikring fra 1895.

Carl Neergaard stillede forgæves op til Folketinget ved valget i 1898 i Hjørring Amts 3. valgkreds (Hjørringkredsen) mod venstremanden M.C. Jungersen. Han var i stedet medlem af Landstinget for 9. kreds fra 21. september 1898 og indtil sin død i 1901. Allerede 1896 havde han forgæves forsøgt at blive valgt til Landstinget ved et suppleringsvalg efter indenrigsminister H.P. Ingerslevs død, men ved det ordinære valg 1898 blev han valgt i samme kreds. Han tilhørte Højre, men fulgte ofte en frikonservativ linje.

Kilder

Eksterne henvisninger

Wikiwand in your browser!

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.

Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.