Bretton (adelsslægt)
adelsslægt From Wikipedia, the free encyclopedia
adelsslægt From Wikipedia, the free encyclopedia
Bretton er navnet på både en fransk og en dansk adelsslægt (skriver sig Uytendale de Bretton), som nedstammer fra den franske slægts spindeside. Begge slægter er højadelige.
Da kong Ludvig XIV den 18. oktober 1685 tilbagekaldte det af Henrik IV under 1595 udstedte Edict de Nantes, hvorved huguenotterne og katolikkerne havde erholdt lige rettigheder, emigrerede over 50.000 familier og blandt disse familien de Bretton. Jean comte de Bretton var admiral i fransk tjeneste og eskadrekommandør. I anledning af hans emigration blev hans store besiddelser i Normandiet og Flandern konfiskerede.
Jean de Bretton havde kun een datter, der blev gift med Lucas de Uytendale, ligeledes en fransk emigreret officer. Jean de Bretton og Lucas de Uytendale opholdt sig efter emigrationen i længere tid på St. Croix. Senere begav Lucas de Uytendale sig tilbage til fransk Flandern. Hans søn af ægteskabet med Jean de Brettons datter, Lucas de Uytendale (1720-1786), forlod atter Frankrig og bosatte sig på St. Croix, hvor han ægtede madame Marie Boudewyn de Chatain (død 1749) af en fransk emigreret familie; hun døde kort efter uden afkom. Lucas de Uytendale giftede sig nu anden gang 1750 med Margretha Gjertrud Elisabeth født Moth (1734-1784), en datter af generalløjtnant Frederik von Moth, generalguvernør over Dansk Vestindien. En anden søn af Lucas de Uytendale var Johan Balthazar de Uytendale (død 1779).
Henholdsvis den 18. december og den 30. december 1763 blev Johan Balthazar de Uytendale og Lucas de Uytendale og deres ægte afkom naturaliseret og optaget i den danske friherrelige stand med navn efter de tvende nævnte bedstefædre, nemlig Uytendale baron de Bretton. Ingen senere medlemmer af slægten har dog ført navnet Uytendale, men kun Bretton. Johan Balthazar Uytendale baron de Bretton havde i ægteskabet med Helena Molijn kun en datter, Helena Uytendale baronesse de Bretton (1760 – ?).
Lucas Uytendale baron de Bretton (1720-1786) var fader til:
Frederik Moth baron de Breton (1752-1813) var fader til 12 børn, seks sønner (John, Peter, Jacob, William, August, Lucas)og seks døtre, hvis skæbne næsten ikke kendes. Én søn, Lucas baron de Breton (1781-?), var gift med en datter af guvernøren på Guadeloupe. En anden søn skal have været general i spansk tjeneste.
Lucas Uytendale baron de Bretton (1763-1823) var fader til:
Lucas Peter de Bretton var gift 1. gang 30. juli 1828 på Frederiksberg med Marie Sophie Hellesen (7. juli 1799 i København – 16. februar 1835 i Helsingør), datter af kasserer ved Den kgl. Manufakturhandel, senere kommerceråd Frederik Christian Hellesen og Christiane Mariane Lycke. 2. gang ægtede han 16. juli 1836 Gertrud Elisabeth Lillienskiold (8. august 1808 i Christiansted på St. Croix – 20. november 1890 i København), datter af regeringsråd på St. Croix, kammerjunker, senere kammerherre Hans Christopher Lillienskiold og 2. hustru Maria Alette von Moth. Børn:
Læge på St. Thomas, dr.med. Frederik "Fritz" baron de Bretton (1793-1842) var gift med Jane Elliott Lytton (1794-1871). Børn:
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.