En bydel er en del af en by. Begrebet har ingen entydig fastlæggelse. Bydeles størrelse, afgrænsning, form og fremtræden beror på de stedlige forhold. Bydele er som hovedregel større end områder, der betegnes ved andre benævnelser så som kvarter, rode eller karré.
Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
I ældre litteratur støder man ofte på udtrykket "dele af by" i stedet for "bydele"[1]. Udtrykket har ikke sjældent været brugt om nye større bebyggelsesområder: "en ny bydel".
Der kan skelnes mellem administrative bydele og funktionelle bydele. De fleste større byer har flere funktionelle bydele og en grad af lokal administration for nogle af bydelene. Bydele kan have officiel status og en lokal forvaltning, måske endda en valgt forsamling – et byråd eller bydelsråd. Enkelte bydele (hvor Vanløse nok er mest kendt) har desuden bydelsvåben.
I Danmark er København fx administrativt delt mellem 18 kommuner, og Københavns Kommune, som befolkningsmæssigt er den største af disse. Københavns Kommune er desuden inddelt i 10 administrative bydele, som har lokaludvalg. De administrative bydele i Københavns Kommune er de eneste i Danmark, der har lokaludvalg. Ligeledes har inddeling i bydele været anvendt i Københavns Kommunes kommuneplanlægning, hvor der fx i kommuneplanen fra 1985 blev skelnet mellem:
- Indre By
- Christianshavn
- Indre Østerbro
- Ydre Østerbro
- Indre Nørrebro
- Ydre Nørrebro
- Vesterbro
- Kongens Enghave
- Valby
- Vanløse
- Brønshøj-Husum
- Bispebjerg
- Sundby Nord
- Sundby Syd
Foruden udtrykket bydel anvendes andre begreber: kvarter, distrikt og rode som regel for at angive administrative eller funktionelle undderinddelinger.
Kvarter
Den hyppigst anvendte betegnelse er "kvarter". Ordet betød oprindeligt "fjerdedel" af byen, men gik senere over til at betegne en større eller mindre bydel med ensartet præg, således "havnekvarter", "industrikvarter" eller "villakvarter".
Det fleste byer – store og små – er inddelt i områder, der alene eller altovervejende tjener et bestemt funktionelt formål. Dette afspejles blandt andet i byplanlægningen, der som et af sine formål har at styre denne opdeling og indbyrdes tilpasse de ulige bydele med deres ulige formål. I funktionel henseende kan skelnes mellem:
- boligområder
- industriområder
- parker, fritidsområder (legepladser og lignende)
- områder til offentlige tjenester (rådhus, skole, plejehjem med videre)
- områder til forretningsliv (butikscenter)
- områder til transportformål (gader, havneområder)
- ofte udskilles bymidten (city) som et specielt område
- tidligere selvstændige byer med egen bymidte, som er vokset sammen med en større by, kan betegnes som en bydel i form af en forstad til den større by.
Distrikt
Distriktsinddelinger er ad hoc anvendt af Stadsingeniørens Direktorat, Byplanafdelingen i Københavns Kommune fx i forbindelse med arealundersøgelser.
Rode
Rode er en særskilt københavnsk statistisk-administrativ inddelingsenhed, der betegner et område omfattende som regel flere karréer, og som er mindre end et kvarter. Ved århundredeskiftet (1900) var København således inddelt i følgende kvarterer og roder:
1. Øster Kvarter
- Nicolai Rode
- Gammelholm Rode
2. Vester Kvarter
- Rådhusets Rode
- Kalvebodernes Rode
3. Nørre Kvarte
- Skt. Peders Rode
- Bispegårdens Rode
4. Strand Kvarter
- ikke underinddelt
5. Snarens Kvarter
- ikke underinddelt
6. Klædebo Kvarter
- Universitetets Rode
- Synagogens Rode
7. Frimands Kvarter
- ikke underinddelt
8. Kjøbmager Kvarter
- Pilestrædes Rode
- Hovedvagtens Rode
9. Rosenborg Kvarter
- Trinitatis Kirkes Rode
- Reformert Kirkes Rode
10. Sankt Annæ Øster Kvarter
- Nyhavns Rode
- Marmorkirkens Rode
- Amalienborgs Rode
- Frederiks Hospitals Rode
11. Skt. Annæ Vester Kvarter
- Gotersgades Rode
- Frimurerlogens Rode
- Kongens Haves Rode
- Garnisons Hospitals Rode
- Nyboders Rode
12. Christianshavns Kvarter
- Frederiks Kirkes Rode
- Frelsers Kirkes Rode
- Amagerbros Rode
- Nyholms Rode
13. Vestervold Kvarter
- Vandværkets Rode
- Tivolis Rode
- Reventlowsgades Rode
14. Nørrevold Kvarter
- Peblingesøens Rode
- Ørstedsparkens Rode
- Frederiksborggades Rode
- Kommunehospitalets Rode
15. Østervold Kvarter
- Sølvgades Rode
- Børnehospitalets Rode
- Classens Rode
- Citadellets Rode
16. Udenbys Vester Kvarter
- Gl. Kongevejs Rode
- Sorte Hests Rode
- Gasværkets Rode
- Skydebanens Rode
- Istedgades Rode
- Kaalundsgades Rode
- Skt. Matthæus Kirkes Rode
- Enghavevejs Rode
- Kvægtorvets Rode
- Vester Fælled Rode
17. Udenbys Klædebo Kvarter
- Blaagaards Rode
- Kirkegaards Rode
- Havremarkens Rode
- Ravnsborg Rode
- Blegdams Rode
- Skt. Hans Rode
- Fælled Rode
- Østerbros Rode
- Kalkbrænderiets Rode
- Øresunds Rode
- Skt. Jacobs Kirkes Rode
- Strandvejens Rode
- Lersøens Rode
18. Frihavnskvarteret
- ikke underinddelt
 |
Se Wiktionarys definition på ordet: |
Wikiwand in your browser!
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
