Bombardier CL-600 Challenger

From Wikipedia, the free encyclopedia

Bombardier CL-600 Challenger
Remove ads

Bombardier Challenger 600 serien er en familie af jetdrevne forretningsfly. De blev først produceret af Canadair mens dette var et uafhængigt firma, og fra 1986 af Canadair som en division af Bombardier Aerospace. Inklusive Challenger 300 og Challenger 850 er der (pr. Januar 2017) 1.600 Bombardier Challenger i tjeneste, og flåden har logget 7,3 millioner flyvetimer i løbet af over 4,3 millioner flyvninger.[3]

Hurtige fakta Challenger 600/601/604/605/650, Rolle ...
Remove ads

I 1998 anskaffede Flyvevåbnet tre stk. Challenger 604, til erstatning for Gulfstream III-flyet, der blev udfaset i 2004. Flyets rolle i Danmark er VIP-flyvning, miljø- og fiskerikontrol.

Remove ads

Udvikling

Thumb
Bombardier Challenger 600 2B16, 2010

Oprindelsen af Challenger 600 går tilbage til Canadairs køb af et koncept for et firmafly, LearStar 600 tilhørende den amerikanske opfinder og flyudvikler William Powell 'Bill' Lear. Lear havde stort set ingen indflydelse på den efterfølgende udvikling af flyet.[4][5] Selv navnet LearStar var ikke noget nyt, eftersom Lear langt tidligere havde brugt navnet for en ombygning af Lockheed Lodestar fly til forretningsfly.[6] Canadair kvittede hurtigt navnet LearStar og brugte i stedet navnet Challenger.[7]

Canadairs topledelse var af den opfattelse at Lears koncept i bedste fald var noget løst.[5] Lear var ikke nogen ekspert i de ingeniørmæssige sider af flydesign.[8] Hans økonomi havde også nået et lavpunkt, så hans stab var beskåret til benet. Derfor havde han kun haft råd til at betale en californisk flykonsulent for at lave nogle indledende udforskninger af designet.[9]

Ikke desto mindre planlagde Canadair at bruge Lears navn (og evner til at bringe sig selv i søgelyset) til at sikre ekstensive finansielle garantier til projektet fra den Canadiske regering.[5] Dette viste sig at være et udmærket valg. I Challenger: An Industrial Romance , The National Film Board of Canadas dokumentarfilm fra 1980 om udviklingen af flyet, refererer den fremtidige Premierminister Jean Chrétien specifikt til effekten af den personlige kontakt med Lear, under gennemgangen af Chrétiens beslutning om at sikre finansiel support til Canadairs program.[10]

Samtidigt med disse hændelser bestred Chrétien forskellige økonomiske og industrielle ministerposter i den Canadiske regering. Takket være anvendelsen af juridiske støtterklæringer kunne ministeriernes økonomiske opbakning til Canadair holdes hemmelig for parlamentet og offentligheden i adskillige år.[11] Disse finansielle garantier blev senere benyttet som et akademisk eksempel på utilstrækkelig overvågning og slap kontrol med regeringsstøtte til industrien.[12]

Selv om Challengers generelle konfiguration mindede meget om andre firmafly på markedet, ville nogle af dens detaljer være enestående. For eksempel, den ekstra brede kabine der gav plads til at gå rundt i flyet under flyvningen. Challenger var også et af de første firmafly der var designet fra starten med en superkritisk vinge.

Den 8. November 1978 lettede prototypen for første gang fra Montreal, Quebec, Canada. Den anden og tredje prototype fløj i 1979. En testflyvning i Mojaveørkenen den 3. April 1980 endte med en katastrofe; flyet styrtede efter svigt af frikoblingsmekanismen til en bremsefaldskærm, efter at have udført forsøg med et superstall. Den ene testpilot blev dræbt, den anden og testteknikeren reddede sig med faldskærm.[13]

På trods af styrtet certificerede både Transport Canada og USAs Federal Aviation Administration flyet i 1980, dog med visse restriktioner som f.eks. en reduceret maksimal takeoff-vægt. Der blev iværksat et projekt for at reducere flyets vægt, med henblik på at forøge flyets rækkevidde.

Challengers kan identificere visuelt på dens dobbelte flaps, hvor kåberne til hængsler og aktuatorer er placeret under vingen. Dette design ses normalt kun på langt større trafikfly.

