Remove ads
From Wikipedia, the free encyclopedia
Husdyr-MRSA, Svine-MRSA, CC398, MRSA CC398 eller LA-MRSA er en antibiotikaresistent stafylokokbakterie, der formodes at findes i mange danske svinebestande og hos raske smittebærere, og som i stigende grad forårsager infektioner hos mennesker.[1]
Betegnelsen MRSA CC398 angiver at bakteriestammen er methicillin resistant Staphylococcus aureus clonal complex 398) og nogle gange anvendes forkortelsen ST398 (sequence type 398); på engelsk bruges betegnelsen LA-MRSA (for livestock-associated). Bakterien er resistent overfor penicillin af typen methicillin og desuden overfor tetracyklin [2] og kaldes derfor sammen med alle andre typer MRSA på engelsk for "super bug". Ved stikprøvekontroller i 2010 viste det sig at 16 % af danske svinebestande var inficeret med CC398[3], hvilket svarer til ca. 2.000.000 grise på landsplan. I januar 2014 er smitteandelen steget til 88% viser en undersøgelse fra slagterierne.[4] landmanden har ikke pligt til selv at teste sin besætning for MRSA. Fra 2014 til 2016 har Fødevarestyrelsen holdt en opgørelse over udbredelsen af MRSA i danske svinebesætninger. I begyndelsen af 2016 er listen blevet offentliggjort efter en højesteretsdom og fremlagt af to journalister, kun 86 af besætningerne var MRSA-frie ud af 278.[5]
Da bakterien oprindeligt stammer fra mennesker[6] og nu findes på grise som multiresistente infektioner, frygtes en spredning af svært-behandlelige infektioner til mennesker.
Antallet af danskere smittet med MRSA-bakterier er steget de seneste par år og det totale antal smittede er fordoblet fra 2009 til 2012. Det samlede antal smittede i Danmark med MRSA-bakterier (ikke kun af typen CC398) udgjorde i 2012 1.556 personer. MRSA af svinetypen (CC398) blev fundet hos 232 personer i 2012 mod 164 i 2011.[7] Det er stadigvæk lavt i forhold til andre lande. Langt de fleste personer med MRSA-CC398 har haft kontakt til svin, men i 2010 blev 15 tilfælde af MRSA-CC398 fundet hos personer, som ikke havde haft kontakt til svin.[8] Mellem 2012 og 2014 er kun fire danskere døde af CC398 sammenlignet med de 1.241 dødsfald affødt af andre stafylokokbakterier i samme periode.[9] Statens Serum Institut, Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen er blevet kritiseret for at tilbageholde oplysninger om dødsfald 2012 til maj 2014.[10]
Alle MRSA-bakterier er resistente overfor visse typer antibiotika, og ved de gængse typer MRSA vil det derfor blot være nødvendigt at bruge en antibiotika de er sensitive overfor for at bekæmpe infektionen. I Danmark er der stadigvæk en lav forekomst af MRSA-infektioner sammenlignet med andre lande.
CC398 ser ud til at stamme fra en ufarlig MSSA (methicillin-sensitiv Staphylococcus aureus), en antibiotikafølsom bakterie hos mennesker, men i og med den har skiftet vært fra mennesker til svin, er den blevet udsat for et selektionspres ved det store antibiotikaforbrug i svinebestande i udlandet. I svin er den blevet resistent over for antibiotika først af typen tetracyklin og dernæst methicillin. Danske forskere har i et stort samarbejde med udenlandske forskere har vist stor sandsynlighed af nedstamningen ved at sammenligne den komplette arvemasse fra stafylokokbakterier fra mennesker og dyr fra 19 lande og 4 kontinenter[11][12]
I løbet af meget få år fra omkring 2005 er CC398 fundet i en række lande i Europa, USA, Canada, Sydamerika og Asien og fra mange forskellige dyrearter: grise i alle lande, tremmekalve i Holland, heste i Østrig, Belgien, Frankrig, Holland, Tyskland og Canada, kyllinger i Belgien og Holland, hunde i Østrig og Canada[13]. I 2016 konstateredes det, at de fleste danske avlsbesætninger er inficeret med svine-MRSA.[14]
Ud over at være multiresistente, snyder CC398 og CC5 også immunsystemet, da de normale antistoffer mod Staphylococcus ikke er virksomme på grund af en ændring i bakteriernes overflade betinget af et skift mellem enzymer kodet af et mobilt gen (en profag).[15]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.