Remove ads

Bredbjerg er en byFyn med 234 indbyggere (2024)[1], beliggende 4 km øst for Morud, 12 km nordvest for Odense, 9 km syd for Søndersø og 23 km sydøst for kommunesædet Bogense.

Hurtige fakta Overblik, Land ...
Bredbjerg
Vigerslev Kirke Korup Kirke
Thumb Thumb
Thumb
Langesøstien krydser Pederstrupvej – her lå Bredbjerg trinbræt
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Syddanmark
KommuneNordfyns Kommune & Odense Kommune
SognVigerslev Sogn
Postnr.5462 Morud
Demografi
Bredbjerg by234 (2024)
Kommunen209.078[1] (2024)
 - Areal451,57 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.nordfynskommune.dk
Oversigtskort
Thumb
Bredbjerg
Bredbjerg
Bredbjergs beliggenhed 55°26′10″N 10°14′22″Ø
Luk
Denne artikel omhandler byen Bredbjerg på Fyn, Bredbjerg er også en bebyggelse i Saltum Sogn i Nordjylland

Landsbyerne Bredbjerg og Trøstrup, der hører til hver sit sogn, er vokset sammen til én by. Sognegrænsen går ved Sværup Mølleå. Størstedelen af byen med 207 indbyggere omkring den gamle landsby Bredbjerg hører til Vigerslev Sogn, som i 1970-2006 hørte til Søndersø Kommune og nu hører til Nordfyns Kommune. Trøstrup hører til Korup Sogn i Odense Kommune og har 27 indbyggere. Vigerslev Kirke ligger 6 km nord for Bredbjerg, og Korup Kirke ligger 1½ km øst for Trøstrup. Bredbjerg ligger i Region Syddanmark.

Remove ads

Historie

Jernbanen

Efter andragende fra 31 beboere anlagde Nordvestfyenske Jernbane (1911-66) i 1930 trinbrættet Bredbjerg, hvor banen krydsede Pederstrupvej. I 1937 blev der opført et lille venteskur ved den 42 m lange grusperron.[2]

Banen medførte ikke nævneværdig udvikling i Bredbjerg. Den var i 1950'erne stadig en landsby med købmandsbutik, slagter, gartner, smedie, vandmølle, telefoncentral og en landbyskole, der senere blev lagt sammen med 4 andre skoler i Vigerslev Sogn til Havrehedskolen i Morud.[3]

Langesøstien mellem Odense og Langesø følger banetracéet sydvest for byen fra Sølykkeholms indkørsel lidt ind i skoven Møllemarken mod vest – i alt en grusbelagt strækning på 2 km.

Kom-igen Kro

1 km vest for Bredbjerg lå den gamle landevejskro "Kom-igen Kro". I 1958 var designeren Verner Pantons far forpagter af kroen. Sønnen tegnede og indrettede en meget moderne tilbygning, der blev kaldt "Den røde rubin". Her fik stolen "Kræmmerhuset" sit gennembrud. Tilbygningen blev revet ned i 1984, da kroen lukkede.[4]

Genforeningssten

I det nordvestlige hjørne af krydset Langesøvej-Rugaardsvej står en sten, der blev afsløret 9. juli 1920 til minde om Genforeningen i 1920.[5]

Remove ads

Hestehospital

Syd for Rugårdsvej i Bredbjerg ligger Højgård Hestehospital, der er Danmarks største med 30 medarbejdere, heraf 13 dyrlæger. Hospitalet startede som en klinik i Næsbyhoved-Broby i 1986 og har i de senere år overtaget hesteklinikker i Aarhus, på Mors og i Kirke Eskilstrup på Sjælland. Desuden har hospitalet udkørende praksis i store dele af landet.[6]

Noter

Remove ads

Eksterne kilder/henvisninger

Wikiwand in your browser!

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.

Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.

Remove ads