Remove ads

Danmark

Oprindeligt anskaffede Flyvevåbnet tre stk. Challenger 604 i 1998, til erstatning for Gulfstream III-flyet, der blev udfaset i 2004. Flyets rolle i Danmark er, ligesom de udgåede Gulfstream, VIP-flyvning, miljø- og fiskerikontrol.[14]

Flyene har monteret beskyttelse mod stenslag og lignende og er i stand til at benytte dårlige, mindre grus- og isbaner i det arktiske område.[15]

De danske Challengers har været benyttet i forbindelse med Operation Ocean Shield, som var NATOs indsats mod pirater.[15] En Challenger var i brug til dette imellem 2011 og 2016.

Et motorhavari den 7. Oktober 2013 førte til indkøbet af Danmarks fjerde Challenger; Flyvevåbnet havde ikke en ekstra motor, da man havde forventet at reservemotorer var let tilgængelige. Da det viste sig umuligt at skaffe en motor med kort varsel, viste det sig favorabelt at købe et helt fly.[16] Flyet blev istandsat og fik nummer C-215, og da det er særligt indrettet til VIP-transport er det blevet det danske modstykke til Air Force One.[16]

De danske Challengers er også blevet sat ind i Middelhavsområdet for EUs grænseagentur Frontex. Flyene har deltaget i Joint Operation Triton under flygtningekrisen i Europa. Operationens formål er at forhindre drukneulykker blandt bådflygtninge i Middelhavet.[15] Som en sidegevinst lykkedes det den 29. Januar 2017 for et af flyene at opspore et par narkosmuglere. En video af forløbet kan findes i referencen.[17]

Remove ads

Varianter

Thumb
En Challenger 604 kort før landing
Thumb
En Challenger 604 fra RAAF

CL-600

CL-600
Den originale produktionsversion, forsynet med to Avco Lycoming ALF 502L turbofan motorer med 7.500 lbf (33,6 kN) ttrykkraft hver. Produceret fra 1978 til 1982. I alt 81 stk. blev bygget.
CL-600S
Tre CL-600 med eftermonterede winglets af samme type som blev introduceret på CL-601-1A.
Canadair CC-144
12 fly indkøbt af Royal Canadian Air Force, dette inkludere modellerne CE-144 og CX-144.
Canadair CE-144
Tre træningsfly til elektronisk krigsførelse, konverteret fra almindelige CC-144.
Canadair CX-144
Den anden prototype, en CL-600-1A11, ser.no. 1002, tildelt RCAF efter afslutningen af testprogrammet. Benyttet af Aerospace Engineering and Test Establishment (AETE), baseret på CFB Cold Lake indtil den udgik af tjeneste i 1993, nu bevaret på CFB Winnipeg. Designeret CC-144 mens den var i tjeneste.

CL-601

CL-601-1A
Forbedret version med bl.a. winglets for at formindske luftmodstanden, og kraftigere General Electric CF34-1A motorer. 66 stk. bygget, heraf seks som Canadian Forces CC-144B.[18]
CL-601-1A/ER
601-1A eftermonteret med en ekstra brændstoftank i halen.
CL-601-3A
GE CF34-3A motorer med en højere kontinuerlig ydelse og et glascockpit. Dette var den første model som Bombardier markedsførte.
CL-601-3A/ER
601-3A med en ekstra optionel brændstoftank i halen.
CL-601-3R
Tanken i halen blev standard, og der blev indført CF34-3A1 motorer.
CL-601s
Denne udgave fik GE CF34-3A2 motorer.[19]

CL-604

CL-604
En stor opgradering af 601 designet, med bl.a. mere avancerede GE CF34-3B motorer; forøget brændstofkapacitet, inklusive sadeltanke bag i flyet; nyt understel der kunne håndtere en større start- og landingsvægt; strukturelle forbedringer i vinger og hale; og et nyt Rockwell Collins ProLine 4 avionics system.
CL-604 MMA
(Multi-Mission Aircraft), militariseret version, udviklet af Field Aviation,[20] i dansk tjeneste.[20] Flyet bliver benyttet til maritim patruljering og til search and rescue missioner. Det er i stand til at benytte de korte og dårlige grus- og skærvebelagte flyvepladser der er almindelige i det arktiske område.[20]
C-143A
Et enkelt Challenger 604 fly blev indkøbt af United States Coast Guard i December 2005, som deres nye Medium Range Command and Control Aircraft (MRC2A).[21]

CL-605

Thumb
Bombardier Challenger 605, Paris Air Show 2007
CL-605
Introduceret tidligt i 2006 som en opgradering af 604 designet. De strukturelle forbedringer inkluderer større vinduer i kabinen. Instrumenterne i cockpittet blev opdateret med Collins Proline 21 avionics og mulighed for at benytter "electronic flight bag". Flyet adskiller sig visuelt fra tidligere typer med en ny afrundet halespids.
Thumb
Boeing Maritime Surveillance Aircraft (MSA) udstillet på Farnborough Air Show i 2014.
CL-605 MSA
Et maritimt patruljefly, under udvikling af Boeing.[22] Boeing har foreslået at montere en del af instrumenteringen og sensorerne fra en Boeing P-8 Poseidon i et billigere flystel, men udeladt våbnene. I dette forsøg har man benyttet en Challenger.[23] Flyet bliver kaldt Maritime Surveillance Aircraft (MSA) og er blevet fremvist udstyret med en AN/APY-10 radar, en elektro-optisk sensor i et optrækkeligt tårn, og en magnetisk anomali-detektor.[24] MSA fløj første gang den 28. Februar 2014 i et modificeret CL-604 flystel, men den endelige udgave skal benytte CL-605 flystellet.[25][26] Den endelige MSA forventes at koste mellem 55 og 60 millioner US$ pr. fly.[27]

CL-650

CL-650
En stor opgradering af CL-605. Den inkluderer et nyt kabineinteriør, det nye "Vision" glascockpit opbygget over Rockwell Collins Proline 21 Enhanced, og 5% forøgelse af trykkraften under start.[28][29]
Remove ads

Operatører

Militære operatører

Thumb
Denne CC-144 bliver benyttet til Canadisk VIP-transport af bl.a. Canadas Premierminister.
Thumb
Dansk CL-600 Challenger 604 - Flyvestation Skrydstrup 2006
Thumb
Denne U.S. Coast Guard VC-143 udfører VIP transport for højtstående medlemmer af Department of Homeland Security og U.S. Coast Guard under navnet Coast Guard 02.
 Australien
 Canada
  • Det canadiske luftvåben (Royal Canadian Air Force) - ved RCAF bliver CL-60x kaldt CC-144. Der blev taget 12 stk. CL-600 i drift i 1983, 4 stk. CL-601 i 1986, og 2 stk. CL-604 i 2002. De fire CL-601 udgik i 2000, de øvrige fly gør stadig tjeneste.[31]
 Danmark
  • Flyvevåbnet - 4 stk. CL-604, trådt i tjeneste i 1998. Flyene gør stadig aktiv tjeneste.[32]
 Kina
  • Folkets Befrielseshærs Luftvåben (People's Liberation Army Air Force (PLAAF), 中国人民解放军空军) - Ingen data.
 Kroatien
  • Kroatiens Luftvåben (Hrvatsko Ratno Zrakoplovsto i Protuzracna Obrana) - En enkelt CL-604 siden 2001.[33] Flyet er stadig i tjeneste og anvendes mest til VIP-transport.
 Sydkorea
  • Republic of Korea Coast Guard - En enkelt CL-604 (B701), udrustet til maritim patruljering.[34]
 Tjekkiet
  • Tjekkiets Luftvåben (Vzdušné síly Armády České republiky) - En enkelt Challenger 601, ibrugtaget 1999 og stadigt i tjeneste.[35]
 Tyskland
 USA

Civile operatører

Denne liste bør tages med forbehold, da det er vanskeligt at finde pålidelige referencer.

 Australien
  • LifeFlight Australia: En stk. CL604 modificeret som ambulancefly
  • Cobham Aviation: En stk. (plus tre stk. bestilt) CL604 modificeret til maritim search and rescue.
 Canada
  • Air Tindi To stk. CL-601
  • Government of Quebec: To stk. CL601, en er modificeret som ambulancefly.
  • North Cariboo Air: En stk. CL601.
  • Sunwest Aviation: To stk. CL604.
 Forenede Arabiske Emirater
  • Dana Executive Jets: En stk. CL604.
 Hong Kong
  • Regeringens flytjeneste: To stk. CL605.
 Jordan
  • Arab Wings
 Kroatien
  • Kroatiens regering: Tidligere operatør.
 Malaysia
  • Hornbill Skyways: En stk. CL-605 for statsflyvninger.
 Pakistan
  • Princely Jets: En stk. C604 og en stk. C601-3R.
 Qatar
  • Qatar Executive: Tre stk. CL605.
Thumb
Denne CL-601 transporterede Tjekkiets præsident i 1993
 Schweiz
  • Nomad Aviation
  • Rega: Tre stk. CL6 til luftredning.
  • VistaJet Holding SA
 Tjekkiet
  • Den Tjekkiske Republiks regering: Tidligere operatør.
 Turkmenistan
 USA
  • West Coast Worldwide: Seks stk. CL604s.
  • Flex Jet: Et ukendt antal CL604 og CL605.
Remove ads

Uheld og hændelser

Bemærkelsesværdige uheld der involverede Bombardier Challenger 600 fly
  • Den 10. Oktober 2000, kl. 14:52 central daylight time, blev en Canadair Challenger CL-600-2B16 (CL-604) (Canadisk registrering C-FTBZ, i tjeneste ved Bombardier Incorporated) ødelagt ved nedstyrtning og påfølgende brand, efter påbegyndt stigning fra startbane 19R på Wichita Mid-Continent Airport (ICT), Wichita, Kansas. Flyvningen foregik under vilkårene for §14 af Federal Regulations (CFR) stk. 91 som en eksperimentel testflyvning. Piloten og den testansvarlige blev dræbt på stedet. Andenpiloten blev svært kvæstet og døde af sine skader 36 dage senere.[39]
  • den 5. Januar 2014 blev en Canadair Challenger CL-600-2B16 ødelagt under en forfejlet landing i Aspen-Pitkin County Airport i Colorado under en flyvning fra Tucson, Arizona til Salt Lake City, Utah, hvor en bank efter manglende betaling ønskede at tage flyet i varetægt. Flyet forsøgte en landing med vinden i halen, under vanskelige forhold med uregelmæssige vindstød, og gik rundt igen efter et forfejlet landingsforsøg. Ved andet forsøg ramte flyet landingsbanen hårdt, sprang op i luften igen og ramte jorden hårdt. Flyet stoppede nær slutningen af landingsbanen med bunden i vejret, i brand og med styrbords vinge revet af. Et besætningsmedlem blev dræbt; et andet besætningsmedlem og en passager blev svært kvæstet.[40]
Remove ads

Specifikationer

CL-601-3A

Thumb
Reference = Jane’s[41]
Besætning: 2 Pilot og Andenpilot
Kapacitet: Op til 19 passagerer afhængigt af konfiguration
Længde: 68 ft. 5 in. 20,85 m
Højde: 20 ft. 8 in. 6,30 m
Spændvidde: 64 ft. 4 in. 19,61 m
Vingeareal: 520 ft² 48,3 m²
Tomvægt: 20.485 lb 9.292 kg
Max. vægt: 43.250 lb 19.618 kg
Payload: 4.000 lb 1.814 kg
Max. takeoff vægt: 43.100 lb 19.550 kg
Motorer: 2 stk. General Electric CF34-3A turbofan jetmotor
Trykkraft: 9.140 lbf 40,7 kN
Max. fart: 548 mph 476 knots, 882 km/t
Marchfart: 529 mph 459 knots, 851 km/t
Rækkevidde: 3.875 miles 3.366 nmi, 6.236 km
Max.flyvehøjde: 41,000 ft. 12.500 m
Stigehastighed: 4.450 ft/min 1.355 m/min

CL-604

Thumb
Reference = CL-604 datasheet[42]
Besætning: 2 Pilot og Andenpilot
Kapacitet: Op til 19 passagerer afhængigt af konfiguration
Længde: 68 ft. 5 in. 20,85 m
Højde: 20 ft. 8 in. 6,30 m
Spændvidde: 64 ft. 4 in. 19,61 m
Vingeareal: 492 ft² 45,7 m²
Tomvægt: 27.185 lb 12.331 kg
Max. vægt: 48.200 lb 21.863 kg
Payload: 4.815 lb 2.184 kg
Max. takeoff vægt: 48.200 lb 21.863 kg
Motorer: 2 stk. General Electric CF34-3B turbofan jetmotor
Trykkraft: 9.220 lbf 41,0 kN
Max. fart: 541 mph 470 knots, 870 km/t
Marchfart: 528 mph 459 knots, 850 km/t
Rækkevidde: 4.274 miles 3.714 nmi, 6.878 km
Max.flyvehøjde: 41,000 ft. 12.500 m
Stigehastighed: 4.450 ft/min 1.355 m/min
Remove ads

Se også

Relateret:

Lignende fly:

Referencer

Loading content...

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads